CEPOS har netop udgivet endnu en af sine skarpe analyser af det danske samfunds fortrædeligheder denne gang om den dybt skadelige progressive aktieindkomstbeskatning som vi i vores familie – og det er jo et positivt problem – desværre er begyndt for alvor at stifte bekendtskab med: De danske kapitalskatter koster både borgerne og statskassen dyrt | CEPOS
Her er er med inspiration fra Selma Lagerløf og Carl Larson et eventyr om aktieskatten:
Den glade aktieplantage
For længe siden, i et land fyldt med bølgende marker og stille fjorde, boede en familie i et hyggeligt hvidkalket hus. Familien havde en sjælden gave: de kunne plante små aktiefrø i den næringsrige jord, og fra disse spirer voksede solide aktieplanter med blade, der glitrede af udbytte og løfter om fremtidig velstand.
Hver forår morgen samledes børnene og børnebørnene rundt om bedet, hvor aktiefrøene lå. Med snøretøj og glade øjne så de, hvordan deres investeringer dagen efter skød i vejret, som blomster, der længtes efter sollys. Den yngste, Carla, hvis øjne stod som stjerner, hviskede: “Se, mine aktier vokser lige så højt som de gamle egetræer i skoven!”
Og bedstefar Karl Iver nikkede og smilede. „Det er takket være jeres opfindsomhed og mod,“ sagde han med varm stemme. “I har lært at forstå, hvordan verden fungerer, og sagt farvel til den lækre, men tomme skattekiste, som gemte sig i madrassen.”
Den sultne skatkiste vågner
Men i det kongeblå slot i hovedstaden boede Skatkisten: en stor, rungende kiste med tomme lommer og knirkende hængsler. Hver morgen skubbede den på lågen indtil den sagde: “Mere! Mere!”
Dette var ikke en almindelig kiste – nej, den var levende. Den tumlede rundt i tårnene og fløj ned ad snoede gange, skiftende form som en skygge, der altid sultede efter at blive fyldt. Hver gang en aktieplante blomstrede, kom Skatkisten susende som en sulten ulv, fældede grenene og hev det spinkle udbytte ud med sine lange, grådige fingre.
Børnene skreg: “Bedstefar, vores aktieplanter visner!” Og bedstefar lænede sig på sin stok og sagde med alvorlig stemme: “Åh, mine kære, det er Skatkisten, der æder vores rigdom, for den er lænket til en skadelig skattemagi.”
En vis skæbne fra CEPOS-bibelen
I rummet ved siden af tronsalen sad CEPOS-den vise. Hun havde samlet århundreders viden i en støvet bog, hvor siderne knitrede som faldefærdige blade. Hun åbnede sin bog og læste med rungende stemme:
“De danske kapitalskatter er som gift, der breder sig gennem det frodige landskab. De dræber håbet, de kvæler iværksætterdrømmen, og selv rigdommens egne kilder tørrer ud.”
Hele familien lyttede. Selv de mindste aktiefrø krøllede sig i jorden ved synet af disse ord. CEPOS forklarede, at skatten var så høj, at kun den største rigdom kunne overleve, mens de mindre spirer forsvandt i mørket.
De modige aktieplanters oprør
Bestefar Karl Iver rejste sig, slog med sin stok i gulvet og erklærede: “Vi må redde vores plantage! Skatkistens skygge må ikke kvæle lyset i vores marker.”
De fleste så på ham med forundring, men Carla blundede ikke et sekund. Hun samlede sine brødre, søstre, fætre og kusiner og sagde: “Lad os trodse Skatkistens magi og finde en måde at gøre vores aktieplanter stærkere.”
Sådan begyndte et stort eventyr: De sneg sig op ad slotstrapperne, listede forbi vagter, der sov med drømme om rigdom, og nåede frem til skattemagikerens kammer. Her lå et gammelt pergament med regler, stavet med usynlige blæk. Den beskrev, hvordan en trylleformular (også kaldet “brandbeskatning”) satte tung lænke om hver eneste aktieplante.
Den store kamp ved Vækstsøen
Ved Vækstsøen, hvor alle aktieplanter skulle blomstre i pagt med sol og vind, samlede familien deres sidste kræfter. De kunne mærke Skatkistens nærvær: et mørkt dæmonisk skær, der skar i luften som knivspidser.
Men Carla løftede sine små hænder og råbte:
“Lad os huske CEPOS–bibelens ord! Lad os kræve en ny lov, som skåner de små, modede spirer, før de visner og falder!”
Og pludselig dukkede en sky af stemmer op: andre bønder, handelsfolk, unge og gamle, alle trætte af Skatkistens sult. Sammen begyndte de at råbe mod skyggerne og kræve, at kapitalskatten blev sænket, så den venlige magi igen kunne nære de mindste planter.
En vind af forandring
Langsomt begyndte vinden ved Vækstsøen at vende. Bladene på aktieplanterne begyndte at gløde, som om de fik nyt blod. Skatkisten greb forvirret rundt om sine tomme lommer, men den kunne ikke finde de gamle troldformularer. CEPOS–bibelens ord havde spredt sig som sollys gennem slotssalen, og politikerne, der holdt magten, kunne ikke længere ignorere folkesangen: “Sænk kapitalskatten! Lad spirerne gro!”
Til sidst, som en blid sommerregn over den tørre jord, blev loven ændret. Skatten på små og mellemstore aktieplanter blev lettet, og Skatkisternes skygge forsvandt for en tid. Aktieplanterne strakte sig højt mod himlen, og familien kunne igen vandre rundt i den frodige plantage.
Epilog: Fremtidens løfter
Selv i dag står den lille plantage stærk ved den stille fjord. Carla er nu en stolt kvinde med egne børn, og hun fortæller dem historien, mens de planter deres frø ved solopgang. Hun siger med et glimt i øjet: “Husk altid at passe på jeres aktieplanter, for skadelig skat kan altid lure i skyggerne.”
Og bedstefar Karl Iver sidder i husets vindue og smiler. Han drømmer om nye eventyr, hvor viden, mod og en smule viljestyrke kan overvinde selv de mest sultne skatkister.
For det er eventyrets løfte: så længe vi griber spaden, planter spirerne og tror på lyset, vil nye muligheder vokse – selv når skyggerne synes tættest.
