Der er bøger, der bliver skrevet for at behage.
Og så er der bøger, der bliver skrevet, fordi nogen ikke længere kan holde kæft.
Chefredaktør for Kontrast, Lars Kaaber har anmeldt Bladet fra munden – Den borgerlige befrielses skæringsår i Kontrast: Et kampreferat fra fronten (at tidsskrift som jeg varmt vil anbefale dig at abonnere på, hvis du gerne vil fremme borgerlige/liberale medier, der beskriver virkeligheden som den er), og han rammer hovedet på sømmet, når han kalder bogen et kampreferat fra frontlinjen. For det er præcis det, Marianne Stidsen leverer: ikke et akademisk efterrationaliseret overblik, men en intellektuel krønike fra et år, hvor kulturkampen blev til mere end Twitter-støj og seminar-aktivisme.
Kaaber peger på det centrale: Bogen er født af konflikt og samvittighed. Stidsen skriver ikke for at skabe rabalder. Hun skriver, fordi hun – som Aia Fog formulerer det i forordet – tager uretfærdighed personligt, uden selv at være offer. Det er en vigtig distinktion i en tid, hvor offerrollen ellers er blevet den nye adgangsbillet til autoritet.
Fra kritik til alternativ
Det, jeg især hæfter mig ved i Kaabers anmeldelse, er hans understregning af, at Stidsen ikke nøjes med at kritisere. Hun forsøger også at nytegne en borgerlig idétradition. Det danske borgerlige Danmark har i årevis været på defensiven: “pas på… vær nu forsigtig… ikke stød nogen…” – som om ideer var porcelæn.
Men konservatisme er ikke porcelæn. Den er, som Stidsen insisterer på, en åndelig tradition om civilisationens mulighedsbetingelser: hvad holder et samfund sammen kulturelt og moralsk?
Det spørgsmål er ikke “højreorienteret”. Det er bare nødvendigt.
En bog, der ikke gør det let
Kaaber skriver, at bogen ikke er til dem, der vil have det gjort let. Godt.
For hvis man vil forstå de sidste års ideologiske rutsjetur – samtykkelov, MeToo, universiteternes politisering, mediernes identitetspolitiske skævhed, sager der blev afgjort på stemning fremfor bevis – så må man også tåle, at nogen beskriver det uden vat og beige mellemregninger.
Bogen spænder vidt: rasende, ironisk, reflekterende, eksperimenterende. Det passer én del af den danske offentlighed dårligt. Men det er jo hele pointen. Bladet fra munden er skrevet af en forfatter, der har valgt sin flanke og står i konflikten uden camouflage.
Hvorfor udgiver Kolbein den her?
Forlaget Kolbein er ikke sat i verden for at trykke det, alle allerede mener. Vi udgiver for at skærpe debatten, ikke bedøve den.
Kaaber ser bogen som et dokument for en ny borgerlig offentlighed – og det er rigtigt. Men den er også noget mere: et arkiv over, hvordan vi kom dertil, hvor “woke” gik fra at være en akademisk mode til at blive en magtteknik med reel effekt på jura, institutioner og menneskers liv.
Kort sagt: Den viser, hvorfor kulturkampen ikke længere er et nichefelt. Den er en hovedarena.
Så hvem er bogen til?
Til dem, der vil forstå.
Til dem, der har følt sig alene i tvivlen.
Til dem, der er trætte af moralsk panik forklædt som fremskridt.
Og til dem, der stadig tror, at civilisationen er noget, man forsvarer aktivt, ikke noget man bare arver gratis.
Kaaber slutter med Aia Fogs linje: “en invitation til modstand, men også til håb.”
Det er et godt sted at stå lige nu.
Bogen er ude. Og ja – den er skrevet for at vække dig.
Marianne Stidsen: Bladet fra munden – Den borgerlige befrielses skæringsår
Forlaget Kolbein · 373 sider · Vejl. pris 249 kr.
Kan bestilles her med forudbestingsrabat: Kolbeins bøger – Dahl-Madsen
