Firedobl griseproduktionen – fornuft før føleri

Der er en mærkelig selvpineri i den danske debat om grise. Som om vi skulle skamme os over at være verdensmestre i noget, som resten af verden efterspørger.

Lad os sige det ligeud: Det bedste for produktion af mad, for sundhed, natur, miljø og klima er, at vi producerer så mange grise i Danmark, som vi overhovedet kan afsætte. Ikke færre. Flere. Gerne tre- eller firedoblet på sigt.

Det er ikke provokation for provokationens skyld. Det er simpel økonomisk og biologisk realisme.

Danmark er skabt til griseproduktion

Vi ligger i et tempereret klima. Ikke 40 graders hedebølger, ikke sibirisk kulde. Det betyder lavere energiforbrug i staldene og stabile produktionsforhold. Det alene giver os en strukturel fordel.

Vi har:

• 100 årig avlsarbejde og managementerfaring
• Et veterinært system i absolut verdensklasse
• Høj foderudnyttelse
• Lav belastning per produceret kilo gris sammenlignet med det meste af verden
• Højere dyrevelfærd end det meste af verden

Når man måler miljø- og klimabelastning per værdienhed – ikke per hektar, men per produceret kilo – ligger vi i toppen. Det er sådan, man bør regne, hvis man faktisk interesserer sig for global bæredygtighed.

Hvis Danmark reducerer produktionen af grise, forsvinder efterspørgslen jo ikke. Den flytter. Til lande med ringere effektivitet, dårligere dyresundhed og højere udledning per kilo gris. Det er ikke grønt. Det er symbolpolitik.

International arbejdsdeling er ikke en synd

Vi lever af at bytte. I Danmark bygger vi i praksis grise for biler, medicin og teknologi. Det hedder international arbejdsdeling.

Få ryster på hånden over, at Novo producerer ca. halvdelen af verdens insulin. Få mener, at Norge bør skrue ned for lakseopdrættet, fordi de producerer 2/3 af verdens laks.

Men når det gælder grise, bliver det pludselig moralsk anløbent at være effektiv.

Det giver ingen mening.

Danmarks politiske grænser er historiske tilfældigheder. Naturgeografisk ligner vi Nordtyskland og Skåne – frugtbare landbrugsområder. At Sverige og Norge har lav landbrugsandel skyldes fjelde og skove, ikke højere moral.

At vi har meget landbrugsareal, er ikke et problem. Det er et aktiv.

Ja, vi skal ændre modellen

Men vi skal være ærlige om svaghederne.

I dag bruger vi store arealer til foderproduktion til grise – og til at komme af med gyllen fra grise. Det er her, moderniseringen skal ske.

To oplagte skridt:

1. Importér mere foder til grise, fra lande med masser af sol og varme, hvor det produceres billigere og mere effektivt.
2. Rens gyllen fra grise teknologisk, i stedet for at hælde statsstøtte i ineffektiv biogas.

Biogas har i årevis været solgt som frelse. I virkeligheden er det dyr gas forklædt som klimapolitik. Det er ikke fremtidens løsning.

Fremtiden ligger i separation, rensning og forædling:

• Rent vand
• Koncentrerede gødningspiller
• Minimal lugt
• Kontrolleret næringsstofhåndtering

Det er ingeniørarbejde. Ikke symbolarbejde.

Når vi får lukket næringsstofkredsløbet teknologisk og reduceret lokal belastning fra griseproduktionen, forsvinder hovedargumentet mod høj produktion af grise.

Sundhed og kød

Der findes en voksende skare, som påstår, at kød nærmest er en sygdom i sig selv. Det er historieløst.

Mennesker har spist animalsk protein i hundredtusinder af år. Kød fra grise er fuld af næring, effektivt og kulinarisk uerstatteligt. Problemer opstår ved overforbrug og dårlig livsstil – ikke ved, at landbrug med grise fungerer effektivt.

At føre klassekamp mod grise hjælper ikke de dårligst stillede. Billigt, proteinrigt kød fra grise har tværtimod været en af de store ernæringsmæssige landvindinger i det 20. århundrede.

Moderne griseproduktion er løsningen – ikke afvikling

Der findes en særlig type modernitetsmodstand, som altid vil skrue ned, forbyde og afvikle. Men velstand er skabt ved at gøre ting bedre – ikke ved at gøre mindre.

Hvis vi:

• Optimerer foderkæder til grise
• Renseteknologisk håndterer gylle fra grise
• Fastholder høj dyresundhed blandt grise
• Fortsætter effektivisering per kilo gris

så kan Danmark producere langt flere grise med lavere samlet global belastning end alternativet.

Det er sådan, man tænker i systemer. Ikke i slogans.

Spørgsmålet er ikke, om vi skal producere færre grise for at få det bedre. Spørgsmålet er, om vi vil være verdens bedste til det, vi allerede er gode til.

Jeg stemmer for det sidste.

Firedobl produktionen af grise. Gør det klogt. Gør det rent.
Og lad os så få lidt mindre selvhad og lidt mere realøkonomi ind i debatten.