Fedtemøg er ulækkert. Derfor virker det godt på tv. Men ulækkert er ikke det samme som dokumenteret.
TV 2 Kosmopol har bragt en historie om fedtemøg i Roskilde Fjord. Som sædvanligt bliver den slags straks gjort til et bevis på, at dansk landbrug er synderen. Danmarks Naturfredningsforening står klar med den velkendte fortælling: mere kvælstof, mere fedtemøg, mere regulering.
Men så henter den flittige Allan Holm Nielsen, Growz endnu gang de konkrete målinger frem fra midten af Roskilde Fjord og de viser noget andet. Vinterens nitrit + nitrat-kvælstof ligger meget lavt — tilsyneladende rekordlavt i måleserien.
Så der er et problem med fortællingen.
Enten er fedtemøghistorien en and. Eller også skyldes den konkrete forekomst noget andet end den sædvanlige primitive ligning: landbrug = kvælstof = fedtemøg.
Det sidste er ikke spor mærkeligt. Fedtemøg er løstliggende brunalger, som samler sig efter vind, strøm, temperatur, lys, bundforhold og lokale forhold. En brun algeklat ved en fjordbred er ikke et måleinstrument for dansk landbrugs kvælstofudledning.
Der findes heller ikke et landsdækkende, systematisk overvågningsprogram for opskyllet fedtemøg. Derfor bygger meget af debatten på anekdoter, billeder og tilfældige observationer. Det er fint som lokal irritation. Det er ikke fint som national miljøpolitik.
Jeg kan også levere anekdoter. I 1980’erne var der efter min klare erindring langt mere fedtemøg i Køge Bugt end i dag. Metertykke volde af rådnende brunalger langs kysten. Ikke små klatter, men massive mængder.
Det bekræftes af, at der faktisk findes en systematisk tidsserie fra Køge Bugt. I Miljøbibliotekets Iltsvind, vises biomassen af løse alger langs strandene i Køge Bugt fra omkring 1990 til begyndelsen af 2000’erne. Den viser et markant fald — ikke en stigning.
Det er den slags data, der burde styre debatten. Ikke slimede nærbilleder og politiske kampagner.
Fedtemøg findes. Fedtemøg kan være generende. Og næringsstoffer betyder naturligvis noget. Men en lokal forekomst af fedtemøg er ikke i sig selv bevis for, at dansk landbrug skal have endnu en tur gennem den politiske vridemaskine.
Danmarks Naturfredningsforening burde være en faglig og folkelig stemme for mere natur i Danmark. I stedet optræder den som en useriøs politisk aktivistorganisation, der kun interesserer sig for de dele af virkeligheden, der passer ind i dens kampagner.
Det skader ikke bare landbruget. Det skader naturen, miljøet og den praktiske klimapolitik. For hvis man ikke vil se virkeligheden, som den er, kan man heller ikke finde løsninger, der virker.
Danmark har ikke brug for mere miljøteater med fedtemøg som rekvisit.
Danmark har brug for naturpolitik med tal på bordet, jord under neglene og respekt for virkeligheden.
