DTU har fornylig udgivet denne rapport: Oversvømmelser i Danmark: Økonomiske og menneskelige konsekvenser
Resume af rapporten
DTU har beregnet, at oversvømmelser fra stormflod, skybrud og vandløb/længerevarende regn kan koste Danmark 398 mia. kr. i nutidsværdi over 100 år. De årlige skader stiger ifølge rapporten fra ca. 9 mia. kr. i dag til ca. 28 mia. kr. i 2124. Heraf udgør stormflod 18 mia. kr., skybrud 8 mia. kr. og vandløb/længerevarende regn 2 mia. kr.
Det lyder voldsomt. Men med en normal real BNP-vækst på 1,5 % om året ser regnestykket anderledes ud.
Hvis dansk BNP i dag sættes til ca. 3.000 mia. kr., vil BNP om 100 år med en vækst på 1,5 % pr. år være ca. 13.300 mia. kr. i faste priser.
Så svarer DTU’s skader i 2124 til 0,21 % af BNP.
Det er ikke ingenting. Men det er heller ikke samfundets undergang.
Sammenligning med vismændene
De miljøøkonomiske vismænd har tidligere vurderet, at stormflodsskader kan blive omtrent femdoblet over de næste 100 år. DTU’s stormflodstal svarer omtrent til en seksdobling, fra ca. 3 mia. kr. til 18 mia. kr. årligt. Det er altså samme størrelsesorden. Vismændene lægger dog mere vægt på incitamenter, forsikring, lokal betalingspligt og fornuftig arealanvendelse. Det er efter min mening en sundere økonomisk tilgang end blot at lægge alle fremtidige skader sammen i én stor skræmmepakke.
Klimarealistiske kommentarer
Der er tre problemer med DTU-rapportens dramatiske tal.
For det første bygger de store fremtidige stormflodsskader på modellerede vandstande, ikke på en simpel fremskrivning af de observerede danske vandstande. De observerede vandstande i Danmark har hidtil været svagt og omtrent lineært stigende. Hvis modellen lægger en kraftigere fremtidig stigning ind, bør det vises klart og testes mod målinger. Det gør rapporten ikke godt nok.
For det andet bliver stormflod ofte omtalt, som om hændelserne bliver hyppigere. Men stormflod er en sjælden kombination af vind, lavtryk, opstuvning og lokale farvandsforhold. En højere middelvandstand kan gøre samme stormflod mere skadelig. Det er ikke det samme som, at stormflodsmaskinen kører oftere.
For det tredje glemmer man ofte proportionerne. Selv hvis DTU’s tal tages for pålydende, er den samlede oversvømmelsesskade i 2124 kun ca. 0,21 % af BNP, hvis Danmark vokser normalt.
Rapportens mest interessante tal er måske ikke de 398 mia. kr. i samlede skader. Det er derimod DTU’s egen vurdering af, at målrettede investeringer på 110 mia. kr. i klimatilpasning kan reducere skaderne med 70 %. Det ændrer hele billedet. Så taler vi ikke længere om dommedag, men om klassisk samfundsøkonomi: Hvor kan diger, kloakker, højvandsmure, lokal arealplanlægning og forsikringsincitamenter betale sig — og hvor skal man lade være med at bygge dumt? Det er en langt sundere tilgang end at bruge vand i kælderen som argument for bred, dyr og symbolsk klimapolitik.
Og her kommer den økonomiske punchline:
CEPOS har beregnet, at det kan koste i størrelsesordenen 100 mia. kr. om året at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Det svarer til omkring 3,3 % af dagens BNP — og selv med 1,5 % real BNP-vækst frem til 2050 svarer det stadig til ca. 2,3 % af BNP. CEPOS beskriver selv dette som et muligt samfundsøkonomisk tab i størrelsesordenen 100 mia. kr. årligt. (CEPOS)
Altså:
DTU’s oversvømmelsesskade i 2124: ca. 0,21 % af BNP.
CEPOS’ fossilfri-regning: ca. 2-3 % af BNP om året.
Vand i kælderen er træls.
Vand i nationalregnskabet er noget andet.
Vi skal beskytte udsatte kyster, havne, kældre og kloakker, hvor det kan betale sig. Vi skal lade være med at bygge tåbeligt de forkerte steder. Og vi skal have forsikrings- og betalingsregler, der giver de rigtige incitamenter.
Men vi skal ikke bruge fremtidige oversvømmelser som rambuk for en dyr generel klimapolitik, hvor regningen kan blive mange gange større end de skader, den påstås at forhindre.
Det er forskellen på klimatilpasning og klimapolitisk teater.
