Nationaløkonomer er som regel fornuftige folk. De går med livrem, bruger regnemaskine og har en sund mistro til politiske ønskedrømme. Derfor er det som udgangspunkt værd at lytte til dem.

Men selv nationaløkonomer kan åbenbart ikke helt stå imod tidens mediestøj. Og lige nu larmer klimaet så meget i den offentlige samtale, at det næsten skal nævnes i enhver analyse — også dér, hvor det ikke forklarer ret meget.

Det er Nationalbankens analyse af de høje fødevarepriser et godt eksempel på. Globale forhold driver høje fødevarepriser i Danmark og udlandet

OpenAI Regner med nationaløkonomer med at det regner

Nationalbanken skriver, at produktionen globalt er reduceret på grund af ekstreme vejrhændelser relateret til klimaforandringer. Det lyder tidssvarende. Men det er ikke særlig godt underbygget.

Verdens fødevareproduktion er nemlig ikke faldet. Den er steget voldsomt gennem årtier. Der produceres mere korn, mere kød, mere mælk, mere fisk, flere grøntsager og mere frugt end nogensinde før. Og det er sket samtidig med, at jorden er blevet varmere.

Selvfølgelig påvirker vejret landbruget. Det har det altid gjort. Tørke i ét land, plantesygdomme i et andet og oversvømmelser i et tredje kan give dårlige høstår og store prisudsving. Men prisudsving på kaffe, kakao eller oksekød er ikke det samme som en global svækkelse af fødevareproduktionen.

Det, der driver fødevareproduktionen i det lange løb, er først og fremmest efterspørgsel, teknologi og godt landmandskab. Nye sorter, bedre avl, gødning, plantebeskyttelse, maskiner, logistik og bedre ledelse har løftet produktionen dramatisk.

Hvis der er en klimarelateret trussel mod fødevareproduktionen, kommer den snarere fra politikken end fra vejret: brug af gode landbrugsarealer til biomasse, bioethanol og symbolsk træplantning i stedet for mad og foder.

Nationalbanken må meget gerne analysere fødevarepriser. Det er dens arbejde. Men den bør ikke antyde, at klimaforandringer har reduceret verdens fødevareproduktion.

Det er der ikke belæg for.

Tværtimod viser udviklingen, at verden er blevet fantastisk meget bedre til at producere mad — også i en varmere verden.

Her er mit notat om rapporten:

Og link til relevante indlæg på min blog

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Del med glæde

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Verified by MonsterInsights