Dette er et gæsteindlæg af Steffen Sølling. Indlægget er et debatbidrag om mikrobetalinger, betalingsberedskab og dansk skattepraksis — ikke investeringsrådgivning.
Få mennesker er klar over, at der eksisterer velfungerende blockchainbetalinger som hele verden kan benytte samtidig uden at der opstår en snærende flaskehals som begrænser hvor mange transaktioner der i praksis kan sendes. Uden denne skalerbarhed forbliver en blockchain primært egnet til eksperimenter og spekulation, ikke til omfattende global brug i folks hverdag. De velfungerende blockchainbetalinger koster kun cirka 1/200 øre at foretage per transaktion. Det er omtrent 8500 gange billigere end dankortbetalinger[1].
Den eneste blockchain der ser ud til at tilbyde ekstremt skalerbare og effektive betalinger, er den blockchain der fungerer som opfinderen af Bitcoin beskrev sin opfindelse. Den kaldes også Bitcoin Satoshi Vision (BSV). Grafikken illustrerer hvordan den oprindelige bitcoin blockchain er splittet op i nu uafhængige blockchains pga uenigheder om den bedste vej frem.
Kilde: https://thatsbtcnotbitcoin.com/wp-content/uploads/2025/02/EOnpfCLWkAE314o.jpg
BSV er ret ukendt fordi aktører i den etablerede betalingsindustri har gjort hvad de kunne for at skjule at de har fået Bitcoin (BTC) forandret fra systemets oprindelige formål. Bitcoins oprindelige formål var som minimum at være et mere effektivt “peer-to-peer electronic cash” betalingsmiddel velegnet til “small casual transactions”. Alle kan verificere dette oprindelige formål ved blot at læse første side af den pseudonyme opfinder Satoshi Nakamotos Bitcoin whitepaper fra 2008.
Jeg har skrevet et uddybende dokument med flere fakta om Bitcoinopfindelsens formål, historie, egenskaber mm. Dem der gerne vil dykke dybere ned i emnet, kan tjekke det ud. Det er ikke nødvendigt for forståelsen af resten af dette dokument.
Selv når/hvis BSV bliver mere kendt er det en udfordring at få de velfungerende betalinger udbredt. Politik står nemlig i øjeblikket i vejen for udbredelsen i Danmark.
Hvis Folketinget skaber incitamenterne for udbredelse de effektive betalinger vil det give Danmark en lang række fordele:
Udbredt brug af 8500 gange billigere betalinger sammenlignet med dankort vil medføre billigere varer for forbrugerne fordi detailhandlen får lavere betalingsudgifter. Konkurrencen mellem butikkerne skaber en ny ligevægt med lavere priser på varerne.
Vi får styrket vores betalingsberedskab fordi vi får en ekstra uafhængig måde at betale. Dette nye betalingssikkerhedsnet er for eksempel relevant når/hvis Nets har nedetid sådan som det skete i juli 2025 og igen i maj 2026. Et betalingssikkerhedsnet er også attraktivt i tilfælde af en ny omfattende finanskrise, der risikerer at blive større end i 2008, fordi mange landes gæld er vokset betydeligt siden 2008. Risikoen er reel. Vi har krig i Europa og krig (på midlertidig pause?) i Mellemøsten. Krigene har presset energipriser op og ødelagt forsyningslinjer. Disse forhold risikerer at udløse virksomhedskrak og en ny omfattende finanskrise.
Eftersom BSV-betalingerne kan udføres hele 8500 gange billigere end dankortbetalinger, og betalingerne også er meget automatiserbare, så bliver en helt ny mikrobetalingsindustri med masser af nye anvendelsesmuligheder pludselig muligt. Det er næsten kun fantasien der sætter grænsen, hvad de effektive betalinger kan bruges til.
F.eks. kan et navigationssystem i et køretøj automatisk købe realtidsoplysninger om trafiksituationen på en mulig rute af et trafikkamera for måske 1 øre i BSV. Navigationssystemet køber oplysningen for at optimere sin ruteplanlægning.
Et andet eksempel er stikkontakter, hvor man kan købe strøm. Det ville gøre det langt nemmere at finde en stikkontakt i det offentlige rum til opladning af ens elektroniske udstyr, fordi opsætning og drift af de indtægtsgenererende stikkontakter bliver en forretningsmulighed for iværksættere.
Et tredje eksempel er blockchainbaserede e-bøger der automatisk betales for per side eller per kapitel brugeren læser i stedet for at læseren tvinges til at købe en hel e-bog selv om læseren kun har interesse i en lille del af bogen eller blot undervejs vurderer, at bogen ikke er prisen værd.
Mikrobetalinger kan generelt give IT-produkter (f.eks. styresystemer, hosting eller applikationer) nye forretningsmodeller, så vi får bedre alternativer til abonnementer og reklamefinansiering. Det vil åbne op for at de store udenlandske (læs: amerikanske) techgiganter pludselig kan få danske konkurrenter der kan vokse op i et hjemmemarked med udbredte mikrobetalinger. En forretningsmodel med mikrobetalinger kan formentlig i mange tilfælde føre til højere produktkvalitet end reklamefinansiering. Open source baserede produkter, der har fået indtægter og kvalitet løftet af mikrobetalinger, vil gøre det meget nemmere for IT-brugerne at skifte over til open source løsninger. På den måde kan Danmark nemmere opnå meget af den digitale suverænitet der er efterspurgt i disse år.
Ovennævnte mange fordele er lig med mere velstand, jobmuligheder, tryghed, iværksættermuligheder, eksportmuligheder, frihed og meget andet af det, som befolkningen efterspørger og mange politikere siger de vil give befolkningen.
Nogle af myterne
Måske har du fået at vide at effektive blockchainbetalinger ikke kan skalere i tilstrækkeligt omfang, men det er en fortælling som primært vedrører BTC. BSV har i maj 2024 proof-of-concept testet over 1 million peer-to-peer transaktioner per sekund (TPS) med en ny miner/node software kaldet Teranode. Til sammenligning har verdens kortbetalingssystemer tilsammen gennemsnitligt over det seneste år håndteret 25.091 TPS. Teranode kan altså foreløbig håndtere 1 mio / 25.091 = cirka 40 gange så mange transaktioner som kortbetalingsselskaberne håndterer. Ingen andre blockchains har BSVs skalerbarhed eller har nogen umiddelbar udsigt til at opnå blot i nærheden af BSVs skalerbarhed. På sigt forventes Teranode softwaren at kunne håndtere et endnu højere antal TPS. Teranode blev gjort 100% open source i efteråret 2025.
En anden myte er, at transaktionerne i bitcoinopfindelsen er anonyme. Transaktionerne er pseudonyme, sporbare og semi-transparente i den forstand at alle transaktioner er offentligt tilgængelige for evigt, men der står ikke offentligt navn på hvem transaktionen er mellem. Bitcoinopfindelsen blev ikke designet til at gøre brugerne fuldstændig anonyme. Opfinderen fandt/valgte en balance med privatliv som udgangspunkt, men med sporbarhed, så politi og andre har gode spor i efterforskning af kriminalitet. Bitcoinopfindelsens elektroniske kontanter er således langt mere transparente end fysiske kontanter. Disse forhold gør opfindelsen risikabel at anvende til kriminalitet. Det lægger en dæmper på kriminalitet der involverer denne type betalinger.
En tredje udbredt myte er, at blockchainbetalinger nødvendigvis vil være meget elektricitetskrævende. Elektricitetsforbruget skal ses i sammenhæng med hvilke fordele der opnås, f.eks. mange billige transaktioner. Den elektricitet der bruges på at mine en blok er uafhængig af hvor mange transaktioner der er i blokken fordi inputtet til miningen altid er en meget lille datamængde på i alt 80 bytes. Flere transaktioner betyder derfor lavere elektricitetsforbrug per transaktion. Data viser at BSV allerede er en meget energieffektiv blockchain. Elforbruget vil begynde at falde over tid i takt med at der tildeles færre og færre nye BSV til de minere som finder en ny blok. Derudover er elforbruget finansieret af dem, der er involveret i systemet. Det er ikke udefrakommende, der skal finansiere elforbruget.
Hvordan kan Folketinget bane vejen for udbredelsen af de effektive betalinger?
Den primære juridiske udfordring de effektive betalinger står over for er, at hver eneste transaktion brugeren udfører, udløser en administrativ byrde (beregning af eventuel skattegevinst fordi Skattestyrelsen siger der er tale om spekulation) og en økonomisk byrde (selve skatten). Optimal udnyttelse af mulighederne i effektive (mikro)betalinger kræver mange transaktioner, hvilket med de nuværende beskatningsregler vil drukne brugerne i administrative byrder. Derfor holder potentielle brugere sig væk fra at bruge de effektive betalinger. Teknologiens potentiale kan altså ikke realiseres med den gældende skattepraksis, som embedsværket, ikke de folkevalgte, har valgt. Danmark bør ikke lade skatteregler fra investeringsverdenen blokere for mikrobetalinger i hverdagen.
Den oplagte ambitiøse løsning er, at Folketinget omfavner de effektive BSV-betalinger og skattemæssigt behandler dem som danske kroner ved at afskaffe spekulationsbeskatningen på BSV. Brugerne får på den måde heller ikke noget fradrag ved tab. Derved bliver man som bruger ikke belastet med at skulle dokumentere og beregne gevinster eller tab ligesom man ikke belastes med den slags når man betaler for noget med danske kroner. Det vil være en kæmpe administrativ lettelse for BSV-brugerne.
Folketinget og Skatte- og Vækstministeriet kan sætte sig nok ind i teknologien til at erkende at BSV er så velfungerende som effektiviserende penge, at det giver mening at staten i stort omfang sidestiller danske kroner og BSV. Skatteydere kan optimalt set selv bestemme hvilken af de to slags penge de vil afregne skat i. De to slags penge kan fungere parallelt i stil med hvordan e-mail og fysiske breve i mange år har fungeret parallelt for mange organisationer. Afsenderen kunne / kan vælge den teknologi der passer vedkommende bedst.
Omfavner Folketinget teknologien, vil Danmark blive mere velstående fordi vi kommer til at gøre ting (her betalinger) mere effektivt.
Det er samme effektiviseringsprincip som vi historisk er blevet mere velstående af ved f.eks. at overgå til
– at høste med mejetærsker i stedet for med le
– at sende beskeder med e-mail i stedet for i fysiske breve
Hvis Folketinget venter med at tage stilling til, om det ønsker at Danmark skal blive verdensmester i effektive (mikro)betalinger, så har det konsekvenser. Det vil betyde, at Danmark i mellemtiden – muligvis permanent – går glip af fordelene ved at blive verdensmester i effektive (mikro)betalinger. Omverdenen går jo ikke i stå og afventer at Folketinget tager stilling. Andre lande kunne også være eller blive interesseret i titlen og fordelene.
[1] Statistiksiden https://coin.dance/ oplyser, at en BSV-transaktion koster $0,000007 USD. Det svarer med dagens dollarkurs til $0,000007 USD * 6,44 DKK/USD = 0,00004508 DKK per transaktion. Hvis en betalingsmodtager har brug for særlige specialtilpassede løsninger, kan det selvfølgelig ændre de samlede omkostninger, men for en simpel betaling mellem to BSV wallets, er der ikke flere omkostninger til betalingsnetværket forbundet med en BSV-transaktion. Til sammenligning oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Betalingsrapport 2024: “Den gennemsnitlige maksimale omkostning ved driften af Dankort-systemet skønnes for 2022 til 0,38 kr. pr. transaktion i fysisk handel.” En Dankort-transaktion koster dermed brugerne 0,38 DKK / 0,00004508 DKK = cirka 8500 gange så meget som en BSV-transaktion koster.
Karl Iver har også postet historien på https://www.facebook.com/karliver/posts/pfbid02S9JbuTieLEnbhrnFzjGDWpZDYdMM1xQMHsGSUm3anGinkN6RsHRfrFi1t8YBQWRBl hvor man muligvis vil finde det nemmere at debattere emnet.