Jeg faldt over en fascinerende video fra New Cosmic Explorer, som tager fat på en gammel filosofisk idé i moderne forklædning.
Den klassiske idé hedder solipsisme: tanken om, at kun ens egen bevidsthed med sikkerhed eksisterer. Alt andet — verden, andre mennesker, kaffemaskinen og Skat — kan i princippet være en illusion.
Det lyder vanvittigt. Især det med Skat. Men moderne hjerneforskning gør spørgsmålet lidt mindre fjollet.
De fleste forestiller sig, at øjnene fungerer som kameraer. Verden kommer ind, hjernen behandler dataene, og så ser vi virkeligheden.
Men hvad nu hvis det næsten er omvendt?
Mange neuroforskere mener, at hjernen ikke først og fremmest registrerer verden. Den gætter på den. Hjernen bygger hele tiden en model af virkeligheden og bruger sanserne til at rette fejl i sine egne forudsigelser.
Det, vi oplever som virkelighed, er derfor ikke virkeligheden selv, men hjernens bedste bud på den.
Nogle kalder det en “kontrolleret hallucination”.
Farver findes for eksempel ikke ude i naturen. Der findes lys med forskellige bølgelængder. Musik findes heller ikke som musik. Der findes trykbølger i luften. Farverne og musikken opstår først inde i hovedet.
Vi går altså rundt med hver vores private virtual reality-hjelm.
Men betyder det, at verden ikke findes?
Næppe.
Hvis verden kun var en illusion, ville det være svært at forklare, hvorfor det gør ondt at gå ind i en mur. Virkeligheden har en irriterende vane med at protestere, når vores modeller bliver for kreative.
Det interessante er, at kunstig intelligens fungerer på en beslægtet måde. AI ser heller ikke verden direkte. Den bygger statistiske modeller og gætter på, hvad der sandsynligvis er rigtigt. Når ChatGPT skriver en sætning, er det ikke åbenbaring fra oven. Det er et kvalificeret gæt baseret på erfaring.
Lidt ligesom mennesker. Bare uden kaffe og selvbedrag.
Min vurdering er, at teorien er både mulig og sandsynlig. Hjernen arbejder tydeligvis med forudsigelser. Men derfra og til at påstå, at virkeligheden ikke eksisterer, er der et langt spring.
Det mest sandsynlige er, at verden findes derude, men at vi kun oplever en stærkt forenklet brugerflade. Lidt som ikonerne på en computerskærm. Ingen tror, at et Word-ikon er selve tekstbehandlingsprogrammet. Det er bare en praktisk adgang til noget langt mere kompliceret.
Måske er vores bevidsthed noget lignende.
Evolutionen har lavet verdens mest overbevisende brugergrænseflade. Den viser os ikke sandheden. Den viser os nok til, at vi kan overleve, finde mad, undgå busser og indimellem skrive blogindlæg.
