Omkring 190 kommentarer, få kilder og en hel del diagnoser
Jeg skrev for nylig, at det er positivt, at økologien går tilbage. Begrundelsen var enkel: Økologisk jordbrug giver lavere udbytter og kræver derfor mere jord til at producere den samme mængde mad. Mere jord til landbrug betyder mindre jord til skov, natur og biodiversitet.
Det skulle man åbenbart ikke sige.
Kommentartråden voksede eksplosivt. Da alle svar var foldet ud, rummede den omkring 190 kommentarer fra andre end mig. Reaktionen viste først og fremmest én ting: Jeg havde ramt et ømt punkt.
I denne infografik er det hele samlet:
Fra økologi til min mentale tilstand
Hvis mit argument var så åbenlyst forkert, kunne kritikerne jo blot have forklaret hvorfor. De kunne have vist, at økologien producerer lige så meget mad på samme areal, eller fremlagt et samlet regnskab, hvor dens større arealforbrug var medregnet.
I stedet fik jeg blandt andet følgende diagnoser og titler:
»Fjols«
»Stanniolhue«
»Syg i hovedet«
»Boomer nar«
»Gammel hvid mand«
»Troll eller klovn«
»Svinfluencer«
En kommentator fandt det ligefrem relevant at gøre opmærksom på min alder og nærheden til min »sidste udløbsdato«.
Det er ganske morsomt. Jeg havde bare svært ved at finde den agronomiske analyse i det.
Andre mente, at jeg måtte være betalt af Landbrug & Fødevarer, være storaktionær i et pesticidfirma eller på anden måde være købt af mørke kræfter. Det falder dem åbenbart ikke ind, at et menneske kan undersøge en sag og derefter danne sin egen mening.
Jeg er Karl Iver Dahl-Madsen. Jeg repræsenterer mig selv. Det burde ikke være så vanskeligt at forstå.
Det magiske ord »gift«
Den mest almindelige argumentation var en variation over:
»Mad skal ikke sprøjtes!«
»Jeg vil ikke spise gift.«
»Pesticider er lavet til at slå ihjel.«
Det lyder dramatisk, men det er toksikologi på børnehaveniveau.
Alle stoffer er giftige i en tilstrækkelig dosis. Det gælder salt, alkohol og sågar vand. Det relevante er stoffet, dosis, anvendelsen og den faktiske eksponering.
Moderne planteværnsmidler er det højteknologiske hakkejern. De bekæmper ukrudt, svampe og skadedyr og gør det muligt at høste mere mad på mindre jord. Det er netop derfor, de kan være en gevinst for naturen.
At råbe »gift« ændrer ikke på det regnestykke.
Store tal med udråbstegn
Der kom også en række opsigtsvækkende økonomiske oplysninger:
- Landbruget skulle forurene for 100 milliarder kroner om året.
- Eksternaliteterne skulle være 85 milliarder.
- Landbrugsstøtten skulle være 12-15 milliarder.
- Økologisk svinekød skulle reelt være 50 kroner billigere pr. kilo.
- Pesticider og gødning skulle drive 12 kilometer væk.
Metoden var enkel: Skriv et meget stort tal, sæt et udråbstegn bagefter, og håb, at ingen spørger til beregningen.
Der blev ganske vist henvist til en hollandsk Deloitte-analyse om såkaldte skjulte omkostninger. Men modelberegninger er ikke observerede regnskaber. Resultatet afhænger af, hvilke omkostninger og politiske skyggepriser man lægger ind.
Hvis man medregner alle tænkelige omkostninger ved konventionelt landbrug, men ser bort fra økologiens lavere udbytte, større arealbehov og højere støtte pr. produceret enhed, er resultatet givet på forhånd.
Det er ikke økonomi. Det er politisk bogføring.
Nogle få kom faktisk med argumenter
Den fulde kommentartråd indeholdt dog også enkelte seriøse indvendinger. Det skal siges klart.
Der blev henvist til undersøgelser, som viser flere arter på økologiske marker og færre målbare pesticidrester i økologiske afgrøder. Det er relevante resultater, som fortjener en ordentlig diskussion.
Men de afgør ikke spørgsmålet om den samlede gevinst.
En økologisk mark kan godt have lidt flere arter end en konventionel, men forskellen har begrænset betydning for Danmarks samlede biodiversitet. Som Rasmus Ejrnæs har påpeget, er løsningen mere rigtig, vild natur – ikke lidt flere arter på en produktionsmark. Og når økologien samtidig kræver mere jord, kan den samlede effekt tværtimod blive negativ.
På samme måde er færre målbare pesticidrester ikke det samme som en dokumenteret sundhedsgevinst. Spor af et stof er ikke automatisk en sundhedsrisiko.
Det er netop her, diskussionen normalt går galt: Man fremhæver én fordel og glemmer hele resten af regnskabet.
Så kan folk bare spise mindre kød
Et andet forholdsvis sammenhængende modargument var, at Danmark sagtens kunne dyrke nok økologiske kalorier, hvis befolkningen blot spiste mindre kød.
Det er muligvis korrekt som et teoretisk kostforsøg. Men så har man ændret spørgsmålet.
Man sammenligner ikke længere økologisk og moderne landbrug ved produktion af den mad, mennesker faktisk ønsker. Man forudsætter i stedet, at politikerne skal ændre befolkningens kost.
Folk ønsker kød, mælk, æg og fisk. De må heldigvis selv bestemme, hvad de spiser. Landbrugets opgave er at producere den efterspurgte mad så effektivt og miljømæssigt forsvarligt som muligt – ikke at opdrage befolkningen til aktivisternes foretrukne menu.
Grise, dambrug og Vejle Fjord
Da diskussionen om arealforbrug blev vanskelig, flyttede den sig hurtigt til bøjlesøer, halekupering, antibiotika, dambrug, Cheminova, Vejle Fjord og eksport af smågrise.
Det er emner, som kan diskuteres. Men de besvarer ikke hovedspørgsmålet:
Hvorfor skulle det være bedre for naturen at producere mindre mad på mere jord?
Dyrevelfærd har heller ikke noget med kunstgødning og pesticider at gøre. Dyr kan passes godt eller dårligt i både økologiske og konventionelle systemer. Velfærd afhænger af sundhed, plads, pasning og konkrete produktionsforhold – ikke af mærket på pakken.
Økologi er blevet en identitet
Kommentarerne viste, at økologi for mange ikke blot er en produktionsmetode. Det er en moralsk identitet.
Når man køber en økologisk gulerod, køber man også følelsen af at være et bedre menneske. Kritik af økologien opleves derfor ikke som kritik af en ineffektiv dyrkningsmetode, men som et personligt angreb.
Så kommer vreden.
Så bliver kritikeren pludselig gammel, dum, korrupt, syg i hovedet eller betalt af pesticidindustrien.
Det er religionens reaktionsmønster, ikke videnskabens.
Jeg holder fast
Her er en oversigt over hele diskussionen:
Den fulde kommentartråd indeholder enkelte seriøse indvendinger og nogle få relevante kilder. De skal besvares sagligt.
Men hovedbilledet er stadig klart: Masser af vrede, store udokumenterede tal, primitive slagord om »gift«, mistænkeliggørelse og personangreb – og meget få forsøg på at besvare hovedargumentet.
Ingen viste, at økologien kan producere den samme mængde og type mad på det samme areal. Ingen fremlagde et fuldstændigt regnskab, der dokumenterede en samlet nettogevinst, når det større arealforbrug blev regnet ærligt med.
Jeg holder derfor fast:
Økologisk jordbrug producerer mindre mad på mere jord. Det har ingen dokumenteret samlet fordel, som ikke også kan leveres af et moderne, højteknologisk og forskningsbaseret landbrug.
Når økologien alligevel markedsføres som entydigt sundere og bedre for natur, klima, miljø og dyr, er det fup og svindel.
Kommentartråden overbeviste mig ikke om det modsatte. Den gjorde blot økologiens ømme punkt endnu tydeligere.
