Børsen gav plads til begge sider
Børsen bragte den 22. juni et stort interview med Harvard-professor Naomi Oreskes under overskriften “Harvard-professor: Klimabenægtere kontrollerer Trump-regeringen”. To uger senere bragte avisen et debatindlæg fra undertegnede med overskriften “Når Børsen bliver mikrofonholder for klimaaktivisme”.
At et førende dansk erhvervsmedie både bringer et markant klimaaktivistisk synspunkt og efterfølgende giver plads til et klimarealistisk modsvar, er en interessant udvikling. Det er værd at bemærke.
Interview med Naomi Oreskes:
https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/harvard-professor-klimabenaegtere-kontrollerer-trump-regeringen
Mit svar i Børsen:
https://borsen.dk/nyheder/opinion/nar-borsen-bliver-mikrofonholder-for-klimaaktivisme
Hvad sagde Naomi Oreskes?
I interviewet argumenterer Naomi Oreskes for, at modstanden mod den grønne omstilling ikke primært skyldes økonomiske hensyn, men et ønske om at beskytte etablerede fossile interesser. Hun hævder, at olieindustrien gennem årtier har arbejdet målrettet på at så tvivl om klimaforskningen, og at denne strategi i dag præger Trump-administrationens klimapolitik.
Hun fremhæver samtidig, at vind og sol nu er den billigste form for ny elproduktion mange steder i verden, at miljøregulering fremmer innovation, og at den nuværende amerikanske regering systematisk svækker både klimaforskning og miljølovgivning. Interviewet afsluttes med hendes optimistiske vurdering af, at den grønne omstilling i sidste ende vil lykkes.
Hvad var mit svar?
I mit debatindlæg kritiserer jeg først og fremmest Børsens journalistiske behandling af interviewet. Min pointe er, at så vidtgående påstande burde være blevet mødt med kritiske spørgsmål.
Jeg peger blandt andet på, at betegnelsen “klimabenægter” er et politisk skældsord og ikke et videnskabeligt begreb, at kritik af klimapolitikken ikke er det samme som benægtelse af klimaændringer, og at vurderingen af energisystemers økonomi må omfatte de samlede systemomkostninger – ikke alene produktionsprisen på vind- og solenergi.
Endelig argumenterer jeg for, at også den grønne industri, fonde, ngo’er og universitetsmiljøer har økonomiske og institutionelle interesser, som fortjener samme kritiske journalistiske behandling som olie- og gasindustrien.
Morgenluft for klimarealismen
Det mest interessante er derfor ikke, at Børsen bragte Naomi Oreskes. Den slags interviews har vi set mange af gennem årene.
Det interessante er, at avisen denne gang også gav plads til et substantielt klimarealistisk modsvar.
I alt for mange år har den danske klimadebat været præget af, at den ene side fik lov til at definere både problemerne og svarene, mens kritikere ofte blev affejet med etiketter i stedet for argumenter. Derfor er det et fremskridt, når et stort medie faktisk lader læserne møde begge synspunkter.
Det er ikke nogen sejr. Men det er et tegn.
Måske er redaktørerne begyndt at opdage det, som stadig flere borgere allerede har opdaget: At klimapolitik ikke er en religion, men politik. Og politik skal kunne diskuteres. Også når diskussionen udfordrer de fortællinger, der i årevis har været behandlet som hævet over kritik. Det giver grund til forsigtig optimisme – og til at fortsætte arbejdet.
