Bjørn Lomborg skriver i Jyllands-Posten, den 29/7-26 om den velkendte mediehistorie, at klimaændringerne snart vil gøre kaffe, olivenolie og andre fødevarer sjældne og ubetalelige.
Problemet er bare, at virkeligheden nægter at rette ind efter fortællingen.
Den globale kaffeproduktion ventes igen at sætte rekord og er mere end dobbelt så stor som for 50 år siden. Olivenolieproduktionen er tredoblet siden 1961 og fordoblet siden 1990. Det ligner ikke ligefrem afgrøder på vej mod udryddelse.
Når medierne alligevel kan fortælle det modsatte, skyldes det ofte tre gamle tricks: Man tager et enkelt dårligt høstår, gør vejret til klima og sammenligner nominelle priser fra forskellige årtier uden at korrigere for inflation. Så kan næsten enhver vare fremstilles som historisk dyr og truet af undergang.
Landbruget står imidlertid ikke stille og venter på vejrudsigten. Bønder skifter sorter, forbedrer dyrkningsmetoderne, flytter produktionen og udvikler mere robuste planter. I Etiopien opbevares eksempelvis mere end 12.000 varianter af arabica-kaffe, som kan bruges til at fremavle sorter, der bedre tåler varme og tørke. Det er ikke undergang. Det er ganske almindelig landbrugsudvikling.
Lomborg peger også på den meget omtalte grønning af Jorden. Mere CO₂ i atmosfæren fremmer plantevæksten – det er netop derfor, gartnerier tilfører CO₂ i drivhuse. Klimaændringer kan naturligvis også have negative virkninger, men disse drukner i det lange perspektiv i virkningen af bedre sorter, gødning, plantebeskyttelse, kunstvanding, maskiner og faglig viden.
Fra 51 til 49 procent
Lomborg fremhæver en omfattende meta-analyse offentliggjort i Nature Food, som gennemgår 57 studier af den globale fødevareforsyning frem mod 2050.
Han sammenfatter et af resultaterne således:
Uden klimaændringer forventes den globale mængde fødevarekalorier at være 51 procent større i 2050 end i 2010. Selv med et ekstremt og usandsynligt opvarmningsforløb bliver stigningen 49 procent.
Altså ikke hungersnød og tomme hylder, men en meget stor vækst, der i det mest dramatiske klimascenarie bliver en anelse mindre stor. Meta-analysens egen overordnede konklusion er tilsvarende, at inddragelsen af klimaændringer kun ændrer fremskrivningerne lidt og ikke giver nogen samlet statistisk signifikant forskel.
Det er måske ikke så velegnet til en skræmmende overskrift, men det er ikke desto mindre, hvad forskningen viser.
Min kommentar: Sådan er det jo
Lomborg har fuldstændig ret i hovedsagen.
Klima og vejr påvirker naturligvis landbruget. Det har de altid gjort. Men virkningen er lille sammenlignet med menneskets enorme evne til at udvikle nye sorter, forbedre produktiviteten, handle på tværs af grænser og tilpasse produktionen.
Verdens kornproduktion er mere end femdoblet på hundrede år, samtidig med at fødevarerne realt er blevet billigere. Indien gik fra at være afhængigt af fødevarehjælp til at blive verdens største eksportør af ris. Den gennemsnitlige mængde kalorier til rådighed pr. menneske er steget kraftigt, mens andelen af underernærede er faldet dramatisk.
Sult skyldes først og fremmest fattigdom, krig, dårlig regeringsførelse og sammenbrudte markeder – ikke mangel på global produktionskapacitet.
Den største risiko for fremtidens fødevareforsyning er derfor ikke lidt højere temperaturer. Den er politikere, som gør energi og gødning dyrere, forbyder moderne planteforædling, lægger god landbrugsjord ud til biobrændstoffer og spærrer for den internationale handel.
Det samme budskab fremlagde jeg i mit foredrag for Global Warming Policy Foundation i London:
Se foredraget: Climate Change and Food Security – Minimal Impact?
Vi skal ikke forsøge at fryse verden fast. Vi skal gøre det, der altid har virket: udvikle bedre planter, anvende moderne bioteknologi, forbedre landbrugets produktivitet og sørge for billig energi, gødning og fri handel.
Så skal vi nok få mad på bordet – også i en lidt varmere verden.
Læs Bjørn Lomborgs artikel i Jyllands-Posten(Bag betalingsmur)
Vi har skrevet om emnet før i Klimarealisme
En varm fremtid med masser af mad
Klimapanik vs. virkelighed: Derfor løber verden ikke tør for mad
Derfor driver fødevarekrisen over igen
Olivenolie – endnu en varslet klimakatastrofe, som ikke viste sig i tallene
