Gæsteindlæg af Jan Werner
Jeg har tidligere skrevet på Facebook om skarv og sæl og om, hvad de store bestande betyder for fiskene i vores farvande.
Men der er en anden art, vi også bliver nødt til at tale om.
Fjæsingen.
En flot fisk. En god spisefisk. Men også en giftig og meget effektiv rovfisk, som er blevet meget talrig i Kattegat.
I 2021 blev der landet 14 ton fjæsing fra Kattegat. I 2022 var det 349 ton og i 2023 hele 657 ton. Fiskeriet er blevet mere målrettet, så tallene fortæller ikke direkte, hvor meget bestanden er vokset.
Men der står rigtig mange fjæsinger derude.
Under forsøgsfiskeriet har man kunnet fange over 30 ton på under to timers fiskeri.
30 ton.
Det er altså ikke tre fjæsinger og en gammel gummistøvle.
Fjæsingen går ind, hvor de små fladfisk lever
Om vinteren står fjæsingen på dybere vand. Når vandet bliver varmere, går den ind på det lave vand.
Her ligger den ofte gravet ned i sandet om dagen og kommer frem og jager om natten.
Den æder rejer, tobiser, kutlinger, småfisk – og fladfiskeyngel.
Det sidste er interessant.
Det lave vand langs kysterne er nemlig børnehave for rødspætter, skrubber og andre fladfisk.
Så spørgsmålet er ganske enkelt:
Hvor mange millioner små fladfisk bliver ædt af fjæsinger hvert år?
Det ved vi ikke godt nok.
Men når fjæsingen er blevet så talrig, bør vi finde ud af det.
Fisk æder altså fisk
Når vi diskuterer de dårlige fiskebestande, handler det næsten altid om næringsstoffer, ilt, temperatur og andre forhold i vandet.
De betyder selvfølgelig noget.
Men naturen består også af dyr, der æder hinanden.
Skarv æder fisk. Sæl æder fisk. Store fisk æder små fisk.
Og fjæsinger æder blandt andet fladfiskeyngel.
Hvis nogle rovdyr bliver meget talrige, samtidig med at deres byttedyr går tilbage, må man selvfølgelig undersøge sammenhængen.
Man kan ikke kun måle på vandet. Man er også nødt til at vide hvem der æder hvem.
Måske har vi endnu en ubalance
Fjæsingen hører naturligt hjemme i Kattegat og skal selvfølgelig ikke udryddes.
Men en naturlig art kan sagtens blive så talrig, at den påvirker resten af økosystemet.
Fjæsingen er godt beskyttet. Den ligger nedgravet og har sine giftpigge. Samtidig har vi færre af nogle af de store rovfisk, som tidligere var med til at holde andre fiskearter nede.
Måske har vi derfor fået endnu en ubalance.
Det bør undersøges ordentligt.
Tag fjæsinger fra det lave vand om sommeren og undersøg maveindholdet. Find ud af præcis, hvad de æder og hvor meget.
Så kan vi få et svar på, hvad fjæsingen betyder for rødspætter, skrubber og andre fisk.
Fang dem – og spis dem
Hvis det viser sig, at der er alt for mange fjæsinger, er løsningen heldigvis ikke særlig kompliceret.
Fisk dem.
Fjæsingen er en fremragende spisefisk. Kødet er lyst, fast og velsmagende. Man skal bare have respekt for giftpiggene.
Så kan vi både få en god fødevare, give fiskerne en ressource og måske samtidig mindske presset på de små fladfisk.
Hvis vi vil have sunde fiskebestande tilbage i de danske farvande, må vi se på hele økosystemet.
Det gælder skarv.
Det gælder sæl.
Og det gælder også fjæsingen.
Fakta om fjæsingen – Kattegats giftige rovfisk
Fjæsingen (Trachinus draco) er en naturligt forekommende fisk i danske farvande og findes især i Kattegat. Den kan blive omkring 40-45 cm lang og helt op mod 20 år gammel.
Liv og formering: Fjæsingen bliver kønsmoden allerede som 2-3-årig. Den gyder om sommeren, især fra juni til august. Æg og den første yngel lever frit i vandet, inden de unge fisk søger ned mod bunden. Om vinteren står de voksne fisk typisk på dybere vand, mens de om sommeren trækker ind på lavt sandet vand.
En effektiv rovfisk: Fjæsingen jager især om natten og lever af blandt andet rejer, krabber, tobiser, kutlinger og små fisk. Også fladfiskeyngel står på menuen. Derfor er den store bestand interessant i områder, som samtidig fungerer som opvækstområder for rødspætter og andre fladfisk.
Kraftig fremgang: Fjæsingen er blevet langt mere almindelig i de danske kystområder. De danske landinger fra Kattegat steg fra blot 14 ton i 2021 til 349 ton i 2022 og 657 ton i 2023. I 2026 er der på få måneder landet omkring 800 ton under forsøgsfiskeriet. Landingerne er ikke det samme som et præcist mål for bestanden, men både fangster og observationer peger på en meget stor forekomst.
Pas på giftpiggene: Fjæsingen har giftige pigge på den forreste rygfinne og på gællelågene. Et stik kan give meget kraftige smerter, hævelse og misfarvning. Fisken kan fortsat være giftig i flere dage efter, at den er død, så også fangede fisk skal håndteres forsigtigt.
Hvis du bliver stukket: Sæt hurtigst muligt den ramte hånd eller fod i så varmt vand, som du kan tåle uden at blive forbrændt – omkring 40-42 °C – typisk i 30-60 minutter. Fjern eventuelle rester af piggen og vask såret. Søg læge ved meget kraftige symptomer eller hvis smerte, rødme og hævelse tiltager senere.
Og ellers: Fjæsingen er ikke kun et problem. Det er også en glimrende spisefisk med lyst og fast kød. Så en del af løsningen kan være ganske enkel: Fang den – og spis den.
