Der er sket noget opsigtsvækkende i international klimapolitik.
I 2023 tilbød premierminister Narendra Modi, at Indien skulle være vært for FN’s klimatopmøde COP33 i 2028. Indien oprettede senere en særlig organisation til at forberede konferencen.
Så skete der noget.
Den 2. april 2026 trak Indien sit kandidatur tilbage.
Den 17. april bekræftede Indiens udenrigsministerium beslutningen. Forklaringen var beskeden: »flere aspekter« havde indgået i overvejelserne. Samtidig understregede regeringen, at Indien fortsat står ved sine internationale klimaforpligtelser.
Indien har altså ikke forladt Parisaftalen. Men verdens folkerigeste land ønsker ikke længere at stå i spidsen for COP33.
Det er ikke nogen detalje.
Indien vil være rigt
Jeg har tidligere skrevet både på min egen blog og på Klimarealisme om det, jeg kalder grøn kolonialisme.
Vi i Vesten blev rige ved hjælp af rigelig, billig og stabil energi.
Kul drev industrialiseringen. Olie gav os transport, landbrug og handel. Gas gav os varme, elektricitet, kunstgødning og industri.
Så blev vi rige.
Nu fortæller vi fattigere lande, at de ikke må gøre det samme.
Det er ikke solidaritet. Det er hykleri.
Jeg har tidligere fortalt om en ung somalier, jeg mødte efter et foredrag i Thailand. Han var frustreret over, at internationale institutioner modarbejdede udviklingen af Somalias egne olie- og gasressourcer.
Min reaktion var enkel:
Vi blev rige på kul, olie og gas. Nu fortæller vi nogle af verdens fattigste mennesker, at den vej er lukket for dem. Hvis det ikke er grøn kolonialisme, hvad er det så?
Det samme gælder Indien.
Hundreder af millioner af indere ønsker elektricitet, aircondition, køleskabe, boliger, biler, hospitaler, fabrikker og ordentlige arbejdspladser.
Kort sagt: De ønsker det liv, vi selv tager for givet.
Det kræver enorme mængder billig og stabil energi. Derfor bruger Indien kul, olie og gas. Ikke fordi inderne er dumme, men fordi økonomisk udvikling kræver energi.
De store udviklingslande har gennemskuet spillet
De store udviklingslande møder stadig op til klimakonferencerne. De taler om bæredygtighed, Net Zero og grøn omstilling.
For skams skyld taler de Vesten efter munden.
Men når det gælder energi, industri, arbejdspladser og velstand, gør lande som Indien og Kina stort set, hvad der passer dem.
Heldigvis.
For intet moderne industrisamfund er blevet rigt uden rigelig, billig og stabil energi.
Vi fik fordelene ved de fossile brændsler. Nu vil vi gerne give fattige lande begrænsningerne.
Vi får de grønne goder. De får de grønne afsavn.
Det er grøn kolonialisme i en nøddeskal.
At bruge udviklingsbanker, finansielle regler og internationalt pres til at forhindre fattige lande i at udnytte deres egne kul-, olie- og gasressourcer er efter min mening moralsk forkasteligt.
Fattigdom er ikke romantisk. Den betyder dårligere boliger, ringere sundhed, færre hospitaler og kortere liv.
Rigdom er derimod også det bedste værn mod naturkatastrofer og klimaændringer. Rige lande bygger diger, kloakker, vandforsyning og solide huse.
Fattige lande håber på godt vejr.
Og den danske verdenspresse?
Jeg kan fortsat ikke finde nogen nævneværdig omtale i de store danske medier af, at Indien har trukket sit kandidatur til COP33 tilbage.
Det er pudsigt.
Danske medier interesserer sig ellers levende for klima. En varm sommerdag eller endnu en international klimaerklæring kan nemt blive en større historie.
Men når verdens folkerigeste land siger nej tak til værtskabet for et af FN-systemets vigtigste klimatopmøder, bliver der stille.
Måske fordi historien ikke passer særlig godt ind i den sædvanlige fortælling.
Store dele af verden vil først og fremmest være rigere.
Indien har endnu ikke fortalt præcist, hvorfor landet ikke længere ønsker COP33.
Men én ting er sikker:
Modi er premierminister for inderne – ikke for den europæiske klimabevægelse.
Det er sandsynligvis meget godt for inderne.
Kilder
- Indiens udenrigsministerium: Prime Minister’s participation at the World Climate Action Summit of COP28, 1. december 2023
- Reuters: India withdraws bid to host annual UN climate talks in 2028, 8. april 2026
- Indiens udenrigsministerium: Weekly Media Briefing, 17. april 2026
- Down To Earth: India has withdrawn its candidature to host COP33 in 2028, 9. april 2026
- Eco-Business/Mongabay: India shifts climate priorities as global uncertainty grows, 5. maj 2026
- Karl Iver Dahl-Madsen: Om at tale klima med unge mennesker
- Karl Iver Dahl-Madsen: Grøn kolonialisme forklædt som kunst, Klimarealisme
- Klimarealisme: Grøn kolonialisme
- Vijay Jayaraj: India to Climate Cartel: Count Us Out, American Greatness, 1. august 2026
