Der fortælles en gammel historie fra gårdene langs Skjern Å. Karle og piger skulle ligefrem have betinget sig, at de højst fik laks tre gange om ugen. Der var så mange laks, at selv tyendet kunne få nok.
Om kontrakterne stadig findes, er tvivlsomt, men historien er god. For siden blev den vilde laks sjælden og dyr – en fisk for de fine borde.
Så kom havbruget.
Da nordmændene begyndte at eksperimentere med fiskeopdræt omkring 1970, tog nogle af pionererne til Danmark for at lære. Det var naturligt, for Danmark havde opdrættet ørreder siden omkring 1890. I 1962 eksporterede vi 7.700 ton dambrugsørred og var blandt verdens førende.
Nordmændene tog hjem med inspirationen – og fjorde nok til at gøre noget stort ved den.
I 1971 solgte to norske pionerer omkring 100 ton opdrættet laks. I 2024 solgte Norge 1,55 millioner ton til en værdi ved første salg på omkring 66 milliarder danske kroner.
Det svarer til cirka 70 procent af værdien af hele den danske jordbrugsproduktion og to en halv gange værdien af vores griseproduktion. Én norsk fiskeart!
Samtidig er laksen blevet almindelig mad. Regnet i faste priser er den norske laksepris faldet omkring 75 procent siden 1980. Det skyldes ikke, at laksen er blevet ringere, men at avl, foder, sygdomsbekæmpelse og produktion er blevet langt bedre.
Nordmændene skabte et industrieventyr. Danmark havde et stort forspring og den nødvendige viden, men vores akvakultur er i de seneste årtier stort set ikke kommet ud af stedet.
I Danmark har vi ikke den samme kystlængde og har ikke helt så stort potentiale, men 500.000 tons ørred i Østersøen kunne det dog godt blive til. Det moderne gennembrud – en kronik om havbrug i Politiken – Dahl-Madsen
Nordmændene så en mulighed og byggede en industri. Vi så den samme mulighed og begyndte at diskutere miljøgodkendelser.
Resultatet ligger nu i ethvert supermarked: En tidligere luksusfisk er blevet hverdagsmad.
Vi må så bare håbe, at ingen igen kræver en klausul om højst tre laksemåltider om ugen.
