Der sker åbenbart mirakler. Jeg sendte et svar til Jyllands-Posten på Gregers Andersens indlæg om klima-doomerne – og det blev faktisk bragt.
Det er værd at glæde sig over. For vi, der forsøger at anlægge et mere nøgternt og klimarealistisk syn på sagen, har ikke ligefrem været forvænt med adgang til de store danske aviser.
Først Gregers – så mig
Gregers Andersens indlæg »Klima-doomerne skal ikke holde deres mund« (bag betalingsmur) forsvarer retten til også at diskutere de dystreste klimascenarier. Han tager blandt andet udgangspunkt i Jem Bendells idéer om et uundgåeligt socialt kollaps og mener, at vi ikke skal feje katastrofemuligheder af bordet, blot fordi de er ubehagelige.
Det er naturligvis fair nok. Man må gerne forestille sig katastrofer. Min indvending er bare, at muligt ikke betyder sandsynligt – og slet ikke uundgåeligt.
Mit svar fik overskriften »Klimadoomerne må gerne fortsætte med at gøre sig til grin«. (bag betalingsmur) Min hovedpointe er ganske enkel:
»Det er dommedagsfortællinger, ikke klimavidenskab.«
IPCC siger, at mennesket har bidraget væsentligt til opvarmningen, og at højere temperatur giver øgede risici. Men derfra er der et gevaldigt spring til civilisationens sammenbrud.
Og virkeligheden er trods alt værd at kigge på: Jorden er blevet varmere, mens menneskeheden samtidig er blevet rigere, lever længere og producerer langt mere mad. Det ligner foreløbig en temmelig dårlig generalprøve på verdens undergang.
Det afgørende er, at debatten åbnes
Det glædelige er derfor næsten mere at svaret blev bragt, end hvad der præcist stod i det.
Jyllands-Posten gav først plads til Gregers Andersen og derefter til et klart klimarealistisk modsvar. Sådan skal en avis fungere. Avisens opgave er ikke at afgøre, hvilke synspunkter læserne må høre, men at give plads til en ordentlig diskussion.
Måske er der lidt morgenluft.
For klimarealisme er ikke benægtelse af klimavidenskab. Det er en insisteren på at diskutere proportioner, usikkerhed, økonomi, tilpasning og konsekvenserne af klimapolitikken.
Mere af det, tak – både i Jyllands-Posten og i resten af de danske medier.
