Jeg har netop haft en temmelig gruopvækkende diskussion på Facebook om dansk madproduktion.
Ikke fordi folk var uenige med mig. Det må de naturligvis gerne være. Men fordi en forbløffende stor del af kritikken bestod af hån, personangreb og moralsk fordømmelse af landbruget og de mennesker, der producerer vores mad.
Bag meget af kritikken ligger en mærkelig forestilling:
Danmark skal producere mindre mad. Så kan vi jo bare købe den i udlandet.
Ja, Danmark kan.
Men menneskeheden kan ikke.
Hvis alle lande når frem til, at madproduktion er noget beskidt, gammeldags og helst skal foregå et andet sted, ender vi med et ret elementært problem:
Der er ingen mad tilbage.
Mit opslag er inspireret af et nyt blogindlæg af økonomen og futuristen Robin Hanson.
Hvad siger Robin Hanson?
I sit nye indlæg The Modern Mind’s Fatal Flaw beskriver Hanson menneskets udvikling som en række stadier.
Først kom den biologiske evolution. Senere udviklede mennesket evnen til at kopiere adfærd, ideer og institutioner. Dermed opstod kulturel evolution, som kunne udvikle sprog, handel, penge, lov, teknologi og organisationer langt hurtigere end generne kunne ændre sig.
Hansons hovedpointe er, at denne kulturelle evolution nu kan være ved at miste en vigtig del af sin udvælgelsesmekanisme.
Tidligere fandtes mange forskellige og relativt adskilte kulturer, som konkurrerede med hinanden. I den moderne verden er kommunikation, handel, rejser og medier med til at skabe en langt mere ensartet global kultur.
Ifølge Hanson kan det betyde, at normer og værdier breder sig, selv om de gør civilisationen dårligere til at opretholde sig selv.
Hans vigtigste eksempel er den faldende fertilitet. Moderne værdier og statussymboler kan være attraktive for det enkelte menneske, men hvis de medfører, at generation efter generation får for få børn, bliver kulturen på langt sigt ikke reproduceret.
Hanson mener også, at problemet ikke uden videre kan løses gennem kunstig intelligens eller global styring. Kunstige intelligenser kan arve de samme kulturelle værdier, og store organisationer har historisk haft en tendens til at forfalde.
Han peger derfor på behovet for fortsat konkurrence og udvælgelse mellem forskellige løsninger. Blandt hans mulige svar er markeder, små konkurrerende samfund og konkrete civilisatoriske mål. Som eksempel nævner han et mål om, at en million mennesker skal bo i rummet.
Mine kommentarer
Jeg synes, Hanson rammer noget meget væsentligt.
Fertilitet og madproduktion ligner hinanden mere, end man umiddelbart skulle tro.
Det kan være rationelt for det enkelte menneske ikke at få børn. Men hvis alle gør det, uddør menneskeheden.
Det kan være rationelt for det enkelte land at afvikle sin madproduktion og importere maden. Men hvis alle gør det, sulter menneskeheden.
Det er samme fejlslutning: Noget kan være bekvemt for den enkelte og fuldstændig vanvittigt som fælles kultur.
Jeg deler også Hansons skepsis over for en verdensregering. Vi har brug for konkurrerende samfund, institutioner og ideer. Dårlige løsninger skal kunne dø, og bedre løsninger skal kunne tage over. Hvis hele verden følger den samme model, har vi fjernet den vigtigste korrektionsmekanisme.
Og så kan jeg godt lide hans tanke om et stort mål i rummet.
Vi mangler pionerånd.
Vi fortæller i stigende grad unge mennesker, at de skal fylde mindre, producere mindre, rejse mindre og sætte færre spor.
Hvorfor ikke i stedet sige:
Byg noget. Opfind noget. Producer noget. Få børn. Rejs ud. Gør verden større.
En civilisation kan ikke i længden foragte dem, der producerer dens mad, og samtidig holde op med at producere nye mennesker.
Vi skal både have efterkommere og aftensmad.
Enig👍🏻