I anledning af min 80-års fødselsdag samlede jeg fire stemmer med både viden, erfaring og klare holdninger til en kort salon om fremtidens produktion af mad i Danmark.
Udgangspunktet var enkelt: Danmark er et af verdens bedste lande til at producere mad. Det skyldes dygtige landmænd, fiskere, virksomheder, forskere og medarbejdere – men også en tradition for at kombinere faglighed, teknologi og praktisk erfaring. Den position skal vi ikke afvikle. Den skal vi udvikle.
Vi brugte CEPOS-modellen med korte og koncentrerede oplæg. Det gav en halv time med langt mere indhold end mange heldagskonferencer.
Tak til talerne og ordstyreren
En stor tak til Thorbjørn Harkamp, Kim Kjær Knudsen og Niels Hauge Mikkelsen for tre skarpe og vidt forskellige indlæg.
Også en særlig tak til Steffen Andersen, formand for Verdens Bedste Fødevarer, som med kort varsel trådte til som ordstyrer. Han sørgede for tempo, sammenhæng og en fast hånd på tidsplanen.
Karl Iver Dahl-Madsen: 80 år med mad og miljø
I mit eget indlæg tog jeg udgangspunkt i den enorme fremgang, der er sket, siden jeg blev født i 1946.
Dengang var indkomsten langt lavere, landbrugets udbytter mindre, levetiden kortere og risikoen ved blandt andet fødsler langt større. I dag lever vi længere, rigere og tryggere, samtidig med at vi kan producere langt mere mad på færre ressourcer.
Den udvikling er ikke kommet af politiske slagord eller symbolhandlinger. Den er skabt af økonomisk vækst, forskning, teknologi, virksomheder og mennesker, der har fået lov til at tænke og handle.
Mit budskab var derfor optimistisk: Vi kan fortsætte fremskridtet, hvis vi holder fast i fagligheden, giver teknologien plads og undgår at ødelægge produktionen med fejlslagen regulering og politisk panik.
Thorbjørn Harkamp: Fremtiden for dansk akvakultur
Thorbjørn Harkamp, direktør for Musholm A/S, forklarede, hvorfor akvakultur bliver en stadig vigtigere del af verdens fødevareforsyning.
Verdens befolkning vokser, og efterspørgslen efter sunde fødevarer følger med. Fisk kan produceres med et lavt klimaaftryk og et begrænset arealforbrug, og globalt kommer en stadig større del af de fisk og skaldyr, vi spiser, allerede fra opdræt.
Danmark har virksomhederne, forskningen, kompetencerne og havet. Mulighederne er derfor oplagte. Men det kræver regler, der tager udgangspunkt i faktiske lokale forhold, og som gør det muligt at placere og drive havbrug dér, hvor det giver mening.
Hvis Danmark ikke griber muligheden, gør andre lande det.
Kim Kjær Knudsen: Fremtiden for dansk griseproduktion
Kim Kjær Knudsen fortalte både som griseproducent og som manden bag I Love Bacon.
Hans hovedpointe var, at produktionen i sidste ende afhænger af forbrugerne. Landbruget kan producere meget og effektivt, men der skal være mennesker, som ønsker at købe produkterne.
Samtidig er afstanden mellem stalden og spisebordet blevet alt for stor. Mange mennesker har stærke meninger om griseproduktion uden nogensinde at have været i en stald eller talt med dem, der arbejder der hver dag.
Med I Love Bacon viser Kim produktionen, som den faktisk foregår. Det har skabt millioner af visninger og vist, at der findes en stor interesse for ærlig og direkte formidling. Landbruget skal ikke gemme sig. Det skal åbne dørene, forklare sig og tage diskussionen på et oplyst grundlag.
Niels Hauge Mikkelsen: Fremtiden for dansk produktion af mad
Niels Hauge Mikkelsen, formand for Bæredygtigt Landbrug, løftede blikket fra de enkelte produktionsgrene og så på dansk fødevareproduktion som helhed.
Producenterne er afhængige af både forbrugernes valg og de rammer, politikerne fastlægger. Man kan ikke på den ene side stille stadig flere krav til produktionen og på den anden side forvente, at maden bliver ved med at være billig, rigelig og dansk.
Han pegede også på problemerne ved regler, som er udformet uden tilstrækkelig forståelse for de praktiske og økonomiske konsekvenser ude på bedrifterne.
Hans afsluttende pointe var afgørende: Fødevareproducenterne skal have langt bedre kontakt med det omgivende samfund – ikke kun med mennesker som forbrugere, men også som borgere og vælgere.
Del videoen
Danmark har alle muligheder for fortsat at være blandt verdens bedste producenter af mad. Men det kræver, at flere mennesker forstår, hvordan produktionen foregår, hvorfor den er vigtig, og hvad vi risikerer at miste.
Derfor er min opfordring enkel:
Alle, der vil den danske produktion af mad det godt, skal dele denne video med alle dem, de kender.
Ordet P r o d u k t i o n om levende dyr er modbydeligt og afslørende en tankegang skjult, som må fordømmes.
Det handler ikke om hverken øget teknik eller opkøb.
Det handler om dyrenes velfærd og frihed.
Først deraf kommer velsmag af faglig forædling og stolthed.
Vi ser det i Italien og i Frankrig, at den mad vi lever af betales villigt, fremfor junk og lavkvalitet på gademads niveau.
Forbrugerne må prioritere.
Det gælder også deres egen livskvalitet – og levetid.
Overvægt svulmer op og NovoNordisk profiterer i konsekvens.
Det her kalder på et kort svar, der skiller **følelser** fra **produktion og velfærd**:
At kalde ordet “produktion” modbydeligt ændrer ikke på virkeligheden. Når vi holder dyr for at fremstille fødevarer, er der tale om produktion. Det udelukker ikke dyrevelfærd, tværtimod.
Det afgørende er ikke, om vi bruger et pænt eller grimt ord, men om dyrene har gode forhold, lav sygdom, lav dødelighed og mulighed for naturlig adfærd i det omfang, det er praktisk og biologisk relevant.
Frankrig og Italien producerer i øvrigt også fødevarer professionelt og i stor skala. God smag og høj kvalitet opstår ikke ved at afskaffe produktion, men ved at producere bedre.
Og forbindelsen til overvægt og Novo Nordisk er en helt anden diskussion. Den siger intet om, hvorvidt animalsk fødevareproduktion som sådan er moralsk forkert.