En satire i anledning af Poul Vejby-Sørensens indlæg i Maskinbladet den 14. september 2026. Fortællingen og replikkerne er opdigtede; de faglige stridspunkter er virkelige.

Den venlige agronom og de uopdragne alger

Der var engang en venlig agronom, som gerne ville hjælpe landmændene. Det var der god grund til. De havde nok at gøre med vejret, priserne og breve fra myndighederne, som blev længere, hver gang nogen lovede at forenkle reglerne.

Agronomen hed Vejby. Han vidste, at kvælstof fik kornet til at vokse, og at en mark ikke kunne leve af gode hensigter alene.

Men ved strandkanten indtraf der noget mærkeligt.

Hvis nogen ville begrænse kvælstoftilførslen til fjorden, forklarede Vejby, at de havde misforstået det hele. Det var fosforet, de skulle se på. Især det fra byen.

En lille alge lyttede interesseret.

»Der er rigeligt fosfor herude,« sagde den. »Lidt mere kvælstof ville passe mig glimrende.«

»Netop!« sagde Vejby. »Det viser, at problemet er fosfor.«

»Det viser da også, at jeg vokser mere, hvis jeg får kvælstof.«

»Du må se på helheden.«

Det prøvede algen. Så optog den noget kvælstof og delte sig i to.

Det var uheldigt for argumentationen.

Satirisk akvarel af en venlig agronom ved en dansk fjord, hvor en smilende alge deler sig i to ved siden af et kvælstofsymbol.
OpenAI: Algerne havde desværre ikke læst forklaringen.

Mødet i forsamlingshuset

Sagen kom på dagsordenen i forsamlingshuset. Vejby fik kaffe, en god stol og god tid.

På første række sad en landmand og en gammel ingeniør, som havde diskuteret kvælstof siden 1970’erne og efterhånden gerne ville videre til næste punkt.

»Man kunne jo fjerne fosfor i stedet,« sagde Vejby.

»Ja,« sagde ingeniøren. »Lad os undersøge, hvad der virker bedst i den pågældende fjord. Men det gør ikke kvælstof ligegyldigt.«

»Man har overset fosfor i årtier.«

Manden fra renseanlægget rakte hånden op.

»Hvad er det så, vi har fjernet?«

Han så bekymret ud ved tanken om, at store dele af hans arbejdsliv måske slet ikke havde fundet sted.

»Men der er stadig problemer i fjorden,« fortsatte Vejby. »Så har indsatsen jo ikke virket.«

Bageren lagde sit rundstykke.

»Jeg har tabt otte kilo og er stadig for tyk. Har jeg så ikke tabt mig?«

Ingeniøren fandt en undersøgelse fra 2026 frem. Den fulgte 109 danske kystvandområder fra 1980 til 2023. Næringsstofkoncentrationerne var faldet, og den samlede tilstand var forbedret frem til begyndelsen af 2000’erne. Derefter stagnerede udviklingen. Genopretningen var ufuldstændig.

»Der kan De selv se,« sagde Vejby. »Ufuldstændig.«

»Ja,« sagde bageren. »Ligesom slankekuren.«

Landmanden nikkede. Han kendte godt forskellen på noget, der virkede, og noget, der løste alt. Ellers havde han for længst afskediget både dyrlægen og mekanikeren.

Til sidst erklærede Vejby, at vandrammedirektivet intet sagde om kvælstof.

Skolelæreren slog op i bilag VIII og fandt nitrater.

»Er det ikke noget med kvælstof?«

Jo. Det var det desværre.

Nu rejste landmanden sig.

»Kære Vejby. Kan vi ikke tale om, hvad kravene koster, hvor sikre beregningerne er, og hvor meget miljø vi får for pengene?«

Og for første gang den aften nærmede de sig noget, som kunne hjælpe ham.

Og uden for eventyret

Poul Vejby-Sørensen er en venlig og ordentlig mand med en god uddannelse som agronom. Men i Maskinbladet optræder han efter min mening som en halvstuderet røver på havmiljøets område.

Han beskriver selv, at alger kan reagere kraftigt på kvælstof. Alligevel bruger han deres kvælstoffølsomhed som argument imod at begrænse tilførslen. Det er den fejlslutning, eventyrets lille alge forsøger at hjælpe ham med.

Påstanden om, at indsatsen ikke har virket, holder heller ikke. Som jeg beskrev i maj i »Danske kystvande er ikke en simpel regnemaskine«, er der dokumenterede forbedringer. At problemerne ikke alle er løst, ophæver ikke resultaterne.

Det giver ikke myndighederne en blankocheck. Vi skal stadig diskutere usikre beregninger, urimelige krav og prisen for yderligere forbedringer.

Men landbrugets sag svækkes, når den forsvares med idiotiske påstande om vandmiljøet. Så drukner også den saglige kritik i vrøvlet.

Kære Vejby: Brug dit engagement dér, hvor argumenterne holder.

Algerne får du alligevel ikke til at rette sig efter et læserbrev.

Kilder og anledning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Del med glæde

13 Comments

  1. Erik Hansen says:

    Du må vel anerkende, at man skal begrænse kvælstof tilførslen, for at forhindre/ begrænse algevækst fra alt for meget fosfor i vandet. Det er jo her i efteråret ,hvor der ganske rigtigt kommer mere nitrat fra dræn, vi ser algeopblomstring, men ført når det når ud i fosforholdigt spildevand, og ikke bare fosfor, men også andre kvælstofforbindelser (organiske) som ikke som nitrat tilfører ilt, samt det, at vandet ikke er særligt klart, er med til at øge forureningen. Mon ikke det er derfor vi ser forbedringer rundt omkring når udløb, overløb og andre tilløb bliver fjernet.

    Nu er det snart 2 år siden at ernæringsprofessor Arne Astrup stod frem i Jyllands Posten , under overskriften : “Drop havremælk, spis æg og fed ost” ,og erkendte deres fejltagelser omkring deres anbefalinger vedr. kost, og at de , selv efter de var klar over den var gal, blev ved med at fremføre deres gamle anbefalinger. ligesiden har jeg ventet på at andre, særlig inden for miljø og klima, ville nå samme erkendelse.

    • Erik, selvfølgelig skal man reducere kvælstoftilførslen, når det er kvælstof, der begrænser algevæksten.

      Men derfra følger ikke, at alle kvælstofudledninger er lige vigtige, eller at mere kvælstofreduktion altid er det rigtige hovedgreb.

      Og argumentet om spildevand holder ikke som forklaring på den nuværende situation. De store miljøforbedringer fra renseanlæggene blev opnået for årtier siden. Fosforudledningen fra renseanlæg blev reduceret omkring 90 procent fra midten af 1980’erne, samtidig med meget store reduktioner i organisk stof og kvælstof.

      Selvfølgelig skal urenset spildevand, overløb og dårligt fungerende udløb begrænses, især hvor de har lokal betydning. Men de nuværende udledninger er ikke et generelt svar på problemerne i danske fjorde og kystvande.

      Det er netop derfor, vi skal se på størrelsen af de enkelte kilder og deres faktiske miljøeffekt – ikke bare konstatere, at en kilde eksisterer.

      • Erik Hansen says:

        Du prøver at bortforklare at fosfor er problemet. Selv om der renses bedre ,er det ikke alt der renses og hvad med fortidens synder, der ligger på bunden.
        Jeg gjorde mig den ulejlighed at undersøge,hvordan fisk i akvarier og bassiner gerne vil have det. Gerne lidt nitrat for planternes skyld og for at holde blågrøn alger væk, ikke andre kvælstofforbindelser, som er giftige for fisk og ikke fosfor, så der dannes alger.

        Så kan man se til Holland, de har masser forurenings problemer men nu ikke med alger i deres åer og kanaler, og landbruget må bruge mere kvælstof, derimod er de verdensmestre til at rense deres spildevand.

        kanaler landbruget bruger mere kvælstof end her, men de er verdensmestre til at rense deres spildevand.

        • Erik, det her er ganske enkelt forkert.

          Fosfor er ikke den afgørende presfaktor for eutrofieringen i de fleste danske fjorde og kystvande. Det er kvælstof. Det er ikke en fortolkning, men grundlaget for den danske havmiljøforvaltning og dokumenteret gennem årtiers overvågning.

          At der ligger fosfor i sedimentet ændrer ikke på det. Tværtimod: når der er overskud af fosfor, bliver kvælstof netop den begrænsende faktor for algevæksten. Derfor giver mere tilgængeligt kvælstof mere produktion af organisk stof og dermed større risiko for iltforbrug ved nedbrydningen.

          Akvarier er helt irrelevante som dokumentation for danske fjorde. At man i et akvarium styrer forholdet mellem nitrat og fosfat for at få bestemte planter til at trives, siger intet om, hvilken næringsstoffaktor der styrer eutrofieringen i Kattegat, Limfjorden eller de danske kystvande.

          Og Holland-eksemplet holder heller ikke. Holland har fortsat betydelige problemer med næringsstoffer og eutrofiering. Det kan derfor ikke bruges som bevis for, at fosfor fra spildevand er hovedproblemet, mens landbrugets kvælstof er harmløst.

          Vi kan sagtens diskutere, hvor meget de enkelte kvælstofkilder betyder, og hvor reduktioner giver mest miljø for pengene. Men selve påstanden om, at fosfor er hovedproblemet er simpelthen fagligt forkert.

  2. Knud Larsen says:

    Kære Karl Iver

    I al din iver bliver du sommetider for overbevist om, at kun du kan have ret. Og indskiber dig i satirer, du risikerer at fortryde. Du skrev om det samme i Maskinbladet 22/9, i en tone, der klæder dig bedre.

    Har du glemt dette:
    MOF Almdel Bilag 272 Brev til MOF om bilag 35 Alm del 20172018docx – ?

    Et internationalt evalueringspanel skrev i 2017 om DMU’s marine modeller:
    “Whenever N load is selected as the dominant variable, possible P dependence is disregarded because P load is no longer considered as a secondary independent variable. If, on the other hand, P is selected as the dominant controlling variable, that regression model is not used. Thus, potential influence of P load reductions, or combinations of N and P load reductions, are not investigated further. …
    the evidence is not strong enough to exclude that P reductions or combined N and P reductions could be effective in reducing year-averaged chlorophyll levels as well as sediment oxygen demand.”

    Der blev arrangeret en konference om rapporten på Christiansborg november 2017. Den blev aflyst uden begrundelse. Hvorfor mon?

    • Karl Iver says:

      Kære Knud

      Tak for din kommentar. Som du ved, sætter jeg altid stor pris på dine kommentare, men lige i denne sag må jeg bede dig om at have lidt mere tillid til min faglige baggrund.

      Jeg er den første til at indrømme, at der ikke er nogen – heller ikke mig – der nogensinde er 100 % fejlfrie eller har den fuldkomne sandhed. Vandmiljø er et utroligt komplekst felt. Men når det er sagt, så er du ikke ekspert på området, og det, jeg fremlægger i Maskinbladet og her på bloggen, er ikke bare noget, jeg overbeviser mig selv om i min iver. Det er tværtimod den mest retvisende og mindst ringe måde at se tingene på, ud fra den evidens vi har. Det er ganske enkelt det, der i dag kommer tættest på reel og solid faglig rådgivning på området, og det bliver du nødt til at forholde dig til.

      Hvad angår de danske marinemodeller, som jeg selv var med til at udvikle i min tid på DHI, så er de selvfølgelig heller ikke perfekte – for det er ingen modeller. Men de giver et rigtig godt og brugbart billede af situationen, og de tager absolut både fosfor og kvælstof i regning. Det ændrer et løsrevet citat fra evalueringspanelet i 2017 ikke overordnet på.

      Og til sidst: Lad os pakke konspirationsteorierne om den aflyste konference på Christiansborg langt væk. Der er ingen grund til at lede efter mystik eller skjulte dagsordener, for det har intet med sagen at gøre.

      Lad os holde fast i de faglige realiteter.

      • Knud Larsen says:

        Evalueringspanelet roste jo faktisk DHI, hvor du var, men kritiserede DMU’s modeller.

        Jeg vil ikke kaldes konspirationsteoretiker. Jeg har også en vis faglig baggrund, selv om du ikke anerkender den.

        Vedr. “et løsrevet citat fra evalueringspanelet i 2017” (?): Jeg vedlægger hele deres kapitel 5 i en følgende “Comment”.

        Men fortæl, hvad du ved om aflysningen af konferencen?

        PS: Nogle mig bekendte spørger, om din satire var AI-generet?

        • Knud Larsen says:

          Her er kapitel 5, hvorfra jeg dette indledningsvis har kopieret:

          “Whenever N load is selected as the dominant variable, possible P dependence is disregarded because P load is no longer considered as a secondary independent variable. If, on the other hand, P is selected as the dominant controlling variable, that regression model is not used. Thus, potential influence of P load reductions, or combinations of N and P load reductions, are not investigated further.” …
          :
          “the evidence is not strong enough to exclude that P reductions or combined N and P reductions could be effective in reducing year-averaged chlorophyll levels as well as sediment oxygen demand.”

          5. Emphasis on nitrogen versus phosphorus

          In this chapter, it is evaluated to what extent the Scientific Documentation Report a priori focused exclusively on nitrogen (N) reductions as measures to reach Good Ecological Status, or if evidence is given that rules out positive effects from phosphorus (P) load reductions. We thus address the question whether management options were unnecessarily limited by focus on reduction of the yearly N load only.

          5.1 Phosphorus limitation

          The nutrient emissions from large point sources were dramatically reduced already during the 1980s, causing a large and relatively sudden decrease in the P loads. After that first effort, focus has been directed to mitigation of N loads, primarily through measures in agriculture. This has resulted in a smoother, but substantial, decline in the nutrient inputs (mostly N inputs) thereafter. Currently, the overall inputs of N and P are roughly about 4.2 and 3.4 times higher, respectively, than estimated reference inputs for the year 1900 (Riemann et al, 2016). This indicates that the N/P ratio of nutrient inputs is not exceptionally deviating from the historic inputs.
          Previous studies have shown substantial and significant reductions of primary production
          (e.g. Timmermann et al, 2014) and Chlorophyll a concentrations (e.g., Riemann et al, 2016) in response to the early P load reductions. Thus, there is no doubt that reduction of P loads can, in principle, lead to improvement of water quality in terms of WFD indicators. However, it is uncertain to what degree these historical responses are transferrable to present-day conditions, because emissions from point sources did not have the annual cycle of the diffuse sources and, moreover, they were observed in generally hypertrophic situations that are not comparable to the present state.
          Traditionally, marine coastal waters have been regarded as N limited, but in the past decades, scientists have become increasingly aware of complicated co-limitation patterns and intricate nutrient dynamics. Processes such as N fixation and sediment P release can modify long-term response compared to the direct response of phytoplankton to nutrient additions on short time scales. A number of studies from Danish waters confirm that N is in general limiting algal production during summer time, and P is often limiting in spring, but there are seasonal and spatial variations of nutrient limitation. These field studies suggest that at least in a number of systems, regulation of annual primary production by P load reduction could be feasible.

          5.2 Treatment of nitrogen and phosphorus in the Scientific
          Documentation Report

          There are several elements that have contributed to the large emphasis on N load reduction in the Scientific Documentation Report. In particular, we discuss the nature of the indicators used, the selection of the study period, the procedures of the statistical modelling and the characteristics of the mechanistic model.
          The basis for all calculations are the indicators Chlorophyll a and Kd during summer.
          This has potential implications for the exclusive focus on nitrogen load reductions.
          Summer phytoplankton in most Danish water bodies is predominantly nitrogen limited. The choice of summer Chlorophyll a as an indicator may have focused the attention primarily on processes that are dominant in summer and on nitrogen loads as a primary factor responsible for eutrophication. This is also pointed out in the Scientific Documentation Report, where it is suggested that developing new indicators focusing on other parts of the season would give a more diverse focus on both nitrogen and phosphorus.
          In general, the Panel is of the opinion that the selection of indicators only representing summer conditions could be too restrictive. In waters with some degree of stratification, the spring bloom has the highest contribution to export production, fuelling the organic matter on the sediment and largely determining the oxygen demand in the rest of the season that could lead to P release from the sediments. The Scientific Documentation Report suggests that limitation of the spring bloom by P occurs in a number of water bodies, thus suggesting that the effectiveness of P load reduction on an indicator representing the full growing season could be significant.
          Another factor potentially excluding possible influence of P in the analysis is the selected period for the statistical model (1990-2013). This period excludes most of the period of major development of efficient sewage treatment in the 1980s that caused a major decrease in point source P loads. For most water bodies, the P load trends that are now dominated by diffuse sources are less significant than N load trends, and thereby it is naturally more difficult to find significant effects. However, the Panel endorses the choice of period, because the seasonality and mechanisms of P limitation in current situations may differ from the historical, point-source dominated situation, as argued above.
          In the statistical modelling approach, the variable selection procedure may have masked the potential role of phosphorus load reduction. There is a bias in the selection of variables towards regressions with N. This occurs first through the automated variable selection process. Whenever N load is selected as the dominant variable, possible P dependence is disregarded because P load is no longer considered as a secondary independent variable. If, on the other hand, P is selected as the dominant controlling variable, that regression model is not used. Thus, potential influence of P load reductions, or combinations of N and P load reductions, are not investigated further.
          The mechanistic models include all relevant processes for modelling effects from both N and P and combinations of them both. However, major focus in the formulations of scenarios is on N, and the few scenarios, including also P reductions, are not detailed and perhaps not optimal for exploring the influence from P load reduction. In addition, we observe that for a significant portion of the water bodies, the models seem to overestimate P concentrations during summer. This can have eliminated the potential impact from P load reductions on the indicators.

          5.3 Possible implications for management

          Based on the different factors leading to a focus on N load reduction, the Panel concludes that the study does not demonstrate significant contributions from P loads on the summer indicators, but the evidence is not strong enough to exclude that P reductions or combined N and P reductions could be effective in reducing year-averaged chlorophyll levels as well as sediment oxygen demand.
          Keeping the option for combined N/P reduction open may have significant management implications in regions where very large N load reductions are demanded. Focused studies resulting in an envelope of combinations of Maximum Allowable Inputs of N and P would probably lead to greater flexibility and more cost-efficient nutrient reduction management in these areas. In making this recommendation, the Panel acknowledges that great efforts have already been made to reduce the P load from urban waste waters, and that little gain has to be expected from intensifying those efforts, following the law of diminishing returns. However, any innovative approach to reducing remaining P loads, including the P load from agriculture, could significantly enlarge the portfolio of potential measures. The Panel recommends using basin load models in combination with the mechanistic models used in the Scientific Documentation Report to investigate these possibilities.

          5.4 Seasonality

          The exclusive focus on summer indicators in combination with water bodies with short residence times implies a direct link between summer loads and the indicator. Typical residence times in Danish estuaries are short in many cases, ranging from a few days to about 3 months (Rasmussen and Josefsson, 2002). Even if the indicators would include the spring phytoplankton bloom, regulation by N loads would mostly focus on the summer period in water bodies where P limits the spring bloom. There seems to be a possibility to regulate Good Ecological Status by focusing on the summer loads, rather than on the yearly integrated loads. The Panel recognises that the problem is complicated by N retention in the system in the form of organic N stocks accumulating over the season and even years, so that the calculation is not straightforward. Moreover, spatial displacement of problems to other systems as a consequence of flushing winter nutrient loads has to be taken into account. Even so, the Panel estimates that the modelling tools developed, especially the mechanistic modelling, are able to investigate scenarios with seasonal regulation of the N (and P) input into the system. Therefore, nutrient load management could be focused on optimising the effect in the coastal estuaries. The Panel does not have a complete overview of the potential, in agricultural practice, to focus in particular on summer N load. However, it recommends exploring the possibilities to do so and use the mechanistic models to estimate how this would affect the GES indicators.

          • Karl Iver says:

            Alt det kender jeg godt, men jeg kan garantere dig for at DHI’s modeller i fuldt omfang inddrager fosfors betydning. Den er bare ikke så stor som mange gerne vil gøre den til.

  3. Knud Larsen says:

    PPS: AI-genereret, ikke -generet. Men begge dele passer måske.

  4. Knud Larsen says:

    Nu tænkt jeg altså på teksten.

  5. Knud Larsen says:

    tænktE

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Verified by MonsterInsights