Flere havbrug, tak – Musholm viser, hvad vi går glip af

Jeg bliver både glad og irriteret, når jeg læser om Musholms nye naturmål.

Glad, fordi en dansk havbrugsvirksomhed går i gang med noget så håndgribeligt som bedre foder, stenrev og blåmuslingerev. Irriteret, fordi jeg endnu en gang bliver mindet om, hvor meget vi efter min mening forsømmer i Danmark.

Vi kunne producere langt flere gode fisk. Vi kunne udvikle erhvervet, skabe mere værdi og blive dygtigere til at forene fødevareproduktion med hensynet til naturen. Jeg synes, det er sørgeligt, at vi stadig skal bruge så mange kræfter på at argumentere for, at havbrug overhovedet er en god idé.

Det har jeg efterhånden gjort i mange år. Min tålmodighed er ikke blevet større.

Illustrationen nedenfor viser den mulighed, jeg gerne vil have os til at tage alvorligt: produktion af fisk og genopretning af levesteder i havet. Den er en vision, ikke et fotografi af Musholms anlæg.

Fisken har forstået det

Allerede i 2018 skrev jeg her på bloggen om havbrug som en del af fremtidens fødevareproduktion. Hovedpointen holder: Vi skal have mere god mad ud af de ressourcer, vi bruger. Og her er fisk særdeles godt indrettet.

En ørred skal ikke holde en kropstemperatur på 37 grader. Den er vekselvarm. Derfor kan den bruge en større del af foderets energi på at vokse. Opdrættede fisk udnytter generelt foderet effektivt sammenlignet med blandt andet kvæg og svin.

Laks og ørred klarer sig også godt, når vi ser på forbruget af land og ferskvand. En stor international undersøgelse placerer dem lavest på netop de to mål blandt de undersøgte grupper af fodrede opdrætsfisk og krebsdyr.

Havbrug med laksefisk har altså nogle meget væsentlige fordele i produktionen af animalsk mad. Det burde vække begejstring hos alle, der interesserer sig for ressourceforbrug.

Jeg har gennem det meste af mit arbejdsliv beskæftiget mig med mad og miljø. Det er også emnet for min bog 80 år med mad & miljø. Jeg har svært ved at forstå den politiske resignation over for et erhverv med så gode muligheder. Hvor er lysten til at få noget til at lykkes?

Hvad får vi ud af kvælstoffet?

Når vi diskuterer kvælstof, bør vi også spørge, hvad vi får ud af produktionen. Hvor meget værdi skaber vi for hvert kilo kvælstof, som ikke ender i dyrene og de animalske produkter?

Jeg har derfor fået lavet nogle grove regneeksempler. Kurven nedenfor vender det sædvanlige regnestykke om: Den viser kroners værditilvækst pr. tabt kilo kvælstof. Jo højere, desto mere økonomisk værdi for samme direkte kvælstoftab.

I disse regneeksempler ligger havbrug omkring 310 kroner, kyllinger omkring 80, lam omkring 30, slagtesvin omkring 24 og oksekød fra kødkvæg omkring 10 kroner pr. kilo kvælstof. For oksekød er ammekoen og opdrættet frem til slagtning medregnet.

Det er en slående forskel i de valgte beregninger. Den gør det efter min mening endnu mere påtrængende at få havbrugets muligheder ordentligt belyst.

Tallene for lam og kødkvæg er dog scenarier med antagne priser, omkostninger og produktionsforhold. De er ikke målte danske branchegennemsnit. De øvrige overslag bygger på regnskabsstatistik og normtal, men produktionsleddene er ikke fuldstændig ens: Slagtesvin omfatter eksempelvis kun perioden fra 31 til 115 kilo, mens modellen for kødkvæg også omfatter ammekoen. Havbrugets miljø- og regnskabsstatistik har desuden forskellig datadækning. Kurven er derfor et oplæg til sammenligning, ikke en færdig facitliste. Beregningsgrundlaget står nederst.

Her tæller kvælstof i husdyrgødning med, også når gødningen senere bruges på en mark. Tab ved dyrkning af foder er udenfor. Vi måler altså direkte kvælstofrest fra dyreproduktionen – ikke hvor meget der ender i havet. Det sidste kræver et andet regnestykke.

Men selve spørgsmålet vil jeg insistere på: Hvor får vi mest mad og økonomisk værdi ud af de ressourcer og den miljøbelastning, vi accepterer? Det er for fattigt kun at diskutere, hvad en produktion udleder, uden også at interessere sig for, hvad den leverer.

Et langt engelsk navn – og noget konkret at glæde sig over

Nu kommer Musholm så med Science Based Targets for Nature. Det er et noget omstændeligt navn for videnskabeligt baserede naturmål, men lad os se på, hvad der faktisk skal ske.

Ifølge BioMar er Musholm den første akvakulturvirksomhed i verden med disse mål. De er offentliggjort hos Science Based Targets Network, hvor Musholm har deltaget i arbejdet med mål for havet.

Sammen med BioMar vil virksomheden reducere brugen af foderråvarer fra blåhvilling med 52,94 procent inden 2029 sammenlignet med 2025. Der skal også være bedre styr på, hvor råvarerne kommer fra, og hvordan de fiskerier, der leverer dem, påvirker truede og beskyttede arter.

Det er den slags udvikling, jeg gerne vil se mere af. Dygtigere foderproduktion og bedre udnyttelse af råvarerne er en praktisk vej til at mindske belastningen fra den mad, vi spiser.

Mere liv mellem stenene

Det, der især får mig til at spidse ører, er planerne for naturgenopretning.

Musholm vil bidrage til at finansiere og gennemføre en indsats med 42 hektar stenrev og 14 hektar blåmuslingerev frem mod udgangen af 2029.

Det synes jeg er fantastisk spændende.

Et stenrev giver tang og andre organismer noget at fæstne sig på. Mellem stenene er der skjul og levesteder for fisk og smådyr. DTU Aquas undersøgelser viser, at restaurerede stenrev kan skabe gode levesteder og gavne biodiversiteten.

Muslingerev kan også give plads til et mylder af liv. Her er der tale om at genoprette levende rev på havbunden. Det er naturgenopretning, og det er noget andet end muslingeopdræt med henblik på høst.

Prøv at tænke lidt over mulighederne. En virksomhed, der lever af at producere fisk, er samtidig med til at genskabe levesteder i havet. Det vil jeg meget gerne se lykkes. Og jeg vil gerne have flere virksomheder med både viljen og økonomien til at gøre den slags.

Der skal naturligvis følges op. Vi skal se, om revene bliver etableret, og hvordan livet udvikler sig på dem. Målene er endnu ikke resultater. Men her er i det mindste noget konkret at arbejde med og holde virksomheden op på.

Lad nu de dygtige komme til

Jeg ønsker mange flere danske havbrug. Og jeg ønsker, at vi kommer i gang i en fart.

Selvfølgelig skal de ligge de rigtige steder. Udledningerne og virkningerne på det lokale havmiljø skal kunne håndteres. Stenrev giver ikke i sig selv fripas til at udlede mere. Det kræver faglighed at finde de gode løsninger.

Jamen, så brug dog fagligheden til at få dem frem.

Find de egnede lokaliteter. Stil forståelige krav til miljøpåvirkningen. Giv virksomhederne mulighed for at producere mere, når de kan gøre det inden for de krav. Lad forbedringer kunne betale sig.

Jeg synes ganske enkelt, det er en elendig ambition for Danmark at lade mulighederne ligge. Vi har mennesker, som vil producere. Vi har viden at bygge videre på. Og vi har brug for god mad.

Musholm giver os nu endnu en anledning til at tage havbrugets muligheder alvorligt. Bedre foder og genopretning af havnatur er værd at begejstres over. Det er også værd at skabe ordentlige udviklingsmuligheder for.

Jeg vil gerne nå at se Danmark få langt flere havbrug. Vi har ventet længe nok.

Kilder og tidligere indlæg

Om kurvens beregninger: Værditilvækst er her produktionsværdi minus forbrug af varer og købte driftsydelser, før løn og afskrivninger og uden tilskud. Slagtning og detailhandel indgår ikke. Havbrug: cirka 99,7 mio. kr. divideret med 323.673 kg N. Kyllinger: 3.269–3.869 kr. pr. 1.000 dyr divideret med 44,7 kg N. Slagtesvin: 4.934–7.465 kr. pr. 100 dyr divideret med 256 kg N. De to sidste spænd skyldes en regnskabspost, der samler bygningsvedligeholdelse og afskrivninger; de viser ikke den fulde usikkerhed.

Lam, valgt scenarie: 1,5 solgte lam à 25 kg slagtevægt pr. moderfår, antaget afregning 45 kr./kg, øvrig produktionsværdi 149 kr. og købte input på 1.297 kr. giver cirka 540 kr. i værditilvækst. Divideret med normen på 16,9 kg N pr. moderfår med afkom giver det cirka 32 kr., afrundet til 30. Modellens struktur kommer fra en ældre fåreavlskalkule; priser og omkostninger er scenarioantagelser, ikke verificerede aktuelle markedspriser. Pris- og omkostningsvariation giver det viste spænd på cirka 0–70 kr./kg N.

Oksekød, valgt scenarie: En stabil kødkvægbesætning med eget opdræt og udskiftning, opgjort pr. ammeko pr. år. Antaget foder til hele besætningen er 10.000 kg tørstof med 13 procent råprotein, svarende til 208 kg N. Udgående slagtedyr antages at indeholde 17,2 kg N, så resten er cirka 191 kg. Antaget produktionsværdi på 13.450 kr. minus input på 11.450 kr. giver 2.000 kr. i værditilvækst, eller cirka 10 kr./kg N. Produktionsværdien bygger på 0,8 færdigopfedede dyr à 350 kg slagtevægt og 40 kr./kg, 0,2 udsætterkøer à 350 kg og 25 kr./kg samt 500 kr. i gødningsværdi. Alle disse tal er valgte modelantagelser. Spændet fra −5 til 30 kr./kg N illustrerer værditilvækst fra −750 til 4.500 kr. og N-rest fra 150 til 230 kg. Det er ikke et statistisk sikkerhedsinterval.

• Danmarks Statistik: Regnskabsstatistik for akvakultur, AKREGN1.
• Danmarks Statistik: Økonomien i konventionelle animalske produktionsgrene, PGKONV2.
• Aarhus Universitet: Normtal for husdyrgødning, her anvendt 2024/25.
• SGAV: Punktkilderapporten 2024, havbrugenes kvælstofudledning.
• Økonomi i lammeproduktion, 2. udgave marts 2014: Historisk grundlag for lammemodellens struktur.

• Musholm og BioMar: Naturmål, foderråvarer og planerne for 42 hektar stenrev og 14 hektar blåmuslingerev.
• Science Based Targets Network: Musholms offentliggjorte mål.
• NOAA: Foder og foderudnyttelse i akvakultur.
• Gephart m.fl., Nature (2021): Environmental performance of blue foods.
• DTU Aqua: Forskning i restaurering af stenrev.
• DTU Aqua: Muslinge- og østersbanker som levesteder.
• Mit indlæg: Havbrug for fremtiden (2018).
• Mit indlæg: Regulér udledningen – ikke produktionen (2026).
• Min omtale af bogen 80 år med mad & miljø.