Nu er Landbrug lugter sendt til trykken hos Forlaget Kolbein. Du kan allerede nu forudbestille bogen til 129 kr., indtil den er færdigtrykt i begyndelsen af oktober.
Jeg har stået for redaktion og korrektur. Bogen handler om mennesker, mad og de løsninger, der skal bringe fødevareproduktionen videre. Det er et emne, der ligger mig nær.
Vi skal spise hver dag. Men hvor ofte lytter vi egentlig til dem, der sørger for maden? Det er dem, denne bog giver ordet.
Mød dem, der laver maden
Felix Stark, Steffen Andersen og Finn Bald tager læseren med ud til mennesker, der producerer vores fødevarer. Fra bornholmske mælkeproducenter til fiskeopdrættere og æggeproducenter. Til stalden, marken og de konkrete dilemmaer, som let forsvinder, når debatten føres på afstand.
Forfatterne lægger ikke skjul på, at fødevareproduktion giver problemer, og at der er noget at forbedre. Deres budskab er, at løsningerne kræver viden, tillid og respekt for dem, der skal få tingene til at fungere i praksis.
Leif Nielsen har skrevet bogens forord. Undervejs kommenterer to fugle debatten i sort-hvide vignetter med både næb og bid.
Forudbestil til 129 kr.
Landbrug lugter kan nu forudbestilles til 129 kr. Forudbestillingsprisen gælder, indtil bogen er færdigtrykt. Det forventes i begyndelsen af oktober 2026.
Forudbestil Landbrug lugter her hos Kolbeins bøger
Landbrug lugter
Om mennesker, mad og en fremtid, der dufter af løsninger mere end problemer
Af Felix Stark, Steffen Andersen og Finn Bald
Forord af Leif Nielsen
Forlaget Kolbein, 2026




