Den 11. september varslede DR endnu et »rædselsår« med iltsvind. Nu foreligger septembertallene: Det mindste iltsvindsareal siden 2012. Bjerget barslede med en mus.
Septembertallene
Iltsvindet dækkede cirka 1.650 km² i de indre danske farvande. Det er 55 procent mindre end i 2025 og 85 procent mindre end i 2024.
I DMU/DCE’s officielle septembertal fra 1989 til 2026 er årets areal det sjettelaveste af 38. Heraf var cirka 990 km² kraftigt iltsvind og 660 km² moderat iltsvind.
Vind og vejr og de internationale tilførsler
To perioder med kraftig blæst satte vandmasserne i bevægelse og forbedrede iltforholdene. Den lave nedbør har desuden sandsynligvis begrænset næringsstoftilførslen og algevæksten.
Danske udledninger er kun en mindre del af forklaringen på de store iltsvindsarealer i de åbne indre farvande. Her er det den samlede belastning fra landene omkring os, tilførslerne med havstrømmene og fra atmosfæren, temperaturen samt vind og vandudskiftning, der er afgørende. Havet følger ingen landegrænser.
DR’s nyeste artikel lægger igen så stor vægt på dansk landbrug, at læseren får indtryk af, at de danske tilledninger har større betydning for det samlede havområde, end de reelt har.
Det er septembertallene, vi sammenligner fra år til år. Og i 2026 ligger de lavt.
Kilder og data
- DCE: Septemberrapporten 2026. Historiske septembertal fra DMU/DCE
- DHI: Miljøeffektvurdering for havmiljøet, del 2, 2003 og min omtale af modelleringen.
- DR: Varslingen 11. september og opfølgningen 2. oktober.
