I dette gæsteindlæg beskriver min gode ven, akvakultureksperten, Jørn Hodal, hvorfor det er en rigtig god ide at spise kinarejer, opdrættet i Thailand.
Store saltvandsrejer, ofte kaldet kinarejer, er en af den mest miljøvenlige animalske produktioner, blandt fordi rejerne meget hurtigt vokser til spisestørrelse og fordi rejerne hovedsageligt spiser planter. Globalt har denne produktionen stor betydning, idet der produceres ca. 2 mio. tons/år, omtrent det samme som laks, og med omtrent samme værdi. Produktionen er koncentreret i Syd- og Sydøstasien, hvor de store eksportindtægter falder på et tørt sted.
Desværre udtrykkes der ofte negative meninger om opdrættede rejer fra personer, der ikke har det fjerneste begreb om emnet, fx en Adam Price i et af de uendelige madprogrammer. ”Rejerne forurener, er fulde af antibiotika, ødelægger mangroven etc.” Fælles for personer med disse udtalelser er, at de aldrig har været i nærheden af en rejefarm, men blot, ofte mod bedre vidende, viderekolporterer myter og usandheder om dette fortrinlige erhverv.
Undertegnede, der netop er hjemvendt fra en rejemission i Thailand, gengiver derimod de virkelige forhold i rejeindustrien Rejefarme forurener minimalt, da de anvender en høj grad af recirkulation af vandet. Temperaturen er så tilpas høj, at organisk materiale nedbrydes hurtigt, ammoniak omdannes til nitrat, der igen optages af alger, som indgår i fødekæden for rejerne. Antibiotika bruges sjældent, og farmene er oftest anlagt på steder, hvor der enten har været dyrket ris, til en langt lavere indtægt pr. hektar, eller ingenting.
Som i al anden menneskelig virksomhed kan man da finde eksempler på dårlig ledelse og medfølgende dårlige produkter. Men i det mindste i Thailand er tingene under god kontrol og produktionen igang med at bliver certificeret efter alle kunstens regler. Derfor, spis trygt kinarejer fra Thailand.
