Når fiskene forsvinder fra danske farvande og Østersøen, står de sædvanlige syndebukke altid klar på anklagebænken: fiskerne og landmændene. Fiskerne har overfisket. Landmændene har sendt for mange næringsstoffer ud i havet. Så er den sag klaret. Det er i hvert fald den pæne fortælling, som politikere, grønne organisationer og store dele af pressen elsker, fordi den er så dejligt enkel.[Læs mere…]
Det er et moderne mirakel, at det endelig er blevet muligt at få lydhørhed for en rationel grøn politik i medierne. I årevis har debatten været domineret af grøn symbolik, store ord og en næsten barnlig forestilling om, at mindre produktion i sig selv er en gevinst. Som om samfundet bliver bedre af at producere mindre mad, mindre energi og[Læs mere…]
Når en tidligere folketingspolitiker vælger at investere sin tid i akvakulturen, er det et signal. Det siger noget om, hvor mulighederne ligger.
Havet leverer frisk vand og hjælper med omsætning af næringsstoffer i det økologiske kredsløb med naturens egen vedvarende energi – et system man ikke lige overgår med beton, pumper og elregninger.
En halv milliard kroner senere må vi konstatere, at insektfoder ikke er fremtidens protein – det er fortidens fejltagelse.
Havbrug er ikke “det vilde vesten”, men en sektor, der i mange tilfælde overopfylder kravene.
Skal verden have mere sundt, prisstabilt protein fra havet, er havbrug det mest effektive svar.
Når mere end 30.000 prøver viser det samme billede, er det svært at tale udenom. Norsk opdrætsfisk er fødevaresikker mad.
En Musholm-ørred belaster klimaet med ca. 1,65 kg CO₂‑ækv. pr. kg rund fisk, inklusive transport og forarbejdning. Det er i den absolut lave ende for animalsk protein
Der skal sikres stabile rammer for udviklingen i akvakultursektoren, hvori havbrugsproduktion indgår som en vigtig del af den samlede fødevareforsyning af fiskeprodukter.
