Fjæsingen er blevet alt for talrig
Hvis vi vil have sunde fiskebestande tilbage i de danske farvande, må vi se på hele økosystemet. Det gælder skarv. Det gælder sæl. Og det gælder også fjæsingen.
Hvis vi vil have sunde fiskebestande tilbage i de danske farvande, må vi se på hele økosystemet. Det gælder skarv. Det gælder sæl. Og det gælder også fjæsingen.
Teksterne er både faglige, personlige og debatskabende – og præget af en grundlæggende tro på teknologi, vækst og menneskelig opfindsomhed.
Og hvis vi vil have Sund- og Bælthavet tilbage i bedre balance, må vi tale om hele systemet — næringsstoffer, fiskeri, levesteder, sæler, skarver, gopler og fisk.
Når fiskene forsvinder fra danske farvande og Østersøen, står de sædvanlige syndebukke altid klar på anklagebænken: fiskerne og landmændene. Fiskerne har overfisket. Landmændene har sendt for mange næringsstoffer ud i havet. Så er den sag klaret. Det er i hvert fald den pæne fortælling, som politikere, grønne organisationer og store dele af pressen elsker, fordi den er så dejligt enkel.[Læs mere…]
Man kan godt forbedre iltforholdene og skabe biologisk plads til flere fisk – men hvis predationen fra skarv og sæl ikke er under kontrol, bliver pladsen aldrig fyldt
Der skal sikres stabile rammer for udviklingen i akvakultursektoren, hvori havbrugsproduktion indgår som en vigtig del af den samlede fødevareforsyning af fiskeprodukter.
Rygterne om, at verdenshavene er ved at være tømt for fisk, er stærkt overdrevne
Skarv og gråsæler udøver i dag et prædationstryk, der svarer til et mellemstort erhvervsfiskeri – men uden kvoter eller lukketider.
Det er helt karakteristisk for den slaskede tilgang danske medier har til tal og statistik, at man altid hæfter sig ved det øjeblikkelige uden at se på det langsigtede og uden at se på variationsintervaller.
Det er vigtigt, at vi får en sammenhængende politik, der både understøtter vores miljømål og sikrer en retfærdig behandling af akvakultur- og fiskerierhvervet