Dette er et gæsteindlæg af Johan Wedel Nielsen, Aquamind.

I den generelle samfundsdebat er det en kendsgerning, at Østersøen er død, miljøminister Magnus Heunicke ristes for hans selvudnævnte rolle som havets minister.

Århus universitet har i sin samlerapport om Natur & Miljø i 2022 skrevet følgende om iltsvindet:

Udbredelsen af iltsvind midt i september var i 2022 den tredjestørste siden 2002. Udbredelsen af iltsvind i september er steget signifikant siden 2010. meget væsentlig del af variationen i udbredelsen af iltsvind skyldes vejrmæssige forhold (primært vind og temperatur.

Berlingske tidende, Politikken og DN har kørt kampagner omkring iltsvind med flotte billeder af død og ødelæggelse. Landbruget er skurken med deres udledning af kvælstof, og en reduktion af dansk landbrugs kvælstof udledning vil redde havet ved Danmark. Vi skal skære ned fra ca. 60.000 tons til 35.000 tons og så er alt godt. Det vil muligvis være rigtigt for Limfjorden, for andre farvande som Østersøen er jeg mere i tvivl om man overhovedet vil kunne måle en effekt.

Den grønne søjle er dansk landbrugs udledninger, 40% reduktion af den grønne søjle skulle gøre en stor forskel? Kilde: Samme rapport som foroven.

Personligt kan jeg deltage i sørgekoret om havets tilstand, ved at fortælle, at torskebestanden er lavere end den plejer og jeg må ikke længere fange en torsk med undervandsjagt, hvilket er meget sørgeligt.

Men midt i alle dennne jammer og klage har rødspætterne tilsyneladende ikke fået memoet. Man kan ikke rigtig være mere knyttet til bunden end rødspætter er… både deres levested er på bunden og deres primære føde er små muslinger og orme, som er gravet ned i bunden.

Man kan konkludere, at de biologiske forhold for rødspætter er rigtig gode for tiden.

Spawning stock biomass” fra ICES 2024 rådgivning for rødspætte i bælterne, Øresund og Kattegat.

Fiskerne i Lillebælt melder om store mængder af små rødspætter og små torsk, så der er fuld enighed mellem biologer og fiskere. Fiskerne skal fange mange rødspætter nu, de skal så bare fiske udenom torsken, hvilket er meget svært.

Bestanden af rødspætter i den indre Østersø, område 24-32 er også høj og gydebiomassen er langt over hvad der er minimum for bæredygtigt niveau. Her fordobles kvoten.

Dall-e billede an en glad rødspætte

For god ordens skyld har jeg også vedhæftet problembarnet torsk i vestlige Østersø… Her er gydebiomassen rigtig dårlig. Den mørke stiplede linje er det gydebiomasse niveau som biologerne mener er på kritisk niveau for succesfuld gydning.

Gydebiomassen af torsk i vestlige Østersø, ICES advice 2024

Men der er alligevel også et lyspunkt for torsk, rekrutteringen, altså mængden af små 1 årige torsk har været rigtig god i 2023, som det ses på figuren er mængden af små torsk rigtig høj. Specielt set i lyset af den ekstremt lave gydebiomasse er det ret overraskende. Der har været rigtig gode biologiske forhold i Østersøen for torsken i 2023, da den relativt lille gydebiomasse har lavet en rigtig høj mængde små torsk hvilket skyldes høj overlevelse af den lille mængde æg.

Det er dog for tidligt at hejse flaget, små torsk overlever ikke nødvendigvis at der kommer mange store torsk, i 2017 rekruttering som også var rigtig stor, så vi at fiskene alle forsvandt inden de blev store. Det er ukendt hvorfor de forsvandt i 2017 rekrutteringen, men jeg mener at naturlig predation spiller en stor rolle.

Det er derfor meget spændende om 2023 rekruttering bliver til en stor bestand af gydetorsk i 2026-2027.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.