CO2 fangst – når klima bliver dyr symbolpolitik
CCS har ingen plads i en rationel energi- og klimapolitik. Klimapolitik uden økonomisk realisme er ikke grøn. Den er bare dyr – og dum.
CCS har ingen plads i en rationel energi- og klimapolitik. Klimapolitik uden økonomisk realisme er ikke grøn. Den er bare dyr – og dum.
2025 var ikke et mirakelår. Det var endnu et datapunkt i en langsigtet, solid og veldokumenteret trend: Mennesker dør i dag langt sjældnere af ekstremt vejr end tidligere – også i en varmere verden.
I modsætning til apokalyptiske narrativer vil klimaforandringer ifølge FNs mest sandsynlige scenarier reducere den globale velstandsfremgang fra 350% til 335% ved slutningen af århundredet
Vi er ikke blevet rigere, sundere og friere, fordi temperaturen steg. Vi er blevet det, fordi vi blev klogere.
Indtil fornuften vender tilbage, må vi nøjes med Lars Trier Mogensens program som en ugentlig påmindelse om, hvor galt det kan gå, når ideologi trumfer virkelighed. Husk blodtryksmedicinen.
Så længe vi hellere vil se på en fed Trump på en afrikaners ryg end på vores egen grønne gudinde, der gør det samme, er vi stadig mest optaget af vores egen samvittighed – ikke af Afrikas fremtid.
Klimarealismens pointe er, at hver krone skal bruges dér, hvor den gør mest gavn for mennesker – ikke dér, hvor den pynter mest i en klimarapport.
Elfærgen til Læsø er ikke et forbillede på grøn omstilling, men et skoleeksempel på, hvordan klimapolitik kan udvikle sig til økonomisk vanvid, når ingen tør se på regnestykket.
Temperaturen stiger langsomt, vejret opfører sig som det plejer, og menneskeheden tilpasser sig.
Forhandlingerne om en global CO₂-afgift på transport endte heldigvis med at afstemningen blev udskudt et år. Og forhåbentlig bliver den aldrig til noget, da den vil gøre os alle fattigere.