Klima og vejr påvirker naturligvis landbruget. Det har de altid gjort. Men virkningen er lille sammenlignet med menneskets enorme evne til at udvikle nye sorter, forbedre produktiviteten, handle på tværs af grænser og tilpasse produktionen.
Henrik Svensmarks forskning må ikke ende med en administrativ beslutning på DTU. Den skal have mulighed for at møde den eneste dommer, der virkelig tæller: virkeligheden.
Mennesket får atmosfærens CO₂-indhold til at stige. Men udviklingen er langsommere end tidligere, naturen optager fortsat halvdelen, udledningerne fra arealanvendelse falder, og verden stod ikke i flammer i 2025.
Vi skal ikke tilbage bag litiumbjergene. Vi skal igennem dem med åbne øjne, bedre teknologi, stabil energi og færre grønne eventyrfortællinger.
I alt for mange år har den danske klimadebat været præget af, at den ene side fik lov til at definere både problemerne og svarene, mens kritikere ofte blev affejet med etiketter i stedet for argumenter. Derfor er det et fremskridt, når et stort medie faktisk lader læserne møde begge synspunkter.
Folk gør det rigtige. De flyver mere. De bliver ikke fattigere af det. De bliver rigere. Vi får mere handel, mere turisme, flere forbindelser, flere idéer og mere frihed.
Hvis varme slår mennesker ihjel, skal vi beskytte mennesker mod varme. Ikke med flere klimamål, men med køling. Aircondition er ikke synd. Det er sund fornuft.
Blackwashing er, når man sværter virkeligheden til for at sælge en grøn løsning.
Det mærkelige er ikke, at en mand ved et middagsbord ikke ved noget om klimaøkonomi. Det mærkelige er den selvfølgelige skråsikkerhed. Den lille moralske overdommer, der straks dukker op, når nogen vover at spørge til regningen.
Men vi skal ikke bruge fremtidige oversvømmelser som rambuk for en dyr generel klimapolitik, hvor regningen kan blive mange gange større end de skader, den påstås at forhindre.
