Vand i kælderen er ikke samfundets undergang
Men vi skal ikke bruge fremtidige oversvømmelser som rambuk for en dyr generel klimapolitik, hvor regningen kan blive mange gange større end de skader, den påstås at forhindre.
Men vi skal ikke bruge fremtidige oversvømmelser som rambuk for en dyr generel klimapolitik, hvor regningen kan blive mange gange større end de skader, den påstås at forhindre.
Mennesker beskyttes ikke af moralske markeringer. De beskyttes af velstand, teknologi, billig energi, tilpasning og kloge investeringer.
Og Tvang er en stor Opdrager. Hvor Vinteren kom, hvor Kornet maatte gemmes, hvor man skulde tænke frem i Tiden, bygge tæt, bære ind, spare op og holde ud, der blev der skærpet en anden Art Evne. Ikke fordi Kulden i sig selv gør et Menneske ædlere, men fordi Nødvendigheden tvinger Aanden til Arbejde.
Hvis man vil gøre verden mere robust, så gør man det ikke ved at tilbede elegante regressioner. Man gør det ved at gøre samfund rigere, stærkere, mere teknologiske og bedre organiserede
Det voksne synspunkt er derfor ikke, at vi skal afskaffe aktiviteter med bivirkninger. Det voksne synspunkt er, at vi skal forstå forholdet mellem gevinst og belastning – og derfra gøre samfundet bedre.
En rationel tilgang til klimapolitik er derfor at fokusere på tilpasning til ændringer i klimaet frem for dyre og planøkonomiske forsøg på at styre energisystemet politisk.
Hvis vi om 100 år er seks gange rigere og har mestret kernefusion, vil vi så overhovedet se tilbage på to graders temperaturstigning som en katastrofe – eller blot som en bivirkning af den medicin, der reddede verden fra fattigdom og energifattigdom?
Den lange bane afgøres ikke af, hvor meget klimaangst man kan presse ind i et debatindlæg. Den afgøres af teknologiens evne til at banke T-leddet ned.
Velstand som forsikring: Ved at opretholde høj økonomisk vækst og energiudvikling sikrer vi ressourcerne til at tilpasse os fremtidige forandringer, herunder den uundgåelige tilbagevenden af en istid på meget lang sigt.
Det er et moderne mirakel, at det endelig er blevet muligt at få lydhørhed for en rationel grøn politik i medierne. I årevis har debatten været domineret af grøn symbolik, store ord og en næsten barnlig forestilling om, at mindre produktion i sig selv er en gevinst. Som om samfundet bliver bedre af at producere mindre mad, mindre energi og[Læs mere…]