Data om Danmark
Det er ikke så ligetil at finde lange tidsserier for Danmark. Derfor har jeg oprettet: Danmark i Tal
Det er ikke så ligetil at finde lange tidsserier for Danmark. Derfor har jeg oprettet: Danmark i Tal
Man kan få dramatiske resultater ud af en model, hvis man først fodrer den med dramatiske forudsætninger. Men det er ikke det samme som at sige noget troværdigt om den fremtid, vi faktisk står overfor
Der var engang en by, som ville være ren. Ikke bare pæn om lørdagen og nymalet til torvedag. Ikke bare sådan almindeligt ordentlig, som når folk fejer fortovet og sætter geranier i vinduet. Nej, den ville være ren i en højere og mere ophøjet forstand. Ren i luften, ren i vandet, ren i havnen, ren i samvittigheden. Ja, hvis man[Læs mere…]
Samlet set promoverer foredraget en optimistisk tilgang, hvor menneskelig opfindsomhed og markedsmekanismer sikrer både klimaet og samfundets stabilitet
Jeg bliver ærlig talt lidt træt, når jeg igen og igen hører denne floskel: “Det er forureneren der skal betale.” Ja, det skal han (M/K) da. Men hvem er det? Det er her, hele den offentlige debat kører af sporet. For politikere, kommentatorer og en stor del af den velmenende middelklasse har fået bildt sig ind, at forureneren er producenten.[Læs mere…]
I Kablunakker og skrællinger finder du små glimt af hverdagsmagi, forankret i det helt konkrete. Michael Löwentoft skriver med jordforbindelse og varme, så eftertanken kan flytte ind uden at virke tung
Og det bedste af det hele? At den sommer, når alt kommer til alt, aldrig helt sluttede.
Det bliver kort sagt en aften for folk, der gerne vil høre kvalificerede perspektiver på fremtiden i stedet for at blive fodret med dommedag og slagord.
Det hysteriske Facebook-opslag fra Zenia Stampe om den “nye rystende sandhed”, at det samme kvælstof, der “dræber fjordene”, også “giver kræft” er et skoleeksempel på politisk teater.
Fri debat kommer ikke af sig selv
Det er bagvendt, når sprøjtefri zoner bliver solgt som grøn frelse. Hvis man gør dyrkningen mindre effektiv, får man ikke automatisk mere natur. Man får lavere udbytter, større arealbehov og dyrere frugt og grønt