Myten om Grønlands mineraler
Klassisk råstoføkonomi forklarer, at naturressourcer ikke er et fysisk, men et økonomisk begreb: Det afgørende er ikke, om mineralerne findes, men om de kan udnyttes rentabelt
Klassisk råstoføkonomi forklarer, at naturressourcer ikke er et fysisk, men et økonomisk begreb: Det afgørende er ikke, om mineralerne findes, men om de kan udnyttes rentabelt
CCS har ingen plads i en rationel energi- og klimapolitik. Klimapolitik uden økonomisk realisme er ikke grøn. Den er bare dyr – og dum.
Ungdommen er ikke noget, man genfinder – den er noget, man husker. Og måske netop derfor er sangen ikke en klagesang, men en drikkesang:
Hvis man selv vurderer, at et emne er vigtigt nok, så er der ingen undskyldning for ikke selv at grave i det ved at gå til data, tal og baggrundsartikler.
Men public service-journalistik har pligt til at være historisk og empirisk redelig. Når Danmarks Radio omtaler socialisme som spændende uden konsekvent at konfrontere ideologien med dens dokumenterede resultater, så er det ikke oplysning.
Dette er et gæsteindlæg af Signe Dahl Lumholt baseret på et opslag på på Signes Facebookprofil den 2/1-26. Signe afviser klimaalarmismen og dommedagsfortællingen, men peger på noget helt grundlæggende: Ét samfund bør have én målestok – også når protesten rammer de fine. I sidste års nytårstale talte kongen om “kampen for klodens sundhed” — smukke ord, der var beregnet på[Læs mere…]
2025 var ikke et mirakelår. Det var endnu et datapunkt i en langsigtet, solid og veldokumenteret trend: Mennesker dør i dag langt sjældnere af ekstremt vejr end tidligere – også i en varmere verden.
Men løsningen er ikke mere skam og flere forbud. Løsningen er bedre madkultur: mindre moral, mere måltid. Mere livsglæde. Og – som Farinelli synger det – en pligt til at elske livet.
Hvis vi kan bevare den lette rus og den sociale smøring, men undgå leverskader, kræft og misbrug, så er det ikke et tab af kultur. Det er en videreudvikling af den.
I modsætning til apokalyptiske narrativer vil klimaforandringer ifølge FNs mest sandsynlige scenarier reducere den globale velstandsfremgang fra 350% til 335% ved slutningen af århundredet