Hvis Alternativets ideer nogensinde blev ført konsekvent ud i livet, ville resultatet ikke blive et smukkere, friere og mere harmonisk Danmark. Det ville blive et fattigere, mere besværligt og mere elendigt Danmark. Det er den barske sandhed.
Når man ser tilbage næsten 29 år senere, er det også det konkrete, der står klarest. Ikke abstrakte betragtninger om globalisering og kulturmøder, men Jinda, familien Henrik, kattene, huset i Muang Ake, dammene på campus og alle de små situationer, der tilsammen blev til et virkeligt liv
Hvis vi om 100 år er seks gange rigere og har mestret kernefusion, vil vi så overhovedet se tilbage på to graders temperaturstigning som en katastrofe – eller blot som en bivirkning af den medicin, der reddede verden fra fattigdom og energifattigdom?
Den lange bane afgøres ikke af, hvor meget klimaangst man kan presse ind i et debatindlæg. Den afgøres af teknologiens evne til at banke T-leddet ned.
Velstand som forsikring: Ved at opretholde høj økonomisk vækst og energiudvikling sikrer vi ressourcerne til at tilpasse os fremtidige forandringer, herunder den uundgåelige tilbagevenden af en istid på meget lang sigt.
Derfor er det rent vrøvl, når man prøver at opstille det sådan, at nogle partier forsvarer landbruget, mens andre forsvarer forbrugerne
Når fiskene forsvinder fra danske farvande og Østersøen, står de sædvanlige syndebukke altid klar på anklagebænken: fiskerne og landmændene. Fiskerne har overfisket. Landmændene har sendt for mange næringsstoffer ud i havet. Så er den sag klaret. Det er i hvert fald den pæne fortælling, som politikere, grønne organisationer og store dele af pressen elsker, fordi den er så dejligt enkel.[Læs mere…]
Det er et moderne mirakel, at det endelig er blevet muligt at få lydhørhed for en rationel grøn politik i medierne. I årevis har debatten været domineret af grøn symbolik, store ord og en næsten barnlig forestilling om, at mindre produktion i sig selv er en gevinst. Som om samfundet bliver bedre af at producere mindre mad, mindre energi og[Læs mere…]
Man skal som bekendt helst ikke tale ondt om de døde. Det er en pæn regel. Men pæne regler har undtagelser, og Paul Ehrlich er en af dem. For Ehrlich var ikke blot en mand, der tog fejl. Han var en modbydelig skikkelse i nyere idéhistorie. Ikke fordi han var dyster. Ikke fordi han advarede. Men fordi han igen og[Læs mere…]
At lægge ensidige begrænsninger på dansk griseproduktion løser ingen problemer. Det flytter dem bare. Og et tal uden nævner er stadig ikke et argument. Det er bare agitation.
