[tta_listen_btn]

Som det fremgår af de nationale overvågningsrapporter om vandmiljøet, har vandmiljøet i Danmark fået det klart bedre efter at vi har brugt mange milliarder til at gennemføre nogle betydelige reduktioner af næringsstof udledningerne til de danske vandområder. Vi er ikke i mål endnu, da vi stiller nogle meget ambitiøse krav til vores vandmiljø, som handler om, at det skal være i en såkaldt god økologisk tilstand = tæt på tilstanden i stenalderen.

Jeg hører til dem, der mener, at det skal vi nok nå hen ad vejen, men det kommer til at tage meget længere tid end folk i almindelighed regner med. Og hvis man forsøger at forcere udviklingen vil det medføre alt for store omkostninger, ikke alene for dansk landbrug, men også for det danske samfund i almindelighed, fordi det blot vil medføre, at vi flytter landbrugsproduktionen til andre lande, som har dårligere standarder på natur-, miljø- og klimaområdet end i Danmark. Så derfor bør vi tage os god tid til at gøre tingene på den billigst mulige måde ved hjælp af udvikling af ny teknologi.

DALLE 3, It is the Economy, Stupid

Overløb af urenset spildevand

Desværre er der mange, der i deres iver for at fremme den gode sag med at bevare dansk landbrug, leder med lys og lygte efter alle mulige andre årsager end landbrugets tilførsler til, at vandmiljøet endnu ikke har det så godt, som det burde have.

En af de presfaktorer disse velmenende men ubehæftede sjæle kaster sig over er overløb af urenset spildevand i forbindelse med regnskyl. Det er fuldstændig rigtigt, at det er forbundet med problemer. Blandt andet forhindrer det badning i de perioder, hvor det urensede spildevand løber ud. Især i de uansvarlige kommuner, som ikke engang har fundet ud af at lede det urensede spildevand væk fra strandkanten og som heller ikke har en varsling om dårligt badevand. Desuden kommer der mange andre ubehagelige stoffer ud med det urensede spildevand end blot næringsstoffer, bl.a. fækalier, miljøfremmede stoffer, antibiotikaresistente mikroorganismer og medicinrester. Det er derfor gode grunde til at at forsøge at begrænse disse udledninger. Men desværre er det voldsomt meget dyrt og ikke bare sådan lige at gøre.

DALLE 3, Ulækkert urenset spildevand

Om badevandsbalancen i Københavns Havn

Jeg var i sin tid (1993-1997) med til i Københavns Kommune at gøre det muligt at bade i Københavns havn. Det lykkedes ved en kombination af, at man byggede nogle såkaldte overløbsbassiner, som opsamlede noget af det urensede spildevand og holdt på det i en periode, indtil det kunne nå at blive renset. Og ved at vi udviklede et varslingssystem: Badevandsudsigten således, at borgerne trygt kunne bade, når der var varslet godt badevand.

Vi sigtede efter, at der ikke skulle være mere end 3 dage om året, hvor man ikke kunne bade i Københavns havn. Det var den straks nogle borgere, der blev vrede over og udtalte, at det skulle være muligt at bade alle årets dage i Københavns havn.

Heldigvis var der på det tidspunkt en fornuftig miljøborgmester, som var i stand til at vurdere miljøproblemerne også i forhold til økonomien. Hun hed – så vidt jeg husker det – Winnie Berndtson og hun udtalte, at hvis vi skulle fjerne den første dårlige badedag, så ville det koste 100 mio. Hvis vi skulle fjerne den næste ville det koste 200 mio. Og hvis vi skulle fjerne den sidste, ville det koste 400 mio. Og så ville det alligevel stadigvæk ikke være muligt at garantere godt badevand altid i havnen, fordi der med sikkerhed ville kunne komme en nedbørshændelse, som var endnu mere ekstrem end dem, man havde dimensioneret med. Så forstummede diskussionen brat, fordi de fleste københavnere kunne godt forstå, at man nok kunne bruge 700 mio. kroner på en bedre måde end til at sikre 3 badedage mere i havnen.

DALLE 3, Om sjældent fornuftigt øjeblik for en miljøpolitiker

Hvor ville jeg ønske, der var nogen miljøborgmestre og ministre, der i dag ville tage den samme fornuftige afbalancerede holdning til, hvad det koster at få et bedre vandmiljø i forhold til, hvad vi får ud af det. I stedet for at falde for det evindelige markskrigeri om, at nu er det for sent og det skal løses nu uanset hensyn til, hvad der teknisk muligt og økonomiske fornuftigt.

Det er ikke overløbenes skyld

Overløb fra det urensede spildevand har meget lidt betydning for eutrofiering og iltsvind. Da de udledte mængder af næringsstoffer er små.

Her er en opgørelse fra Vejle fjord fra denne rapport: Modelaktivitet i Sund Vejle Fjord.pdf (vejleaadalogfjord.dk) som viser, at overløbs hændelserne kun udgøre nogle få procent af den samlede NP belastning af fjorden.

Overløb til Vejle fjord: 1 % af kvælstof og 4 % af Fosfor. bemærk dog separat kloakering (som ikke er nogen patentløsning)

I denne pressemeddelelse fra FORS, som handler om forholdene i Roskilde Fjord er det vist, at en reduktion af overløbshændelserne med 50% til Roskilde Fjord vil koste næsten 1 mia. Og kun give en reduktion på kvælstofudledning på 0,25% og derfor peger man helt korrekt på, at disse penge ville kunne bruges meget bedre i andre dele af vandmiljøforvaltningen.

Pressemeddelelse fra FORS

Det er ikke nødvendigvis en god idé at investere millioner i reduktion af overløb, hvis effekten kun kan måles i promiller. Faktisk får vi mere miljø for pengene ved at prioritere anderledes, viser en gennemgang i Fors.

Bjergmarken Renseanlæg i Roskilde Fors A/S

Egentlig var målsætningen, at Fors’ skulle reducere overløb med 50 procent inden 2025 ud fra bestyrelsens ønske om at reducere miljøpåvirkningen af havmiljøet i den indre Isefjord og Roskilde Fjord. Men en stor gennemgang af data viser både, at den indsats kræver en investering på 843 millioner kroner, og endnu vigtigere, at effekten deraf vil være forsvindende lille – konkret en kvælstofreduktion på op til 0,25 procent og en fosforreduktion på mindre end to procent.

Til gengæld har gennemgangen også tydeliggjort vigtigheden af data og dannet grundlag for andre indsatsområder med større effekt.

”Selvom vores oprindelige mål om overløbsreduktion viste sig at være både dyrt og meget lidt effektivt ift. næringsstofsreduktion, har det banet vejen for værdifuld viden: At det er nødvendigt at se på det enkelte vandløb, sø eller fjord og dens kontekst for at kunne vurdere, hvordan man bedst opnår en reduktion af næringsstoffer netop dér,” forklarer Lars Wiboe Pilmann, der er programleder i Plan og Udvikling i Fors og uddyber:

”Ser man på den totale kvælstofbelastning i de to fjorde, udgør Fors’ bidrag mindre end ti procent, og det er totalen af både renset spildevand, regnvand og overløbsvand. Derfor vil effekten af en overløbsreduktion også være ubetydelig. Derfor skal vi alligevel investere massivt i at mindske miljøpåvirkningen, men det skal gøres smart, og hvor vi får mest miljø for pengene,” forklarer Lars Wiboe Pilmann, der er programleder i Plan og Udvikling i Fors.

På baggrund af det store gennemgangsarbejde er der nu opsat måleudstyr på alle renseanlæg og på alle bassiner, hvorfra der kan ske overløb. Et fornuftigt datagrundlag er nemlig afgørende for at kunne lægge kræfterne dér, hvor det giver mening.

Ved hjælp af bedre styring er det også lykkedes at opnå en overløbsreduktion på 15 procent på to ud af tre såkaldte ’strenge’ i Roskilde til en omkostning på blot en halv million kroner til rådgivning og programmering.

Det oprindelige mål om at reducere overløb fra Fors’ anlæg med 50 procent inden 2025 er sat på pause på baggrund af gennemgangsarbejdet. Den omfattende mængde viden benyttes nu til at målrette Fors’ fremadrettede indsatser på bedst mulig vis.

Fakta om Fors’ kvælstof- og fosforpåvirkning af indre Isefjord og indre Roskilde Fjord

  • I indre Isefjord står Fors for ca. tre procent af kvælstofbelastningen og ca. 32 procent af fosforbelastningen. Udledningen består af renset spildevand, regnvand og overløbsvand tilsammen.
  • Isoleret står Fors’ overløb for ca. 0,3 procent af kvælstofbelastningen og ca. to procent af fosforbelastningen i indre Isefjord.
  • I Roskilde Fjord står Fors for ca. ni procent af kvælstofbelastningen og ca. 34 procent af fosforbelastningen. Udledningen består af renset spildevand, regnvand og overløbsvand tilsammen.
  • Isoleret står Fors’ overløb for ca. 0,5 procent af kvælstofbelastningen og ca. 3,5 procent af fosforbelastningen i indre del af Roskilde Fjord

Min vurdering

Vi kommer aldrig i mål med vandmiljøet på en fornuftig måde, hvis ikke vi tager hensyn til de økonomiske omkostninger ved de forskellige tiltag. Hvis vi besinder os og foretager udviklingen på den mest økonomisk effektive måde ved at stoppe med dyre planøkonomiske tiltag og ved at bruge markedsregulering med kvælstofkvoter mm. kan vi komme i mål uden at det koster reverenter talt en bondegård. Det vil så tage noget længere tid end nogen måske kunne ønske sig. Men til gengæld kan vi bevare og udvikle den danske produktion af mad til gavn for det hele.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

3 Comments

  1. Super spændende.

    Sten rev?…Mig bekendt har vi fjernet 99% af dem? …Var de indre farvande mere robuste ift. naturlige udledninger før vi “fiskede” sten?

    Eller betød stenrev kun relativt lidt for miljøet i fjordene?

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.