Alt, hvad der sker i de åbne indre danske farvande er aldeles afhængigt af, hvordan Østersøen har det. Netto strømmer der ca. 450 km3 (bruttoudvekslingen er en del større) om året ud fra Østersøen gennem de danske sunde og bælter. Med et middelindhold på 0,25 mg N/l svarer det til en kvælstofstrøm på godt 110.000 tons N/år. Et meget stort tal i forhold til den danske udledning til området på godt 30.000 tons N/år. Nuvel, det hele er ikke umiddelbart biologisk tilgængeligt, men det ændrer intet ved at indflydelsen fra Østersøen ikke kan ignoreres.
Østersøen er et kompliceret farvand med en lang opholdstid, 25-40 år. Havet er aldrig i balance eller i ligevægt med omgivelserne, da der med varierende mellemrum kommer et voldsomt saltvandsindbrud, som udskifter det iltfattige vand i bunden af Østersøen med salt- og mere iltholdigt vand. Det ændrer på de interne processer i Østersøen og ændrer også på den mængde af næringsstoffer, der transporteres nordpå. Indtil der kommer et nyt stort saltvandsindbrud.
Overordnet styres Østersøens tilstand af de næringsstoffer (kvælstof og fosfor), der tilføres udefra. Men billedet kompliceres af at interne processer: Udveksling af fosfor med sedimentet, kvælstoffiksering fra blågrønalger og denitrifikation (omdannelse af kvælstof i vandet til kvælstof i luften) der på grund af den lange opholdstid har stor betydning. Her en et billede af N-balancen for Østersøen:
Tallene er midlede og dækker over store variationer fra år til år.
Hvordan er det gået med udledningen af kvælstof (som sammen med fosfor) styrer eutroferingen og iltsvindet i Østersøen?
Her er udviklingen fra 1850 til 2022:
Og kan man se det på koncentrationerne af total kvælstof. Ja, det kan man godt. Her er observationerne fra det danske nationale overvågningsprogram, lokaliteten øst for Bornholm. Midlet over de øverste 10 meter.
Og hvad er så bundlinjen:
Men hvad så med fosfor?
Det kommer jeg til i en senere blog. Men en ting er sikkert. Selv om vi fjerner enhver menneskelig aktivitet i oplandet til Østersøen, vil der stadig forekomme iltsvind, mindre hyppigt og ikke i så store områder. Men nok til at give næring til et stort fiskeri, da store mængder fosfor bringes i spil, når ilten forsvinder i Østersøens bundvand.
Husk sildeventyret i middelalderen.
