Henrik Svensmark har publiceret en fagfællebedømt artikel om sammenhængen mellem kosmisk stråling og livet på jorden.
Den har desuden fået en fin og fyldig omtale i Ingeniøren. (Bag betalingsmur)
Her er pressemedelelsen om forskningsarbejdet:
En bemærkelsesværdig forbindelse mellem antallet af nærliggende eksploderende stjerner, kaldet supernovaer, og livet på Jorden er blevet opdaget. Opdagelsen viser en tæt sammenhæng mellem den fraktion af organisk stof, der er begravet i sedimenter og ændringer i supernovaer. Denne sammenhæng er tydelig i løbet af de sidste 3,5 mia år og mere detaljeret over de seneste 500 millioner år.
En forklaring på den observerede sammenhæng mellem supernovaer og liv er, at supernovaer påvirker Jordens klima. Et højt antal supernovaer fører til et koldt klima med stor temperaturforskel mellem ækvator og polarområderne. En stor temperaturforskel resulterer i kraftigere vind og havblanding, som er afgørende for at levere næringsstoffer til biologiske systemer – en høj næringsstofkoncentration resulterer i en større bioproduktivitet og en mere omfattende deponering af organisk stof i sedimenter.
Et varmt klima har svagere vinde og mindre sammenblanding af havene – og nedsat tilførsel af næringsstoffer og en mindre bioproduktivitet – og mindre deponering af organisk stof. Da organisk kulstof deponering kontrollerer produktionen af ilt på langt sigt, medvirker supernovaer også til at styre iltproduktionen på Jorden, og ilt er grundlaget for evolution af komplekst liv.
“De nye beviser peger på en ekstraordinær sammenkobling mellem liv på Jorden og supernovaer medieret af kosmiske strålers effekt på skyer og klima”, siger seniorforsker Henrik Svensmark med henvisning til papiret offentliggjort i Geophysical Research Letters med titlen “Supernova Rates and Burial of Organic Matter”.
Forbindelsen til klimaet
Når tunge stjerner eksploderer, producerer de kosmiske stråler, som er elementarpartikler med enorme energier. Kosmiske stråler rejser til vores solsystem, hvoraf nogle ender deres rejse ved at kollidere med Jordens atmosfære. Her er de ansvarlige for at ionisere atmosfæren. Undersøgelser har vist, at ioner hjælpe med dannelsen og væksten af aerosoler og derved påvirke skyfraktion, reference 1-5..
Da skyer kan regulere den solenergi, der kan nå Jordens overflade, er forbindelsen mellem kosmisk stråle og sky vigtig for klimaet. Observationer viser, at jordens klima ændrer sig, når intensiteten af kosmiske stråler ændres. På geologiske tidsskalaer, kan supernovaernes frekvens variere med flere hundrede procent, og de resulterende klimaændringer er betydelige, reference 6-7.
The full reference to the new paper is: Henrik Svensmark, Supernova Rates and Burial of Organic Matter,
Geophysical Research Letters, DOI: 10.1029/2021GL096376
Dr Henrik Svensmark is a senior researcher at DTU Space.
Referencer:
1. Svensmark, H. and Friis-Christensen, E., Variation of Cosmic Ray Flux and Global Cloud Coverage -A missing Link in
Solar-Climate Relationships, Journal of Atmospheric and Terrestrial Physics, 59, 1225, (1997)
2. Svensmark, H., Pedersen, J. O. P., Marsh, N. D., Enghoff, M. B., and Uggerhøj, U. I., Experimental Evidence for the
role of Ions in Atmospheric Particle Nucleation, Proceedings of the Royal Society of London Series A, 463, 385,
(2007)
3. Svensmark, H., T. Bondo, Svensmark, J, Cosmic ray decreases affect atmospheric aerosols and clouds, Geophysical
Research Letters, 36, L15101, (2009).
4. Svensmark, J.; Enghoff, M. B.; Shaviv, N. J.; Svensmark, H., The response of clouds and aerosols to cosmic ray
decreases, Journal of Geophysical Research: Space Physics, 121, 8152-8181, (2016)
5. Svensmark, H.; Enghoff, M. B.; Shaviv, N. J.; Svensmark, J., Increased ionization supports growth of aerosols into
cloud condensation nuclei, Nature Communications, 8, 2199 (2017)
6. Shaviv, N. J., Cosmic ray diffusion from the galactic spiral arms, iron meteorites, and a possible climatic
connection. Phys. Rev. Lett., 89 , doi: 10.1103/PhysRevLett.89.051102 (2002)
7. Svensmark, H. (2012, June). Evidence of nearby supernovae affecting life on Earth. 530 MNRAS, 423 , 1234-1253.
doi: 10.1111/j.1365-2966.2012.20953.x (2012)
