Hvis man vil forholde sig til verdens udvikling, skal man se på observationer fra virkeligheden – og trygt regne med, at hvad medier og politikere forsøger at bilde os ind for det meste er løgn og latin.
En af de bedste kilder til redelig information er OurWorldinData, som samler informationer fra de store internationale databaser og præsenterer dem overskueligt og visuelt overbevisende.
I sit seneste nyhedsbrev beskriver OWID et voldsomt vigtigt og interessant fænomen, nemlig at det globale landbrugsareal er toppet. Og selv om vi stadig producerer alt den mad, der er brug for til en stadig stigende og stadig rigere befolkning, er vi i nu i stand til at gøre det på et aftagende areal.
Det lyder næsten som et mirakel. Men det er det ikke. Det skyldes blot, at vi udvikler og disseminerer højtydende landbrugsteknologi til alle dele af verden. Ved at anvende kunstgødning, pesticider, traktorer og GMO’er kan vi producere stadigt mere på et stadigt mindre areal, og dermed give mere plads til naturen og gavne miljøet.
Joda, der en enkelte tossede ideer som økologisk jordbrug, der på Sri Lanka har skabt en økonomisk katastrofe med svigtende produktion af mad, og som i dele af den meget rige, mætte verden stadig nyder en vis tilslutning. Men globalt set går det heldigvis den rigtige vej.
Er det en overraskelse at dette sker? Måske for nogle, men ikke for mig, som for mange år siden læste en af de retvisende forskere på området. Jesse Ausubel, som skrev om “Peak Farmland” i 2013. Og jeg havde selv fornøjelsen at blogge i Børsen om hvorfor vi alle bliver mætte.
And we ain’t seen nothing yet.
Bare alle landmænd i verden kunne producere lige så effektivt som en dansk landmand, ville vi kunne halvere det globale landbrugsareal, for ikke at tale om at producere som de bedste, som har et mindst to gange større udbytte end gennemsnitlige danske landmænd. Eller at bruge havet, hvor der er plads nok, eller GMO’er mm.
Så den langsigtede trend er klar, vi kommer til at kunne forsyne alle 10+ milliarder mennesker på jorden med al den mad inklusive kød, de kan tænke sig spise, samtidig med et stadigt aftagende aftryk på natur og miljø og klima (det sidste og hvad så? det er kun godt, hvis det bliver lidt varmere)
Her er et par citater fra artiklen:
This expansion of agricultural land has now come to an end. After millennia, we have passed the peak, and in recent years global agricultural land use has declined.
It shows that the future of food production does not need to follow the destructive path that it did in the past. If we continue on this path we will be able to restore space for the planet’s wilderness and wildlife.3
This shows that feeding more people does not have to mean taking habitat away from other wildlife. This decoupling means that we can produce more while giving land back to nature at the same time.
