Selvkørende biler kunne blive en stor gevinst for vores samfund. Vi kan slippe for at spilde tid på at køre, trafikuheld vil næsten forsvinde, vi behøver ikke længere så meget parkeringsplads, alle aldersgrupper og folk med handicap kan lade sig transportere og vi kan slippe af med de klumpede og dyre kollektive transportssystemer.
Det kræver lidt tilpasningsevne. Jeg så engang et læserbrev fra Rasmus Prehn, som netop havde været i Singapore og kørt i en (næsten) selvkørende bil. Han var meget begejstret og mente i sin visdom at man så kunne tage den selvkørende bil hen til S-toget og så i den anden ende tage en selvkørende bil til bestemmelsesstedet! Han kunne åbenbart ikke forestille sig at man helt kunne spare S-toget og to besværlige skift.
Det er der ikke noget nyt i ideen som selvkørende biller. Det er mange år siden, at vi først gang hørte om ideen, men det er ikke blevet til noget endnu. En af de første SF romaner, der nævnte ideen er Methuselah’s Children af Robert A Heinlein fra 1941.
Mary Risling had no intention of permitting anyone to know where she was going. She dropped down the lift tube outside Ventura’s apartment, claimed her speedy little ground car from the attending automaton in the basement, and set the control combination for North Shore. The car slid up the ramp, waited until the traffic control signaled a predicted break in traffic, then joined the high-speed northbound stream. Mary Risling settled back for a little nap.
I følge denne artikel i Faster, et nyhedsbrev af James Pethokoukis som jeg kan anbefale skyldes det at teknologien er langt sværere at udvikle end oprindeligt tænkt.
Som det hedder i artiklen:
Six years after companies started offering rides in what they’ve called autonomous cars and almost 20 years after the first self-driving demos, there are vanishingly few such vehicles on the road. And they tend to be confined to a handful of places in the Sun Belt, because they still can’t handle weather patterns trickier than Partly Cloudy. State-of-the-art robot cars also struggle with construction, animals, traffic cones, crossing guards, and what the industry calls “unprotected left turns,” which most of us would call “left turns.” This, it seems, is the best the field can do after investors have bet something like $100 billion according to a McKinsey & Co. report. While the industry’s biggest names continue to project optimism, the emerging consensus is that the world of robo-taxis isn’t just around the next unprotected left—that we might have to wait decades longer, or an eternity.
Det handler om kunstig intelligens hvor det store gennembrud også fortoner sig ud i fremtiden.
Bilerne bliver bedre og smartere i en inkremental proces – jeg er derfor gået over til at lease min Toyota Corolla – så jeg hvert tredje år kan skifte til den nyeste teknologi. Den har adaptiv fartpilot, så jeg kan køre ned på motorvejen i Gentofte og køre fra motorvejen i Sorø uden at røre speeder og bremse på vejen. Den kan også styre selv imellem vejens striber, men hvis jeg slipper rattet beder de mig efter 30 sekunder om at tage fat i rattet.
Men den 100 % selvkørende bil lader vente på sig:
But a scenario where highways are packed with self-driving cars and trucks of all kinds will require, according to Levandowski and other AI experts, “a fundamental breakthrough that allows computers to quickly use humanlike intuition rather than learning solely by rote”
