Mit yngste barnebarn, Carla har bedt ChatGPT, som hun fik lov til at kalde Cecilie, om følgende:
Hej Cecilie, vil du godt skrive en historie om en bjørn der kører på cykel ude i en uhyggelig skov og møder en pose bolsjer
En mørk og tåget aften kørte Sofus, bjørnen, på sin cykel gennem den dystre skov. Han havde hørt rygter om en pose med bolsjer, der lå skjult et sted i skoven, og han var fast besluttet på at finde den. Han kørte videre gennem stierne, men det føltes som om nogen eller noget fulgte efter ham. Sofus kiggede sig nervøst over skulderen, men der var ingen at se. Alligevel havde han en ubehagelig fornemmelse af, at han ikke var alene i skoven.
Pludselig så han noget glinsende på jorden ved siden af stien. Det var en pose med bolsjer! Sofus smilede og hoppede af sin cykel. Han løb hen til posen og begyndte at slikke på bolsjerne. De smagte dejligt, men Sofus kunne ikke slappe af. Han havde stadig den ubehagelige fornemmelse af, at nogen eller noget var i nærheden.
Han kiggede sig nervøst omkring, men der var ingen at se. Alligevel kunne han høre lyde i buskene omkring ham. Sofus rystede på hovedet og forsøgte at fortælle sig selv, at der ikke var noget at være bange for. Men inden han vidste af det, begyndte træerne at bevæge sig, og buskene at rasle. Sofus kiggede op og så en stor, grøn skikkelse med store, røde øjne, der stirrede på ham. Han skreg og styrtede væk fra posen med bolsjer, hoppede på sin cykel og kørte så hurtigt han kunne gennem skoven, mens han kiggede sig nervøst over skulderen. Han vidste ikke, hvad den grønne skikkelse var, men han vidste, at han ikke ville møde den igen. Han kørte videre gennem skoven, indtil han endelig nåede hjem, sikkert og taknemmelig for at være kommet væk fra den uhyggelige skov.
