På et af DHI’s seniorklubs inspirerende arrangementer blev vi forleden præsenteret for et foredrag om Deep Sea Mining of Manganese Nodules – 11 uger på Stillehavet af Björn Elsasser. Foredraget var oplysende og spændende, men nogle af os – som jo er rigtige talnørder – savnede nogle tal for hvor store forekomsterne er. Her er nogle oplysninger om dette, hentet med GPT-4.
Mangan-knolde findes som bekendt på havbunden og består af forskellige metaller, herunder mangan, nikkel, kobber, zink og kobolt. Størrelsen og mængden af mangan-knolde på havbunden varierer afhængigt af placeringen, dybden og alderen af havbunden.
Ifølge nuværende estimater er der milliarder af tons mangan-knolde spredt ud over havbunden, på et areal på cirka 5 millioner kvadratkilometer. Men den nøjagtige mængde og fordeling af disse knolde er stadig usikker, da meget af havbunden stadig er uudforsket.
Her er nogle tal, med stor usikkerhed, især på den totale forekomst:
De kendte reserver er et udtryk for det, der kan udvindes lønsomt med dagens teknologi og priser på metallerne. Og udgør kun en meget lille del af de fysiske forekomster.
De 5 mio. km2 udgør lidt mere end 1 % af havenes overflade. Så selv om man så tog alle nodulerne op ville den miljømæssige effekt være stærkt begrænset. Den ”knoldede” havbund udgør dog et unikt økosystem som der ville tage nogen millioner år at genoprette, så man kunne passende udlægge en del af disse forekomster som Marine Protected Area.
