Flyvningerne fra Kastrup lufthavn startede i 1925. I det første år fløj der 5.182 passagerer. bil. biler. tog. skib. flyvemaskine. transport. oceandamper. (natmus.dk)
I denne figur kan man se rådata fra de forskellige opgørelsesmetoder.
De 3 tal serier:
- Fly 32. Er kun afrejsende passagerer. Kilde, Danmarks Statistik. Statistikbanken
- Fly 34. Er det samlede passagertal, som Danmarks statistik har opgivet. Statistikbanken
- Kastrup. Er de tal som Kastrup lufthavn selv opgiver. Som det samlede passagertal. Passagertal (cph.dk)
Det er ikke helt klart for mig, hvorfor der er forskel på Kastrup tallene og tallene fra Danmarks Statistik. Men jeg vælger at bruge tallene fra Kastrup. Ikke for at skrue tallene unødigt i vejret. Men de tal kommer faktisk fra hestens egen mund. Kastrup lufthavn sender dem til trafikstyrelsen. Og derefter sender trafikstyrelsen dem til Danmarks statistik. Så hvis jeg skal være hurtig med at få de nyeste tal ud, vil jeg helst bruge tallene fra Kastrup Lufthavn. Da de kommer ud tidligt i det nye år.
Jeg har normeret tallene, så de passer til Kastrup lufthavns tal. Meget simpelt ved at gange med faste faktorer.
Hvis der er nogen, der kan hjælpe med at finde tal fra før 1990, hører jeg gerne fra jer, især vil udviklingen omkring anden verdenskrig være interessant. (kunne sikkert ligne Covid forløbet)
Nedenfor ses tallene i denne figur.
Tallene viser en dramatisk stigning i passagertallet fra godt 5 tusind det første år til toppunktet på over 30 millioner passagerer i 2018-19.
Desuden ses det voldsomme dyk på grund af Covid.
Nu er det jo spændende at se, hvad fremtiden vil bringe. Det vil jeg gerne give mit bedste gæt på.
Jeg tror ikke på, at Covid på langt sigt overhovedet kommer til at kunne ses på antallet af passagerer fra Kastrup lufthavn. I løbet af nogle få år vil der blive sat nye rekorder. Og kurven vil udvikle sig nøjagtigt som om Covid ikke havde eksisteret.
Jamen hvad så med klima og flyskam? Det tror jeg heller ikke får nogen indflydelse på udviklingen i flyvninger. Det er kun et lille woke mindretal, der går og praler med, at de ikke flyver nogen steder hen. Måske fordi de i virkeligheden ikke har råd til det. Men så er det jo lidt pænere at sige, at man lader være med at flyve for klimaets skyld. Vi andre har ikke tænkt os at holde op med at flyve, og vi får faktisk også bedre råd til det hen ad vejen. Så en faktor, der trækker i retning af flere passagerer, er at vi bliver rigere og rigere.
Det kan godt trække den anden vej, at vi får bedre muligheder for især i forretningssammenhæng at afholde elektroniske møder, måske på et tidspunkt i en form for virtual reality. I mange år fremover kan den fysiske tilstedeværelse dog ikke erstattes af digitale møder. Og i det mindste vil vinterbadning i Thailand, som fru Inge holder meget af, være bedst in Real Life i mange år endnu.
I nedenstående figurer har jeg prøvet at regne frem til 2050. Blot ved at forlænge kurven som om der ikke havde været noget Covid. Og så forudsat, at denne udvikling vil fortsætte til 2050.
Allerede ved udgangen af 2024 kan vi se om min fremskrivning holder vand, idet vi der gerne skulle nå et tal tæt på 30 millioner. Året er kommet godt i gang. I februar 24 var passagertallet 13% højere end i februar 23: Fortsat stor vækst i Københavns Lufthavn (cph.dk)
Naturligvis vil kurven på et tidspunkt begynde at flade ud – vi kan jo ikke bruge al vores tid på at flyve – men hvornår er svært at sige.
Husk, at selv om der er knyttet eksternaliteter til flyvning – som til alle andre materielle menneskelige aktiviteter – så overstiger den positive virkning af flyvning for vores frihed, økonomi og livsglæde mange gange de negative virkninger af eksternaliteterne.
Vi kan roligt flyve mere – ikke mindre.
