Fra Musholm A/S har jeg fået denne pressemeddelelse:

[tta_listen_btn]

Musholm A/S er en akvakulturvirksomhed, der er specialiseret i havopdrættet ørred og ørredrogn. De er udvalgt af det internationale Science Based Targets for Nature som pilotvirksomhed på det marine område.

Musholm er den første akvakulturvirksomhed i verden, der skal prøve kræfter med rammerne i Science Based Targets for Nature (SBTN). De er udvalgt af Science Based Target’s Ocean Hub til at være pilotvirksomhed, hvor man samler erfaringer, til at udvikle vejledning for andre virksomheder der ønsker at sætte positive mål for eget naturaftryk i fremtiden.

Udover Musholm er der udvalgt tre andre internationale virksomheder i det der kaldes værdikæden for seafood. Det er Carrefour, Mars Petcare og Bolton Foods – alle meget store internationale firmaer.

Musholm er den eneste blandt disse, der opdrætter fisk i havet, og er dermed den første marine akvakulturvirksomhed i verden, der arbejder med Science Based Targets for Nature.

En produktion i balance

Musholm opdrætter ørreder og sælger ørred og ørredrogn i Danmark og særligt til det europæiske og det japanske marked. Ørrederne klækkes i ferskvand og lever i jyske dambrug i cirka 2 år, før de udsættes i Musholms havbrug i Storebælt. Musholms opdræt i havbrug følger på den måde ørreders naturlige livscyklus, hvor de klækkes og lever de første år i ferskvand, inden de søger ud i saltvand i havet for at vokse sig store. Musholm har allerede certificeret størstedelen (75%) af deres produktion efter ASC-standarden (Aquaculture Stewardship Council), som skal sikre et ansvarlig opdræt både socialt og miljømæssigt.

Vi leverer et højkvalitetsprodukt, som er meget efterspurgt i store dele af verden, og ASC-standarden var et naturligt skridt for os til at dokumentere en ansvarlig produktion. Næste skridt er så Science Based Tagets for Nature, hvor vi går helhjertet ind i arbejdet med at udvikle rammerne for, hvordan man kan arbejde med sit aftryk på naturen, siger Anders Lejbach, fiskemester ved Musholm.

DALLE 3, Ørreder i havbrug er en ressourceeffektiv produktion

Meget af det arbejde, der lægges i at oprette ASC-certificeringen kan bruges som grundlag for arbejdet med SBTN.

Det er en stor fordel, at der allerede er en stor mængde data til rådighed. Det vi som rådgivere nu er i gang med, er at kortlægge Musholms naturaftryk i deres direkte påvirkning på naturen med deres fiskeopdræt og i deres indirekte påvirkning gennem indkøb. Det giver et godt grundlag for at sætte mål for naturpositive handlinger, siger Maren Moltke Lyngsgaard, der er havbiolog og rådgiver i WSP.

Afhængige af naturen

SBTN åbnede for ansøgninger for at være med i pilot-projektet inden for Seafood-sektoren i februar, og deltagerne er valgt ud fra kriterier som parathed, i hvor høj grad virksomheden repræsenterer en sektor og geografi. Nu indsamles feedback og vejledninger forberedes til offentlig kommentering. Den overordnede lancering af pilotprojekterne med vejledninger bliver i foråret 2025.

Vi er stolte af at være valgt til piloten, som de eneste inden for vores område, og ser meget frem til arbejdet, siger Anders Lejbach, fiskemester ved Musholm.

Grundlæggende går Science Based Targets for Nature (SBTN) ud på, at virksomheder og organisationer kan sætte mål og forpligte sig på initiativer og handlinger til gavn for naturen, som så godkendes og monitoreres af organisationen.

Vi er fuldstændigt afhængige af en natur i balance med robuste økosystemer og en høj biodiversitet, for at kunne blive ved at høste afgørende økosystemtjenester som mad, CO2-fangst og ilt til atmosfæren. Science Based Targets for Nature bliver et vigtigt værktøj til at hjælpe industri og erhverv i gang med naturindsatser der skal sikre vores fremtid, siger Maren Moltke Lyngsgaard, der er havbiolog i WSP.

Det oprindelige Science Based Targets Initiative går ud på at sætte mål og handlinger inden for klima og udledning af drivhusgasser, så man kan holde sig inden for en ramme af Parisaftalens temperaturstigning på 1,5 grader.

Parterne bag Science Based Targets er CDP, United Nations Global Compact, We Mean Business Coalition, World Resources Institute (WRI) og World Wildlife Fund (WWF).

Læs mere her: SBTN launches first science-based targets for seafood value chains « Carbon Pulse (carbon-pulse.com)

Kontakt: Teis Volstrup, ansvarlig for public affairs og kommunikation på Musholm: tvo@musholm.com eller 23962510

Maren Moltke Lyngsgaard, Havbiolog og rådgiver i WSP: maren.lyngsgaard@wsp.com eller 23 36 08 22

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights