Et digt fra hofpoeten Ebbe Lastein:
De bliver taget op,
når man kan se deres top.
Da er de små og nærmest grå.
De er fyldt med jord,
men det er kun den, der er fra i fjor.
Når de bliver skyllet,
er de ligesom føllet;
små, søde og nuttede.
Man må godt bryde ud i sang
under næste arbejdsgang,
hvor de gnubbes indtil farven kommer:
Gule som æggeblommer.
Så koges de og serveres med salt
og dild og smør, ja det var så alt.
Og så skal SUNO også sætte lidt musik til:
