Nekrolog: Bente Ib – Min storesøster

Min kære storesøster Bente sov stille ind den 26. august i sit hjem, omgivet af sine tre børn, Jesper, Helle og Kristian.

Min søster Bente og jeg fik ikke den bedste start på vores forhold som søskende, da vores mor døde under min fødsel. Jeg talte med min storesøster for sidste gang forleden, til min fødselsdag, hvor hun fortalte mig, hvordan hun oplevede forløbet. Bente legede med sine søskende udenfor, mens deres mor skulle føde. Pludselig blev de hentet af jordemoderen, der var rød i hovedet og havde mærkelige knopper i ansigtet og hun sagde en hel masse som pigerne ikke kunne forstå, men da de kom hjem var der ingen mor, men en smuk lille dreng der lå i en vugge. 

Det var et chok for mine store søskende, men sådan kan verden være.

Der gik nogle år, inden jeg igen mødte min storesøster, fordi jeg i mellemtiden var i pleje hos nogle af vores far, Ivers søskende (Katrine, Marie, Jens & Grethe). Da jeg var seks år, kom jeg i en kort periode på et år til min fars hus i Middelfart, hvor jeg oplevede, hvordan Bente tog sig godt af mig. Hun havde da allerede påtaget sig et voldsomt stort ansvar for at få familien til at hænge sammen, noget der har præget hende resten af hendes liv. Hun hjalp mig på mange måder, både i småt og stort. For eksempel lærte hun mig, hvordan jeg skulle lægge mit tøj pænt og ordentligt sammen. Hun trøstede mig når jeg fik skældud af min stedmor fordi jeg havde tisset i sengen og hun støttede mig også, når vi havde problemer med vores stedsøstre, som vi – måske uretfærdigt – ikke brød os om, og som sommetider mobbede mig og mine søskende mere end rimeligt.

Der gik en del år, hvor vi ikke så hinanden af mange forskellige grunde. Men da vi blev ældre og begyndte at få børn, blev Bente, min søster Marianne† og jeg enige om, at det ville være en rigtig god idé at se hinanden i forskellige sammenhænge. Vi hyggede os rigtig meget på Bentes gård i Glamsbjerg, hvor det viste sig, at Bentes børn var nogle særligt udspekulerede korthajer (især Helle), der gang på gang blankede mine børn af i kortspillet mousel. Det havde de fra vores morfar, som var skrap til at spille kort især L’hombre.

Det var sjældent at Bente, Marianne og jeg var sammen alene, men vi havde en højtidelig og vemodig stund, da vi lagde urnen med vores ældste søster Kirstens aske i graven på Gelsted Kirkegaard. Kirsten var syg i sit sind og ihvorvel hun var et sødt menneske var hun også skrøbelig og døde længe før os andre.

Bente begyndte sit arbejdsliv på et apotek, men senere blev hun gift med Jørgen Ib†, og sammen drev de med stor succes JIP Kugleventiler, en virksomhed, der leverede ventiler til fjernvarme. Det gik rigtig godt, men på et tidspunkt blev det nok, og de solgte virksomheden for en god sum penge, hvilket gjorde det muligt for dem at leve trygt resten af deres dage.

Bentes store ansvarsfølelse over for sin familie og sine omgivelser viste sig også i hendes engagement i politik. Hun var i mange år et højt agtet, flittigt og dygtigt medlem af Glamsbjerg Kommunalbestyrelse som repræsentant for Venstre. Hun var dog ikke særlig stolt af den udvikling, Venstre har taget i de senere år, en holdning hun delte med sin ældste søn Jesper, som ellers var godt på vej til at gøre karriere i Venstre, da han på et tidspunkt blev formand for Venstres Ungdom.

Som storesøster havde Bente en naturlig tendens til at sørge for, at der var styr på tingene og at holde lidt kontrol med os andre. Det oplevede jeg tydeligt en af de sidste gange, vi besøgte Bente i Assens. Bente forklarede Inge og mig præcis, hvilke blomster vi skulle købe til hende, hvor vi skulle købe dem, og hvilken frokost vi skulle tage med. Hun specificerede endda, hvilken type sandwich vi skulle vælge. Der var ikke andet for end at følge hendes ordrer, hvad vi selvfølgelig også gjorde. Og havde derefter en rigtig god dag med Bente.

Bente gjorde meget ud af at holde familien sammen og arrangerede ofte familietræf, som tit fandt sted på hendes yngste søn Kristians landsted på Midtfyn. Her samledes vi, både Bentes, Mariannes, vores lillesøster Pipis og mine børn, til glædelige sammenkomster. Det er en tradition, der kunne være god grund til at fortsætte.

En af de mest mindeværdige begivenheder i Bentes liv var hendes 80-års fødselsdag, hvor der blev festet, holdt gode taler, og alle var i højt humør.

Men når man har røget i mange år og ikke er i den bedste helbredsmæssige tilstand, kan kroppen på et tidspunkt sige fra. Det skete for Bente, da hun for et halvt års tid siden fik en blodprop i hjernen, og derefter begyndte hendes helbred for alvor at svigte.

Med sit gode hjerte og sin sans for PR som erfaren politiker lykkedes det Bente at gennemføre et interview med Fyens: Bente fik en blodprop i hjernen – nu kommer hun med et opråb: – Giv dog de dygtige hjemmehjælpere noget mere i løn | fyens.dk, hvor hun udtrykte sin store glæde over den pæne og ordentlige hjemmehjælp, hun modtog under sin sygdom. Hun mente, at hjemmehjælperne var utroligt dygtige og fortjente en højere løn.

Til sidst måtte hun give op, men på en fredfyldt måde, hvor hun fuldt ud accepterede, at hendes liv nu var ved sit ende.

Bente blev 84 år og efterlader sig en smuk arv af ukuelig virkelyst og ansvarlighed og ikke mindst tre kønne og dygtige børn og 6 børnebørn fyldt af mod på livet

Hun bliver begravet på onsdag den 4. september kl. 11:00 fra Vor Frue Kirke i Assens. Mød op og vis min storesøster Bente den sidste ære.