Min morfar Peder Dahls bror Marius var en morsom og underholdende fortæller, som kunne holde os børn tryllebundet i timevis. Jeg har fra min fætter Arne Dahl fået adgang til nogle af de gamle optegnelser, som jeg nu er i gang med at scanne ind og her er en lille smagsprøve i form af denne historie:
En hugorm
I mine drengedage fandt jeg engang en lærkerede nede i Klattrup bakker med 5 æg. Ingen fik den at se, før der var unger. En dag siger jeg til Jens Aisen’s Marius: vil du se en fuglerede med 5 unger, ja, det ville han gerne. Vi kommer hen til reden, jeg er ved at gå ned på knæ, men ser samtidig, at der er ingen unger, i stedet for ligger der en hugorm ved siden af reden, – rullet sammen og fordøjende sit bytte. Vi var naturligvis rasende.
Et stykke tid efter ser jeg henne ved granskoven vel nok 1000 store skovmyrer ligge på en hugorm, og jeg mente jo, at nu havde den fået straf, fordi den tog mine fugleunger. Siden fik jeg at vide, at hugorme hvert år skifter ham, og det var det, der var sket. Myrer kan ikke slå en hugorm ihjel.
