I forbindelse med mit ophold i Thailand, hvor jeg underviste miljøingeniører, bad Danida mig også om at tage rundt og kigge på forskellige Danida-projekter i de fattige lande omkring Thailand. Jeg kom blandt andet til Nepal i 1998, som på det tidspunkt var et af verdens allerfattigste lande.
Det er gået lidt bedre siden, da Nepal nu kun har 91% af verdens lande, der er rigere end dem. Desuden har landet for tiden en anstændig vækst på omkring 6% i BNP per indbygger om året.
Her har Fru Inge skrevet en beretning om turen til Nepal mm., og der er også nogle billeder fra vores ophold i Nepal, hvor Signe var med.
Ca. en måned før vi skulle til Thailand, hvor Karl Iver skulle arbejde for Danida, blev vi inviteret til Hornbæk Badehotel. Danida ville gerne give os en introduktion til, hvad det indebar at være udsendt. Jeg havde jo mit arbejde som tandlæge og kunne kun være der en enkelt dag, mens Karl Iver og Bjarke havde tre hele dage til at suge indtryk til sig.
På kurset mødte vi en række mennesker, der også var på vej mod Østen for at arbejde i forskellige funktioner. En af kursuslederne var Else Lidegård, mor til Bo og Martin Lidegård. Karl Iver kom hurtigt i diskussion med hende om u-landsbistand – om det var godt eller skidt. Hun slog fast, at det selvfølgelig var godt, og dermed var den samtale vist lukket. Det er også 25 år siden nu, men Karl Iver er næppe blevet mere enig i mellemtiden.
Før vi fik endelig grønt lys til rejsen, skulle vi dog en tur forbi en psykolog i Danmark for at blive godkendt. Danida ville være sikre på, at vores ægteskab var stabilt, og at Karl Iver ikke havde skjulte planer om at finde sig en thailandsk kone. Vi klarede testen uden problemer og blev godkendt.
Vel ankommet til Thailand blev vi budt velkommen af folk, vi havde mødt på kurset i Hornbæk. Blandt dem var en dansk tolder, der var blevet sendt til Nepal for at indføre told- og momssystemet dér. Ham og hans kone boede i en stor villa med fire ansatte: en vagt, en kok, en chauffør og endnu en hjælper til diverse opgaver. Vi kunne ikke helt matche den standard – i Thailand måtte vi nøjes med én maid, den altid hjælpsomme Jinda. Hvordan det så gik for vores ven i Nepal med at få det lokale bureaukrati til at forstå ideen med moms, kan man kun forestille sig.
Selve opholdet i Thailand forløb fint. Karl Iver arbejdede i to år på Asian Institute of Technology, og vi faldt godt til i vores nye omgivelser. Oplevelserne – og nogle af diskussionerne fra Hornbæk – står stadig skarpt i hukommelsen.
