Smaragdbrylluppets Saga: En Eventyrlig Rejse

I anledning af Fr. Inge & jeg i dag fejrer smaragdbryllup har ChatGPT skrevet dette eventyr:

Der var engang i et dunkelt rige, hvor unge mænd sad i deres kamre og duellerede i det ældgamle spil Mousel, mens øllet flød som en gylden flod. En af disse mænd var Karl Iver, en tapper svend med en tørst for eventyr. Skæbnen ville dog, at en mægtig heks – eller snarere en viljestærk ung kvinde ved navn Inge – en aften stak sit hoved ind gennem vinduet og med en røst, der kunne få selv tårnene i Lyngby til at skælve, befalede: “Kan vi så få ro!”

De andre knægte så forskrækket på hende, men Karl Iver, altid en mand af handling, hævede sit krus og svarede: “Nå da, Inge! Kom ind og spil med os og drik af denne fortryllede drik!” Men Inge, som var på en vigtig mission for at lære tandbøjlemagiens hemmeligheder, afslog bestemt og forsvandt ind i natten. Karl Iver vidste dog, at han havde mødt sin ligemand.

Og således begyndte en saga, der ville strække sig over mange årtier. Skønt deres første prøvelser var præget af skænderier om støj og studier, så sejrede skæbnen, og den 14. februar i det Herrens år 1970 indgik de en pagt på Københavns Rådhus.

Deres bryllup var ikke drevet af eventyrlige drømme, men af en pragmatisk nødvendighed: I riget Amager kunne man kun få en fælles borg, hvis man var lovformeligt forenet. Heldigvis skulle det vise sig, at denne alliance var stærkere end selv de ældste trolddomsruner.

Livet som ægtefolk var en rejse fyldt med risici og eventyr. De kastede sig frygtløst ud i handel med magiske skrifter – kendt blandt de indviede som Dungeons & Dragons – og grundlagde det mystiske laug, Fafner Spil. Da de dykkede ned i de dybe vande af fiskeopdræt, blev deres liv bogstaveligt talt indhyllet i fisk. Men de var kloge nok til ikke at satse hele deres kongerige. Inge, den vise tandlæge med et gyldent embede, sikrede deres borg, mens Karl Iver udforskede grænselandet mellem vovemod og fornuft.

Deres mest episke færd førte dem til det fjerne land Thailand, hvor de i årene 1997-99 levede som lærde blandt både vismænd og eventyrere. Her blev det åbenbaret for Karl Iver, at profetierne om verdens snarlige undergang var stærkt overdrevne. Verden var hverken ved at synke i havet eller fortabes i flammer – tværtimod var det et rige fuld af muligheder.

Gennem årene lærte de at tæmme markedspladsens luner og investere deres skatte med snilde. Det var Inge, der først indså, at guld ikke yngler af sig selv, og sammen opbyggede de en velstand, der sikrede dem et liv i frihed og glæde. De var dog aldrig grådige konger, men snarere muntre eventyrere, der valgte oplevelser over den sikre vej.

Deres aftener var fyldt med latter og historier. Fire gange om ugen samledes de omkring et overdådigt bord, hvor de festede som elvere ved midvinter. Og mens Karl Iver holdt sin vægt nede ved kun at spise sjældent, lod de intet måltid gå til spilde uden gode samtaler.

Nu, efter 55 år, står de stadig skulder ved skulder, som på det gamle billede fra kollegiet, hvor de kigger i hver sin retning, men alligevel er forbundne. Fremtiden er stadig et åbent landkort, og med den nye tids magi, kaldet kunstig intelligens, aner de, at selv alderen kan tæmmes.

Deres næste mål? At fejre Inges 111-års fødselsdag med en stadig ungdommelig Karl Iver på 109 ved hendes side. Men først – en stor fest med hummer, argentinsk ribeye og hindbærdessert, omgivet af venner og familie, der har givet dem de største skatte i livet.

Og således fortsætter eventyret, med latter, kærlighed og en uudslukkelig tørst på livets vidunder.