Inflation og deflation er to økonomiske fænomener, der spiller en afgørende rolle i vores hverdag.
Danmarks statistik har udgivet tallene for inflation i Danmark fra år 1900. Her er de vist i et diagram.
Diagrammet viser, hvordan inflationen har ændret sig i Danmark fra 1900 til i dag, og hvordan værdien af 100 kr. fra 1900 er blevet forvandlet til cirka 8.000 kr. i dag. Men hvad betyder det egentlig, og hvorfor sker disse udsving?
Hvad er Inflation og Deflation?
Inflation betyder, at priserne på varer og tjenester stiger, så pengene mister værdi. Du får altså mindre for de samme penge over tid. Det sker ofte, når der er stor efterspørgsel efter varer eller tjenester, eller når der er flere penge i omløb, end der er varer at købe.
Deflation er det modsatte: priserne falder, og pengenes værdi stiger. Det kan lyde som en god ting, men det kan faktisk være skadeligt, fordi det får folk til at vente med at købe ting, da de regner med, at priserne vil falde yderligere. Dette kan bremse økonomien og skabe arbejdsløshed.
Perioder med Høj Inflation og Deflation i Danmark
Efter Første Verdenskrig (1918-1920): Efter krigen steg priserne voldsomt på grund af mangel på varer og stor efterspørgsel. Mange lande, inklusiv Danmark, trykte flere penge for at stimulere økonomien, hvilket førte til høj inflation.
Deflationen i 1921-1922 er et godt eksempel på, hvordan en kombination af stram økonomisk politik, internationale forhold, og økonomiske eftervirkninger af en global krise kan føre til kraftige prisfald, der skaber udfordringer for økonomien som helhed.
1940’erne – Anden Verdenskrig: Under krigen var der perioder med høj inflation på grund af mangel på varer og krigsindsatsens store ressourceforbrug. Selv med pris- og lønkontroller var inflationen stadig høj, da der var stor efterspørgsel og lav udbud.
1970’erne – Oliekriserne: To store oliekriser i 1973 og 1979 fik energipriserne til at eksplodere, hvilket trak resten af priserne med op. Denne periode er kendetegnet ved høj inflation og økonomisk usikkerhed.
1980’erne: Efter oliekriserne fortsatte inflationen med at være høj. Renterne steg, og mange kæmpede med de stigende leveomkostninger, mens regeringerne forsøgte at få inflationen under kontrol.
COVID-19-perioden (2020 og frem): Under pandemien oplevede verden igen høj inflation. Forstyrrede forsyningskæder, stigende energi- og råvarepriser og en pludselig stigning i efterspørgsel, da folk begyndte at bruge penge igen, fik priserne til at skyde i vejret. Det blev dyrere at leve, og mange centralbanker begyndte at hæve renterne for at få styr på inflationen.
Nogle regneeksempler
Min farbror og plejefar, Jens Madsen, var mejerist på Åkilde mejeri ved Syltemade å på Sydfyn. Han tjente i 1955 ca. 5.000 kr. om året, hvilket ville svare til godt 80.000 kr. om året i dag.
Jens var en mand med forstand på økonomi og satte tæring efter næring, så derfor kunne han selv med den ret beskedne løn alligevel købe et af de første fjernsyn i vores nabolag således, at vi kunne vise vores naboer og Jens’ mejeristkolleger, hvordan den berømte kamp mellem Danmark og Ungarn fandt sted ved olympiaden i 1960. Et lille sort/hvidt fjernsyn dengang kostede i 1960 minimum 2.400 kr. Og det vil i dag svare til kr. 36.000. Jeg ved ikke hvordan har bar sig af med det, men gætter på, at det blev købt på afbetaling.
Min fru Inges første månedsløn som børnetandlæge i Kbh. kommune var i 1970 kr. 2.400. Det svarer i dag til ca. kr. 20.000 pr. måned (ikke meget mere end en folkepensionist: kr. 14.000, en enlig forsøger på kontanthjælp: kr. 16.000, men dog mere end 10 gange så meget som medianindkomsten i verden i dag: kr. 1.700.)
Fordele og Ulemper ved Inflation og Deflation
Fordele ved Inflation: En lav, stabil inflation på omkring 2-3% er normalt godt for økonomien. Det tilskynder folk til at bruge penge, hvilket holder gang i hjulene. Lån bliver også lettere at betale tilbage over tid, fordi pengenes værdi falder.
Ulemper ved Høj Inflation: Når inflationen bliver for høj, stiger priserne hurtigere end lønningerne, hvilket gør det svært at opretholde levestandarden. Planlægning af økonomien bliver usikker, og opsparinger mister værdi.
Fordele ved Deflation: Det kan virke positivt, når priserne falder, men det kan føre til, at folk holder op med at bruge penge, hvilket kan skade økonomien og øge arbejdsløsheden.
Ulemper ved Deflation: Deflation kan skabe en ond spiral, hvor virksomheder skærer i lønninger eller fyrer medarbejdere, da de ikke tjener nok. Det kan føre til lavere økonomisk aktivitet og langvarig økonomisk stagnation.
Afsluttende bemærkninger
Historien viser, at inflation og deflation er uundgåelige fænomener, som påvirkes af krige, økonomiske kriser, og globale begivenheder som pandemier. For at sikre en stabil økonomi er det vigtigt at holde inflationen i skak og undgå de ekstreme udsving, som både høj inflation og deflation kan skabe. En balanceret økonomi gør det nemmere for os alle at planlægge vores fremtid og leve et stabilt liv.
