Dette er et gæsteindlæg af John Niclasen, nyuddannet cand. scient i de fysiske fag fra Kbh. Universitet. I anledning af den nylige stormflod, hvor medierne, som sædvanlig, ikke forsømte nogen lejlighed til at bringe alarmistiske meldinger om klimaændringer og deres indflydelse på stormfloder ind i debatten.
Man kan fra tid til anden læse i pressen, at “klimaforandringernes effekt på stormfloder er i gang med at accelerere endnu hurtigere”.
Er dette sandt?
Først kan man spørge, om der allerede er en accelererende effekt.
Matt Ridley omtaler emnet i flg. foredrag med henvisning til IPCC rapporter, videnskabelige artikler og data: Matt Ridley: Global Warming Versus Global Greening
Som Ridley påpeger, så er der en beskeden opvarmende effekt at spore de seneste årtier. Det er så lidt, at man ikke kan tilskrive det CO2 udledning alene, da effekten af CO2 drukner i naturlige variationer. Og ‘opvarmningen’ ser ud til at være stoppet det seneste årti eller halvandet.
Ridley påpeger bl.a., at der ikke er nogen trend for tropiske cykloner:
og at der ikke er nogen accelererende havstigning:
Det bør her bemærkes, at nogle angiver den globale havstigning til 3,4 mm/år, mens f.eks. amerikanske NOAA angiver 1,7 – 1,8 mm/år. Jeg er ikke ekspert, og det kan have noget at gøre med metoden til at opgøre det. Faktum er, at der ikke er påvist nogen accelererende stigning i havniveauet. Det har man vidst længe, som (for at blive i tråd med Matt Ridley) f.eks. kan læses af IPCC rapporten fra 1995:
“The conclusions given in Woodworth (1990), Gornitz and Solow (1991), and Douglas (1992) imply that the acceleration probably began before the 1850s. But data for the pre-instrumental period is sparse, at best. There is as yet no evidence for any acceleration of sea level rise this century (Woodworth, 1990; Gornitz and Solow, 1991; Douglas, 1992), nor would any necessarily be expected from the observed climate change to date.” Contribution of Working Group I to the Second Assessment Report of the IPCC. Det står i afsnit “7.2.2 Has Sea Level Rise Accelerated” på side 366.
Derudover påpeger Matt Ridley korrekt, at antallet af omkomne grundet vejret er faldende, og at det har været faldende i mange årtier:
Det er ikke så underligt, når man tænker på, at vi i stigende grad har haft adgang til billig, pålidelig energi i rigelige mængder (kul, olie, og gas, og nogle steder vandkraft og kernekraft), mens vejrfænomener samtidig ikke er blevet voldsommere, som nogle forsøger at argumentere for.
Fossile brændstoffer tager ikke et sikkert klima og gør det farligt. Fossile brændstoffer tager et farligt klima og gør det sikkert.
Her i Danmark har vi den situation, at landet befinder sig lige på grænsen for landhævningen i det nordlige Skandinavien efter den sidste glaciale perioder var på sit højeste for ca. 20.000 år siden. Mens iskappen, der lå ned over Nordeuropa, smeltede væk på nogle tusinde år, så tager det meget længere tid for landet at hæve sig tilbage, nu isen er væk. Derfor stiger landet i det nordlige Danmark og falder i det sydlige. Dette kan man se på vandstanden, når man sammenligner målinger fra nord og syd. Vandstanden sænker sig i det nordlige Danmark og hæver sig i det sydlige Danmark, fordi landet hæver og sænker sig.
Man kan se det på målinger af tidevand, f.eks. i Esbjerg i Sønderjylland og i Hirtshals i Nordjylland:
Historisk set oplevede Danmark en stor vejrmæssig katastrofe i januar 1362, “Den Store Manddrukning”, og igen d. 11. oktober 1634, hvor koncentrationen af CO2 i atmosfæren givet var lavere end i dag. Der var også en stor stormflodskatastrofe i 1872, længe før udledningen af CO2 tog fart omkring 1950. Den værste stormflod i Nordsøen i nyere tid fandt sted 1. februar 1953, og forårsagede et digebrud i Holland med ca. 2.000 dødsofre til følge.
Dvs. hvis man skal benytte visse såkaldte klimaeksperters logik, så var der større vejrmæssige katastrofer i tidligere tider, hvor der var mindre CO2 i atmosfæren. Det er præcist det modsatte af, hvad de forsøger at argumentere for.
