Biolog Johan Wedel Nielsen har i sin redegørelse på Growz FB-side vist, at den danske næringsstofbalance for kyst og hav ikke stemmer, da den mangler den (store) mængde, der fjernes ved fiskeri:
Det er jo en ganske alvorlig fejl og svarer til, at en direktør fremlægger et regnskab for sin bestyrels,e hvor alle udgifter ikke er med, fordi så ser regnskabet bedre ud.
Eller at en skatteyder “glemmer” nogen indtægter i sin selvangivelse for at undgå at betale skat.
Hvorfor stofbalancen ikke er i orden, kan man jo kun gisne om.
Min vurdering er, at nogen af de alt for mange miljøpolitiske aktivister forklædt som embedsmænd i miljøministeriet udmærket er klar over disse ting, men ikke ønsker, at det skal komme til offentlighedens kendskab, og dermed forhindre deres energiske indsats for at mobbe produktionen af mad ud af Danmark.
Sagen er meget enkelt den, at hvis hele fiskeriet i Østersøen (og ikke kun det danske) indregnes i regnskabet efter den finske model er der rigeligt miljømæssigt råderum til at gennemføre en storslået plan for udvikling af havbrug i de indre danske åbne farvande til en værdi af 5 milliarder kr./år.