Som det blev fortalt under palmernes skygge i Fru Inges lune oase, hvor dadlerne er søde, og tastaturernes klik høres som musikkens sagte rislen gennem silketæppernes folder…
[1. Kong Kingston I og det sorte uheld]
I det ellevte år af den fredelige regeringstid hos Inge, hvor fred og fornuft herskede under den vise herskerinde Inge, boede der i det indre tempel en trofast tjener: harddisken Kingston, der bar visdommen og minderne fra årtier.
Men skæbnen, den lunefulde djinn, lod ikke alt forblive i harmoni. For en dag – uden varsel, uden klik eller suk – døde Kingston I. Hans ånd forlod kredsløbene, og hans lys slukkedes som olielampen på en stormfuld nat.
[2. Den nye udvalgte: KC3000 fra Østen]
Sorgen lagde sig over riget, men ikke længe. For helten fra nutidens ørken, Karl Iver, han som tæmmer dataens strømme, vendte sig mod Amazonien – det mægtige handelsmarked uden grænser – fandt frem til Proshop og kaldte på en ny krystalbærer: Kingston KC3000, med 2 terabyte af ren skønhed og hurtighed.
Som et mirakel ankom den næste dag – endnu duftende af fabriksmagi og silicium. Det var mandag, en dag helliget nye begyndelser.
[3. Prøvelsen i NUC’en og pølsefingrenes forbandelse]
Men KC3000 skulle bringes til live i den hellige katedral, kaldet NUC’en – et tempel så småt, at selv mus måtte dukke sig.
Karl Iver, der havde været med til at bygge akvakulturer og modellere vandets gang, måtte dog erkende, at hans pølsefingre ikke egnede sig til det sarte indgreb.
[4. Fru Inge og pincettens fremkaldelse]
Så trådte hun frem, den kløgtige, stædige og finmotorisk håbefulde dronning Inge. Hun forsøgte med nænsomhed og beslutsomhed at sætte harddisken på plads. Men den lille skrue, den var som en trodsig skarabæ: for lille og genstridig, og faldt hele tiden ned.
“Bring mig pincetten!” lød hendes bud. Og i skuffens dyb fandt hun det ældgamle redskab, skabt af kirurgers slægt.
Med fælles hjælp og tålmodets sang fik de sammen sat KC3000 i sin gyldne sokkel.

[5. Genopstandelsen og de fyrre tusind minder]
Så blev genopstandelsen begyndt. Backupdisken – livets skriftrulle – blev tilsluttet. Og som ørkenblomsten folder sig ud efter regnen, genopstod Windows 11 med sit Hof af Office Pakkens embedsmænd: Word, Excel, Outlook og deres trofaste PDF-tolk.
Langsomt vendte billederne tilbage – ikke ét, ikke tusind, men fyrre tusind små åndsspejle fra Inges rejser, havevandringer og uforglemmelige eftermiddage i familiens skød.
[6. Moralen fra sandets rige]
Og således endte det hele godt – som det sig hør og bør i Inges hjem, hvor man ikke frygter teknikkens luner, men møder dem med pincet, humor og et fast netkabel.
For enhver harddisks død er blot begyndelsen på et nyt eventyr. Og i riget, hvor pølsefingre og pincetter regerer i fred, varer lykken – og backups – evigt.
Fortalt på den 602. nat af Karl Iver, skærmens sultan og backupdiskens vismand.
Jeg er så glad for min NUC, SUNO