Når man skal vurdere verdens produktion af mad, kan man godt glemme alt om at lytte til de etablerede mediers jammer og negativitet om sultkatastrofer og pludselig nød. Sult skyldes i nyere tid udelukkende dårlig regeringsførelse med tilhørende fattigdom og konflikter og har intet at gøre med produktion og produktionskapacitet, som først og fremmest styres af efterspørgslen. Hvis folk har råd til mad bliver den produceret.
Sult er aftaget stærkt i verden, da vi nu har et robust internationalt system med billig transport og handel med mad som sikrer os mod, at misvækst i enkelte regioner (som der altid er/har været og altid vil være) giver mangel på mad i disse regioner.
Og hungersnød er nu et sjældent fænomen:
Lokal produktion og “selvforsyning” med mad er den sikre vej til hungersnød. Mad skal produceres i lande – som Danmark – der har gode naturgeografiske forudsætninger for dette og byttes med produkter fra andre lande som har specialiseret sig i at producere noget andet. DK bytter grise med biler.
WASDE: The World Agricultural Supply and Demand Estimates har netop udgivet sin majrapport – som landbrugsavisen heldigvis har omtalt og som der nok skal ledes længe for at finde i Politiken – og den viser, at verden perioden 2023/24 forventes at opnå den største produktion af korn nogensinde = 2.82 milliarder tons, en forøgelse på lige knap 3 % fra 2022/23.
Vi mennesker kommer aldrig til at mangle mad med mindre vi dummer os totalt – hvilket ikke helt kan udelukkes. Lige meget hvor mange vi bliver, skal vi snilde fødevareproducenter nok sørge for, at der rigelig sund og velsmagende mad til alle.
