Mange miljøembedsmænd vil meget gerne blande sig i hvordan vi bygger, indretter og driver vores dambrug. De siger, at de gør det for miljøets skyld og nogle er oven i købet så ”venlige” at sige, at de gør det for vores skyld.
Vi er glade for den store interesse for dambrugsdrift, men det undrer os, at embedsmænd, som givet vis er dygtige til at lave miljømål og miljøtilsyn, føler sig kaldet til at fortælle professionelle dambrugere, hvordan man producerer fisk.
Vi synes, embedsmændene skal holde sig til det, de er gode til. Så skal vi nok klare det, vi er gode til.
Akvakulturudvalgets anbefaling er klar: Dambrug skal reguleres med udledninger. Så kan det ikke nytte noget, at man nu prøver på at lave bekendtgørelser, hvor man bibeholder det meste af den mislykkede bureaukratiske detailregulering suppleret med endnu skrappere krav til målinger af udledninger.
Det er den værste af alle verdener.
Vi har selv lavet et omhyggeligt udkast til en bekendtgørelse for alle dambrug, der vil reguleres på udledninger. Det er enkelt, klart og giver en betydelig større sikkerhed for miljøet end den eksisterende regulering.
Vi har hørt på indvendinger til vores forslag fra miljøembedsmænd i stat og kommuner. De fleste er misforståelser eller udtryk for uvidenhed, men de berettigede indvendinger kan vi sagtens imødekomme. F.eks. skal alle projekter om ny- eller ombygning af et dambrug naturligvis bilægges en komplet miljøteknisk beskrivelse af indretning og drift. Hvis denne beskrivelse er lavet af en professionel entreprenør eller rådgiver burde det være tilstrækkeligt til at give godkendelse. I tvivlstilfælde kan kommunen i givet fald henvende sig til Fødevareministeriets HelpDesk.
Vidtgående forandringer vækker altid modstand. Til modstandere af at følge akvakulturudvalgets anbefalinger i denne sag til punkt og prikke kan jeg kun spørge:
Hvordan synes I selv, at de seneste 20 års miljøregulering af dambrugene har fungeret?
Fuldstændig enig i Karl Ivers synspunkt i denne sag. Det vil blokere totalt for udvikling og introduktion af nye vandbehandlingsteknologier i opdrætsbranchen. Tilskyndelse til udvikling kvæles jo endnu engang, såfremt producenterne kun kan opnå produktionstilladelser ved at udnytte gamle teknologier.
Udledningen fra en opdrætsproduktion er i høj grad også betinget af management. Opdræt bør derfor kun reguleres efter udledning og intet andet. Derved opnås kvit og frit at samtlige opdrættere begynder at udtænke og afprøve nye smarte costeffektive rensningsmetoder. Det er brugerdreven innovation i øjenhøjde.